Frem med notesblokken, der er datadrevne guldkorn i klubben

Jun 07, 2019, 04:00 AM
I dag byder vi en god ven af huset velkommen i #dataklubben - tag godt imod Claus Kenberg, CCO & CDIO hos saxo.com. Vi skal tale datadrevet forretning og høre om, hvordan mange års god datahygiejne har gjort data til et ægte forretningsaktiv og gjort saxo.com i stand til at styrke hele værdikæden med data - fra marketing og distributionsleddet til den enkelte forfatter og forlag. Så hvor langt kan en mindre organisation egentlig selv komme med data og machine learning? Kan data definere den perfekte bog? Og hvad er egentlig Claus’ bedste råd til organisationer med data-ambitioner? 
   
I 2017 startede saxo.com rejsen fra at være styksalgsbaseret til at blive abonnementsbaseret forretning og satte dermed for alvor fokus på customer-lifetime og de langsigtede relationer gennem et ”kan selv, vil selv”-princip. De muligheder, som store marketingsystemer tilbyder i en sort kasse, har saxo.com selv bygget ud fra en stærk tro på, at det styrker ejerskabet hos dataejerne, når de selv har fingrene helt nede i maskinen. Glæd dig til en snak om churn-algoritmer, automatiseret marketing, RFM, personaer, hackathons, SaaS og meget mere. Med andre ord kan du godt finde notesbogen frem, fordi Claus deler gavmildt ud af sine erfaringer og resultater.

/se mere på inspari.dk