Videnskab.dk Podcast

S1 Ep3: Resistente bakterier på hospitalet – og hvorfor det betyder noget

Videnskab.dk — Fri, 03 Apr 2026 04:00:00 +0000

Hvad sker der, når en patient på hospitalet får antibiotika, som måske ikke er helt nødvendig? Hvordan kan smitte mellem patienter sprede resistente bakterier, uden at vi altid opdager det? Og hvilke løsninger er på vej, så fremtidens behandlinger stadig virker, når bakterierne bliver stærkere?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit følger vi de situationer, hvor antibiotika gives på hospitaler, og ser på, hvordan det påvirker den enkelte patient – samt hvordan forskere forsøger at begrænse unødvendig brug.

Vært Kasper Vegeberg har inviteret Michael Kemp i studiet. Han er professor i klinisk mikrobiologi ved Sjællands Universitetshospital. Han forklarer, hvordan bakterier, som er resistente over for mange antibiotika, kan give alvorlige infektioner hos patienter – og hvorfor hospitalsindretning, smitteforebyggelse og målrettet brug af antibiotika er afgørende for at stoppe spredningen.

Michael Kemp fortæller også om forskernes arbejde med smalspektret antibiotika – præcisionsvåben, der rammer de syge bakterier uden at ødelægge de sunde. Men han understreger, at brede behandlinger nogle gange er nødvendige, når patienten er alvorligt syg, eller når bakterien ikke kan identificeres hurtigt.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på hospitaler kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både patienter og samfund mod fremtidige infektioner.

Medvirkende
Gæst: Michael Kemp, professor i klinisk mikrobiologi, Sjællands Universitetshospital
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegeberg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

S1 Ep2: Hvorfor får danske plejehjemsbeboere så meget antibiotika – og hvilke konsekvenser kan det få for fremtidens behandling af infektioner?

Videnskab.dk — Fri, 27 Mar 2026 05:00:00 +0000

Hvad sker der, når en ældre får antibiotika for en lille feber, som måske ville gå over af sig selv? Kan en enkelt urinprøve eller et hurtigt symptom føre til medicin, som ikke altid er nødvendig? Og hvordan mærker beboerne og personalet konsekvenserne af antibiotikabrug i hverdagen?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit ser vi på, hvordan antibiotikabrug på plejehjem påvirker både den enkelte og samfundet – og hvad forskere gør for at reducere overforbruget.

Vært Kasper Vegeberg har inviteret Jette Nygaard Jensen i studiet. Hun er seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital. Hun forklarer, at antibiotika ofte gives “for en sikkerheds skyld”, også når det måske ikke er nødvendigt. Det kan give bivirkninger hos de ældre borgere – og samtidig øge risikoen for, at bakterier udvikler resistens, som kan gøre fremtidige infektioner sværere at behandle.

Forskning viser, at danske plejehjemsbeboere får mere antibiotika end ældre uden for plejehjem – og mere end ældre i andre lande. Men hvad skyldes overforbruget? Og hvilke muligheder har man for at reducere det?

Jette Nygaard Jensen og hendes kolleger har testet metoder til at begrænse brugen af antibiotika. Forsøgene viste, at små ændringer kan reducere forbruget betydeligt – og samtidig mindske risikoen for resistens.

Lyt med og bliv klogere på, hvorfor antibiotikabrug på plejehjem kan skabe resistente bakterier – og hvordan forskerne arbejder for at beskytte både ældre borgere og samfundet mod fremtidige infektioner.

Medvirkende

Gæst: Jette Nygaard Jensen, seniorforsker ved Afdeling for Mikrobiologi på Herlev og Gentofte Hospital
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegebjerg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer

S1 Ep1: Kæledyr og husdyrsproduktion: En skjult vej for resistente bakterier

Videnskab.dk — Fri, 20 Mar 2026 05:00:00 +0000

Hvor tæt hænger menneskers og dyrs bakterier egentlig sammen? Kan din hund eller kat give dig bakterier, du ikke kan behandle med antibiotika? Og hvor stor en rolle spiller både vores kæledyr og husdyrproduktionen i den globale krise med antibiotikaresistens?

I podcasten Resistent dykker vi ned i de udfordringer, vi står overfor, når det gælder antibiotikaresistens – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at komme dem i forkøbet.

I denne uges afsnit ser vi nærmere på den rolle, vores dyr kan spille. Når vi taler om at være resistente, er det ikke os mennesker, men bakterierne, der udvikler modstandskraft. Det betyder, at du kan blive smittet med resistente bakterier – også selvom du aldrig selv har fået antibiotika.

I studiet taler vært Kasper Vegeberg med Ute Wolff Sönksen, som er overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut. Hun forklarer, hvordan bakterier kan bevæge sig mellem dyr og mennesker. Studier viser blandt andet, at hunde og deres ejere ofte deler de samme bakterier – blandt andet E. coli, som kan give urinvejsinfektioner.

Samtidig bruger vi store mængder antibiotika i husdyrproduktionen, især til smågrise, hvor sygdomme i de første leveuger kan kræve behandling. Det kan være med til at skabe bakterier, der er sværere at slå ned.

Lyt med, når vi undersøger, hvordan bakterier bevæger sig mellem mennesker og dyr – og hvad det betyder for fremtidens behandling af infektioner.

Medvirkende

Gæst: Ute Wolff Sönksen, overlæge ved laboratoriet for antibiotikaresistens ved Statens Serum Institut
Vært og tilrettelægger: Kasper Vegebjerg
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Podcasten er produceret med støtte fra Sundhedsdonationer.

S1 Ep7: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper

Videnskab.dk — Fri, 19 Dec 2025 05:00:00 +0000

Har du under en hedebølge eller efter et voldsomt skybrud mærket overvældende bekymringer for klimaet?

Er negative følelser omkring klima meningsløse - eller kan de hjælpe os med at handle?

For Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet, har litteraturen åbnet et nyt perspektiv: romaner der kan omsætte vores følelser omkring klimaet til handling. Hun dykker ned i genren klima-gys - bøger, hvor klimakrisen bliver sat på spidsen og universer skildres i en detaljegrad, der kan give de fleste voldsomme kropslige reaktioner.

Men netop de fysiske oplevelser, vi kan få fra fiktionen, kan øge vores motivation til at handle på klimaangsten, mener Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard.

For at demonstrere det sætter hun sine studerende til at læse en novelle, der beskriver en verden, hvor kroppe bliver genbrugt som materialer til sweatre, lamper, møbler, smykker. De studerende er ved at brække sig og undrer sig over, hvorfor de skal læse noget så frastødende. Men Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard har en særlig agenda: at lade litteraturen give os et rum til at mærke krisen, forstå vores følelser og bruge dem konstruktivt.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Agnethe Brounbjerg Bennedsgaards essay hedder: Jeg læser mig gennem klimakrisen og har opdaget, at gysere hjælper

Du kan læse essayet her

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Agnethe Brounbjerg Bennedsgaard, ph.d.-studerende i litteraturhistorie på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

S1 Ep6: Fredagsessay: ’Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv’

Videnskab.dk — Fri, 12 Dec 2025 05:00:00 +0000

Måske er svinelort ikke noget, du tillægger en stor værdi. Måske er det primært en lugt, du forbinder med at være på landet. For andre kan den dog have enorm betydning.

For ‘Pig-Pooh-Patrick’ ændrer en opdagelse i dansk svinelort hele hans forståelse af liv. Patrick Munk er mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet.

En dag bliver han ringet op af sit store forskeridol, Jillian Fiona Banfield fra Australien, der er interesseret i et samarbejde pga. Patricks forskning i afføring fra danske grise. Det var også her, Jillian fandt på øgenavnet ‘Pig-Pooh-Patrick’.

Så han rejser til Australien, nervøs for at møde sit idol og de to indgår i et intenst samarbejde i jagten på nye fund.

Men hvad er det dansk svinelort kan fortælle os? Hvad er det, der får Patrick Munk til at se verden i et nyt lys? Og hvorfor bliver dét at lave fejl et vigtigt fremskridt for ham?

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Patrick Munks essay hedder: Starstruck og med nikotinhunger i Melbourne: Hun ændrede min forståelse af liv

Du kan læse essayet her

Medvirkende
Forsker, forfatter og oplæser: Patrick Munk, mikrobiolog og lektor på Danmarks Tekniske Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

S1 Ep5: Fredagsessay: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Videnskab.dk — Fri, 05 Dec 2025 02:30:00 +0000

Er du til smooth jazz, hård metal eller bare en god banger, som man kan rocke til på dansegulvet?

Så er det ikke helt tilfældigt. Din musiksmag er nemlig noget, der formes og påvirkes af flere faktorer lige fra vores alder, vores evne til at forstå rytmer og de oplevelser og følelser, som vi knytter til musik vi hører.

Hvordan et bestemt minde, hvor man har lyttet til et stykke musik og oplevet nogle særlige følelser i forbindelse med det, er noget Peter Vuust kender til. Han er professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Da han som 13-årige får et Beatles-album af sin far, der ellers kun lytter til klassisk musik, bliver lyden af ‘Abbey Road’ et soundtrack, der kører på repeat og siden følger ham langt op i voksenlivet.

Men hvad er det, der afgør, at nogle musiknumre følger os gennem hele livet? Og hvad er det, der bestemmer, om vi finder et stykke musik godt og et andet skidt?

Altså hvad er det, der i bund og grund skaber vores musiksmag. Det beslutter Peter Vuust sig for at finde ud af bl.a. ved at MR-scanne folks hjerner, mens de lytter til dansevenlig musik.

Det har han skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Peter Vuusts essay hedder: Min musiksmag blev formet af ét album juleaften: Sådan følger nogle sange os gennem hele livet

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Peter Vuust, professor, hjerneforsker og jazzmusiker på Aarhus Universitet.

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Musik:
‘Still Crazy’ – James Brown (1974), Polydor Records
‘Get Up (I Feel Like Being a) Sex Machine’ – James Brown (1970), King Records

S1 Ep4: Fredagsessay: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming

Videnskab.dk — Fri, 28 Nov 2025 02:30:00 +0000

Er du pro gamer, der grinder XP, mens alle andre sover? Eller er gaming en verden, hvis portal du aldrig er trådt igennem?

Særligt forældre kan bekymre sig om den verden, deres børn bliver suget ind i, når de spiller bag skærmen. For er det sikkert, at lade sine børn færdes alene i online spiluniverser, hvor man kan støde på sexistiske chatfora og højreradikalisering? Og hvad hvis man faktisk ønsker at støtte sit barn i at spille, men ikke selv kender koderne ind i gamingens verden?

Det kender Helle Strandgaard Jensen alt til. Hun er barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet. Udover at forske i barndom, har hun selv stået foran sin 6-årige søn, der havde trådt sine første skridt i et computerspil.

Hun er i tvivl om, hun skal lade ham spille selv eller forbyde det. Men hun vælger i stedet at lære at spille sammen med sin søn.

Udover at blive klogere på gaming, lærer hun gennem noget nyt i relationen til sin søn.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Helle Strandgaard Jensens essay hedder: Da jeg skød min søn i nakken, forstod jeg for alvor glæden ved gaming

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Helle Strandgaard Jensen, barndomshistoriker og professor på Aarhus Universitet

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep1: Koldfronten: Hvorfor har danskerne så mange følelser i klemme, når det gælder Grønland?

Videnskab.dk — Fri, 21 Nov 2025 05:05:00 +0000

Hvad er det første, der popper op, når du tænker på danskernes forhold til Grønland?

Er det fortællingen om danskerne, der byggede skoler og hospitaler til glæde og gavn for Grønland? Eller er det overskrifter om spiralkampagnen og bortførelser af grønlandske børn? Men hvad gør vi, når vores nationale selvforståelse udfordres - og hvad betyder det for relationen mellem Danmark og Grønland?

I første afsnit af Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis undersøger vi, hvad der har formet danskernes følelser, når det gælder Grønland.

Sammen med forsker Kirsten Thisted folder vært Martin Breum historien ud gennem litteratur, musik, billeder og politik – fra kolonitidens begyndelse til nutidens voksende grønlandske stemmer.

Undervejs nærmer vi os de svære spørgsmål: Hvordan reagerer vi, når fortællingen om hjælpen og udviklingen møder modfortællingen om ulighed, tavshed og overgreb.

Lyt med, og oplev, hvordan fortidens danske fortællinger om Grønland møder nutidens virkelighed i et følelsesmæssigt opgør – et opgør, der ikke kun handler om historie, men om vores relationer, identitet og om fremtiden for både Danmark og Grønland.

Resten af serien kan du høre, hvis du søger på 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' i dit podcastfeed.

Læs mere her

Medvirkende
Gæst: Kirsten Thisted, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Vært: Martin Breum
Tilrettelæggelse: Martin Breum og Jakob Gottschau
Projektleder: Jakob Gottschau
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

Musik: Sumé med sangen Pivfît Nutât på albummet Sumut fra 1973

Podcasten er produceret af Videnskab.dk og Gottchau Media i samarbejde med DIIS og Nasiffik - center for udenrigs- & sikkerhedspolitik på Ilisimatusarfik, Grønlands universitet. Podcasten er støttet af Carlsberg Fondet.

S1 Ep3: Fredagsessay: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig

Videnskab.dk — Fri, 21 Nov 2025 05:00:00 +0000

Har du prøvet at gå en tur i bælgragende mørke? Ved du, hvad det vil sige at få nattesyn? Og kan du forestille dig, at dét at bevæge sig rundt i en skov i mørke faktisk kan give dig ro?

Mette Hvass er lysforsker på Aalborg Universitet. Hun giver sig selv til opgave at konfrontere sin frygt for mørke. En frygt, hun mener, er noget, vi som art har tillært os.

Hun rejser til Anholt for at undersøge, hvad mørket kan – og hvorfor øboerne insisterer på, at mørket både er trygt, afstressende og fuldt af nye oplevelser.

På turen finder hun ud af, at mørket måske rummer mere lys, end vi tror.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Mette Hvass’ essay hedder: Mørket har mindst 4 fantastiske egenskaber, som overraskede mig

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Mette Hvass, lysforsker på Aalborg Universitet
Forskerens redaktør: Matilde Pallesen
Producer: Johanne Hoffmeyer
Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep2: Fredagsessay: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan

Videnskab.dk — Fri, 14 Nov 2025 05:00:00 +0000

Har du siddet alene derhjemme og spekuleret over, hvor dine venner blev af? Måske er du omgivet af familie, men føler alligevel, at der mangler noget.

Så kan det være vennesult, du oplever.

Den følelse kender Marie-Elisabeth Pihl. Hun er litteratur- og venskabsforsker ved Københavns Universitet.

Ud ad til har hun alt det, hun drømte om: mand, børn, hus og havetrampolin. Men da hun en sommeraften sidder på sin terrasse i forstaden, går det op for hende, at hun mangler venner.

I litteraturen finder hun ud af, hvad venskaber kan, og hvorfor de er
vigtige. Hun beslutter sig for at give sine venner en ny og vigtigere plads i sit liv.

Det har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie Fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Marie-Elisabeth Pihls essay hedder: På terrassen gik det op for mig, at jeg følte mig ensom: Her er, hvad venskaber kan

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende

Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep1: Fredagsessay: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbage

Videnskab.dk — Fri, 07 Nov 2025 05:00:00 +0000

Har du nogensinde oplevet, at dit feed på sociale medier ikke afspejler den, du egentlig er? I stedet for dybdegående artikler om politik, klima eller moderne filosofi bliver du mødt af et endeløst flow af videoer med katte, der ter sig på en fjollet måde og blodige true crime-historier.

Det har Jannie Møller Hartley, medieforsker på Roskilde Universitet. Pludselig kunne hun ikke længere genkende sig selv i sit eget feed – og det satte tanker i gang om, hvordan man egentlig kan styre algoritmerne til at afspejle den måde, man ser sig selv på.

Denne mission om at genvinde sit feed, har hun skrevet et essay om til Videnskab.dk’s serie fredagsessays. Her har en række forskere skrevet om deres forskning, hvor de bruger deres eget liv som motor for fortællingen. Her kan du høre forskeren selv læse sit essay op.

Jannie Møller Hartleys essay hedder: Mit feed var fyldt med blod, og jeg skammede mig: Sådan tog jeg magten tilbage

Du kan læse essayet her

Fredagsessays er en del af Forskerne Formidler på Videnskab.dk og serien er støttet af
Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, Augustinus Fonden og LEO Fondet.

Medvirkende:

Forsker, forfatter og oplæser: Jannie Møller Hartley, professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Forskerens redaktør: Matilde Pallesen

Producer: Johanne Hoffmeyer

Podcastredaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep6: Mytisk: Grådig konge får ultimativ straf for at snyde Zeus

Videnskab.dk — Fri, 12 Sep 2025 04:00:00 +0000

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ genfortæller rockstjerne-poeten Pindar en myte om kærlighed, tyranni og skabelsen De Olympiske Lege.

Tyrannen Hieron skal hyldes. Han er konge af Syrakus på Sicilien, der var en del af oldtidens Grækenland, og er netop vendt sejrrig hjem fra De Olympiske Lege i Olympia.
Så frem på en scene træder datidens digter-rockstjerne over dem alle: Pindar. Med dansere og musikere fremfører han et hyldestdigt til kongen.

I digtet genfortæller Pindar myten om kong Tantalos, der var bedste venner med Zeus og de andre græske guder. En dag stjæler Tantalos og hans drukkammerater gudernes ambrosia, der kan gøre dem udødelige.
Tyveriet bliver opdaget, og den grådige konge må resten af livet stå midt i en sø, mens han ser en overflod af mad og vin, som han aldrig nogensinde kan få fingrene i.
Pindar fortæller også om Pelops, Tantalos’ søn, der har arvet sin fars ærgerrighed.
I et dramatisk hestevæddeløb kæmper Pelops mod kong Oinomaos i håbet om at vinde kongens datter, Hippodameia. Dysten ligger til grund for De Olympiske Lege.

I afsnittet får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af George Hinge, der er lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.

Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid.

Men får Pelops prinsessen og kongeriget til sidst? Og hvad betød myten om Tantalos og Pelops for datidens grækere?

Medvirkende
Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne
Gæster: George Hinge, lektor i klassisk filologi og det antikke Grækenland ved Aarhus Universitet.
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

S1 Ep5: Mytisk: Da Seth dræbte Osiris lærte egypterne om døden

Videnskab.dk — Fri, 05 Sep 2025 04:00:00 +0000

I dette afsnit af podcasten ‘Mytisk’ planter vi fødderne i det varme ørkensand og graver os ned i den oldegyptiske-myte om brødrene Osiris og Seth.

Osiris er hersker af Egypten, og er gift med sin søster Isis. Men deres bror Seth vil også være konge.

Til en familiefest får Seth en snedig idé. Han har fået bygget en kiste og som en syg festleg, lokker han gæsterne til at prøve den.

Én efter én lægger de sig i kisten, men ingen passer helt perfekt. Indtil Osiris lægger sig i den. Men det skulle han ikke have gjort, for i samme øjeblik forsegler Seth kisten og kaster den i Nilens mørke vand. Her driver Osiris væk med strømmen – men historien slutter ikke der. For Osiris vender tilbage mere eller mindre levende…

Myten om Osiris er en grundsten i det gamle Egyptens mytologi. Myten kender vi blandt andet fra pyramideteksterne, der stod på indervæggen af pyramiderne. Senere blev den en del af den egyptiske dødelitteratur.

Men hvad fortæller Osiris-myten om egypternes særlige forhold til døden? Og lykkes Seth egentlig med at tvinge Osiris af tronen og tilrane sig magten?

Det kan du høre mere om i Videnskab.dk’s podcastserie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

I femte afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Tine Bagh, der er seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket, og har mere end 30 års erfaring i ægyptologi.

Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet

Læs mere:
Oldtid for altid

Medvirkende
Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne
Gæst: Tine Bagh, seniorforsker og museumsinspektør ved Ny Carlsberg Glyptoteket
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep4: Mytisk: Frække tvillinger slår deres mor ihjel i makaber azteker-myte

Videnskab.dk — Fri, 29 Aug 2025 04:00:00 +0000

To drenge springer ud af hver deres æggeskal i et sted i en mellemamerikansk jungle, og så er festen i gang.
Drengene, som er tvillinger, har krudt i røven. De siger konstant deres mor imod og laver en perlerække af, hvad man, med en vis underdrivelse, kan kalde for drengestreger.
Faktisk ender de med at blive så rasende på deres mor, at de slår hende ihjel og laver hende om til en traditionel svedehytte.

Og det er kun et udsnit i første del af fortællingen, inden tvillingerne nedkæmper en gigantisk slange og stiger til vejrs som to guddommelige himmellegemer.
Den hæsblæsende myte er en del af en skabelsesberetning fra det såkaldte Mesoamerika.

I fjerde afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Magnus Pharao, der er antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet.

Mytisk er Videnskab.dk’s podcastserie om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden. I hvert afsnit undersøger journalist og vært Frederik Sonne i selskab med en forsker, hvordan historier fra oldtiden kan bruges til at nærme os mennesker og samfund fra den fjerne fortid.

Denne Mesoamerikanske myte kan være helt op til 5.000 år gammel, og den fortælles stadig af lokale i dag.
Så hvilken betydning har myten for mayaernes og aztekernes kultur? Og hvorfor hædres de ellers uopdragne og uartige tvillinger?

Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

Mytisk er blevet til med støtte fra Carlsbergfondet og er en del af Videnskab.dk’s serie ‘Oldtid for altid?’, hvor der også har udgivet artikler og videoer om oldtiden.

Medvirkende
Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne
Gæster: Magnus Pharao, antropolog, sprogforsker og lektor i mesoamerikanske sprog på Københavns Universitet.
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep3: Mytisk: Odin og Thor mister helteglorien og vikingerne er sofistikerede

Videnskab.dk — Fri, 22 Aug 2025 04:00:00 +0000

Odin er fræk.
Ja, han er faktisk direkte provokerende, som han kommer ridende gennem jætternes land på sin hurtige hest Gullfaksi og hovmodigt inviterer til et hestevæddeløb.
Det vil jætterne ikke finde sig i. Så den stærkeste af alle jætter, Hrungner, tager udfordringen op og rider rasende efter Odin, lige indtil han brager ind i Asgård - gudernes rige.
Her er jætten på udebane. Hrungner drikker sig fuld, råber op og opfører sig så ubehøvlet, at Thor får nok og udfordrer ham til en tvekamp.

Sådan indledes en højdramatisk myte fra vikingetiden, der kan spores tilbage til skjaldedigteren Thjodolf den Hvinverske fra 900-tallet og som blev nedfældet i Snorris yngre Edda i 1200-tallet.

I dette afsnit får podcastens vært, Frederik Sonne, besøg af Karen Bek-Pedersen, der er ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus Universitet.

Sammen undersøger de, hvilken rolle myter og sagn spiller i vikingernes liv og de ser nærmere på den dramatiske tvekamp mellem Thor og jætten Hrungner i en oldnordisk myte, der udfordrer billedet af vikingerne som brovtende, voldsglade slagsbrødre og af Odin og Thor, som dydige Marvel-helte.

Alt det og meget mere kan du høre om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

Læs mere:
Oldtid for altid

Medvirkende
Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne
Gæst: Karen Bek-Pedersen, ekstern lektor i oldnordisk ved Aarhus Universitet
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep2: Mytisk: Hvad et æsel kan lære os om de nedre samfundslag i Romerriget

Videnskab.dk — Fri, 15 Aug 2025 04:00:00 +0000

Hvorfor ender en rig romer med at blive tryllet om til et æsel, der tvinges til at have samleje med en dødsdømt kvinde til offentlig skue? Hvad symboliserer æslet i det gamle Romerrige? Og hvad kan denne på mange måder vanvittige historie fortælle os om de gamle romere?

Fortællingen starter i en græsk provins i det romerske kejserrige. Her er den velhavende romer Lucius officielt draget på forretningsrejse.
Men forretningerne bliver kastet til side, da mere okkulte sager trækker i ham. Så da Lucius opdager en krukke med magisk salve, der tryller en kvinde om til en fugl, kan han ikke tæmme sin nysgerrighed.
Han lister sig ind på kvindens kammer, stjæler lidt af salven og begynder at smøre sig ind. Men han får ingen vinger. I stedet bliver Lucius til et æsel! Og så tager historien fart og bliver fyldt med erotik, vold og satire.

Fortællingen findes i en af de få kendte antikke romaner, der i mange år har stået i skyggen af romersk litteratur som Ovid og Vergils digte og Ciceros taler og filosofi.
Bag romanen, der er kendt som ‘Forvandlinger’ eller ‘Det Gyldne Æsel’ står den nordafrikanske romer Apuleius (ca. 120-180).

Men hvorfor forvandler Apuleius sin hovedperson til et æsel? Hvad kan en eventyrroman lære os om de nedre lag af det romerske samfund? Og bliver Lucius nogensinde til et menneske igen?

Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

Læs mere:
Oldtid for altid

Medvirkende
Vært og tilrettelægger: Frederik Sonne
Gæster: Gorm Tortzen, klassisk filolog og lektor emeritus & Kristoffer Shelton, kandidat i litteraturvidenskab. De er begge medudgivere på en ny oversættelse af eventyrromanen ‘Det Gyldne Æsel’
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep1: Mytisk: Guderne skabte mennesket for selv at undgå skodjobs - men glemte noget

Videnskab.dk — Fri, 08 Aug 2025 04:00:00 +0000

En vred gud, der nedkalder plager mod menneskene. En mand, der rådes til at bygge en båd for at redde mennesker og dyr fra en stormflod.
Det lyder måske meget bekendt. Men det er hverken Noah’s ark eller andre historier fra Det Gamle Testamente, der fortælles om her. Det er nemlig nedslag i Atrahasis-myten fra Mesopotamien. En over 4.000 år gammel skabelsesberetning fra det oldirakiske område, der er kendt som civilisationens vugge.

Atrahasis-myten fortæller om uperfekte guder, der er så trætte af slidsomt og kedeligt arbejde, at de skaber menneskene, så de kan tage den sure tjans.
En smart løsning, skulle man først tro. Men menneskene forplanter sig endeløst - og de larmer. En dag får en gud med søvnbesvær nok og forsøger at udslette menneskene igen.

Men hvorfor egentlig? Og hvad kan myten lære os om de første civiliserede mennesker?

Det kan du høre mere om i dette afsnit af Videnskab.dk’s podcast-serie ‘Mytisk’. En podcast om fortællinger og myter - sagn og sagaer - fra oldtiden.

Læs mere:
Oldtid for altid

Medvirkende:
Vært og tilrettelægger: Frederik Guy Hoff Sonne, journalist
Gæst: Troels Pank Arbøll, lektor i assyriologi ved Københavns Universitet.
Oplæser: Benjamin D’Souza
Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza

S1 Ep5: De (u)værdige: Virginie stiller spørgsmålet ‘hvem arbejder vi for?’

Videnskab.dk — Wed, 25 Jun 2025 04:05:00 +0000

Franske Virginie har valgt ikke at have lønarbejde i næsten 20 år – helt frivilligt. Som en protest mod kapitalismen har hun forsørget sig selv og sin datter gennem byttearbejde og alternative måder at leve på. Men kan man føle sig værdig uden et lønnet job? Og hvor længe kan man leve helt uden for samfundets normer?

I tredje afsnit af De (u)værdige møder vi Virginie, som sætter lighedstegn mellem værdighed og at leve i overensstemmelse med sine værdier. For hende er det vigtigere at være en god rollemodel for sin datter end at tjene penge.

Forsker Aurélie Gonnet har fulgt Virginie gennem et år og undersøgt, hvordan hendes værdighedsfølelse hænger sammen med hendes livsvalg. Gennem feltarbejde og sanseindtryk kommer vi tæt på en kvinde, der insisterer på at leve uden for samfundets normer – men som samtidig længes efter stabilitet.

Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen sætter Virginies valg i perspektiv og viser, hvordan vi alle – i større eller mindre grad – navigerer efter indre grænser for, hvilket arbejde der føles rigtigt og værdigt.

Lyt med og find ud af, hvad Virginies historie kan lære os om værdighed og hvorfor vi arbejder i det moderne samfund.

Læs mere:

Medvirkende: Virginie*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, Forskningsleder for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Aurélie Gonnet, gæsteforsker på Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dk

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

S1 Ep4: De (u)værdige: Carolyns hus holder fortiden i live

Videnskab.dk — Wed, 25 Jun 2025 04:04:00 +0000

Carolyn er arbejdsløs, men har arvet et gammelt hus efter sine forældre. Huset giver hende økonomisk ro, og det hjælper hende med at bevare kontakten til familien og barndommens minder. Selvom Carolyn ikke har økonomisk brug for at have et arbejde, er det noget hun savner.

Ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton (RUC) har i over et år fulgt Carolyn for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hendes liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Carolyns livshistorie og kommer med ind i forskningens maskinrum.

I denne episode besøger vi den 60-årige Carolyn i den amerikanske by North Adams. Hun bruger sin tid på frivilligt arbejde og på at rydde ud i husets gamle minder – aktiviteter, der giver hende anerkendelse, men som ikke helt kan erstatte følelsen af at være i et lønnet job. Carolyn kæmper med en ambivalens mellem stoltheden over at bevare familiens arv og længslen efter at skabe nye minder i sit liv.

Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ofte forbindes med traditionelt lønarbejde, og hvordan det kan være svært at finde en tilsvarende anerkendelse i andre aktiviteter. De sætter også fokus på, hvordan forskeren Mark Joseph Connaughtons tætte relation til Carolyn giver unikke indsigter, men også udfordringer, når man indgår i en forskningsrelation.

Lyt med og find ud af, om Carolyn kan finde balancen mellem at holde fast i fortiden og se mod fremtiden.

Læs mere:
Indigma

https://videnskab.dk/serie/de-uvaerdige/

Medvirkende: Carolyn*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dk

Producer: Magnus R. Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

S1 Ep3: De (u)værdige: Majbritt vil ikke være 'en del af statistikken’ i Nakskov

Videnskab.dk — Wed, 25 Jun 2025 04:02:00 +0000

Da Majbritt bliver fritstillet fra sit job, bliver hun ramt af mere end bare arbejdsløshed. For som hun siger, så bekræfter hun de fordomme, mange har om Nakskov: at det er en by fyldt med folk, der ikke arbejder. Det gør særligt ondt, fordi hun selv kommer fra byen og ved, hvor meget stolthed der også findes her.

Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har fulgt Majbritt i over et år for at undersøge, hvordan (u)værdighed opleves igennem Majbritts arbejdsløshed og tilknytningen til nærmiljøet. Gennem optagelser fra hendes liv får vi et unikt indblik i Majbritts historie og kommer med ind i forskningens maskinrum.

Undervejs hjælper forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvordan værdighed ikke kun handler om økonomisk selvforsørgelse, men også om at blive set og anerkendt i sit nærmiljø.

Lyt med og oplev, hvordan Majbritt kæmper for ikke bare at være et tal i statistikken.

Læs mere:

Medvirkende: Majbritt og Jimmi*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dk

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

S1 Ep2: De (u)værdige: Sarah blev fyret for at følge loven

Videnskab.dk — Wed, 25 Jun 2025 04:01:00 +0000

Sarah er solomor til fem børn og tidligere ambulanceredder i den amerikanske by North Adams. Men da hun nægter at udføre en opgave, hun mener er ulovlig, bliver hun fyret – og må pludselig klare sig uden job i det rå amerikanske system.

I denne episode af De (u)værdige følger vi Sarahs kamp for retfærdighed og for en ny begyndelse. Gennem optagelser fra et års feltarbejde kommer vi tæt på Sarahs hverdag – og på den ph.d.-studerende Mark Joseph Connaughton, der har fulgt hende som led i forskningsprojektet Indigma.

Sarah nægter at give op. Hun anlægger sag mod sin tidligere arbejdsgiver og bruger vreden som drivkraft. Men hvorfor reagerer nogle med vrede, mens andre rammes af skam og selvbebrejdelse?

Forskningslederne Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen hjælper os med at forstå, hvorfor nogle oplever modgang med skam og selvbebrejdelse, mens andre – som Sarah – vender modgangen udad til følelser af vrede og indignation.

Lyt med og find ud af, hvordan disse følelser er koblet til værdighed og hvordan det går med Sarahs kamp for retfærdighed.

Læs mere:

Medvirkende: Sarah*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Mark Joseph Connaughton, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza, podcastredaktør Videnskab.dk

Producer: Magnus Ringsborg Wallbohm

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

S1 Ep1: De (u)værdige: Jimmis kamp for velfærdssystemets anerkendelse

Videnskab.dk — Wed, 25 Jun 2025 04:00:00 +0000

Da Jimmi ikke længere kan arbejde på grund af smerter og gigt i det meste af kroppen, søger han om førtidspension. Men i stedet for hjælp møder han et system, der tvivler på, om han overhovedet er syg. En sagsbehandler siger, at problemet er, at Jimmi er “for tyk”.

Ph.d.-studerende Maggie Müller (RUC) har i over et år fulgt Jimmi for at undersøge, hvordan (u)værdighed kommer til udtryk i hans liv. Gennem optagelser fra hverdagen får vi et indblik i Jimmis livshistorie og du kommer med ind i forskningens maskinrum.

I første episode af De (u)værdige følger vi Jimmi gennem hans årelange kamp mod jobcentret. Jimmi har altid fundet værdighed og stolthed i sin maskulinitet og styrke – men nu skal han bevise, at han er svag nok til at få hjælp. Det bliver en kamp, ikke kun for at bevise at han er syg, men også for at bevare sin værdighed, hvis systemet anerkender det.

Undervejs hjælper forskningslederne fra forskningsprojektet Indigma Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen os med at forstå, hvorfor systemet kan opleves både en kilde til værdighed og uværdighed. Derudover hjælper de os med at forstå, hvad vi alle kan lære om følelsen af (u)værdighed når individets behov møder systemets.

Lyt med og find ud af, om Jimmi vinder kampen om velfærdssystemets anerkendelse - og får tilkendt den førtidspension, som han kæmper for.

Læs mere:

Medvirkende: Jimmi og Majbritt*

Gæster: Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen, forskningsledere for Indigma, Roskilde Universitet

Tilrettelæggelse: Maggie Müller, ph.d.-studerende ved Roskilde Universitet og Benjamin D’Souza

Producer: Benjamin D’Souza

Redaktør: Benjamin D’Souza

Redaktionschef: Malene Plank Sommer

*Forskerne og videnskab.dk er bekendt med deltagernes fulde navne, men de bliver ikke brugt i forskningsprojektet og derfor heller ikke i podcasten. Det er normalt at lave en delvis anonymisering af deltagerne i kvalitative studier, der berører følsomme emner og livshistorier.

Optagelsernes formål er primært lavet til forskningen. De er efterfølgende blevet sat sammen til denne podcastserie for at formidle denne forskning.

Serien er lavet i samarbejde med RUC og Veluxfonden og med støtte fra Carlsberg Mindelegat

S8 Ep22: Hudlægens Bord podcast udkommer snart!

Videnskab.dk — Fri, 20 Dec 2024 10:27:00 +0000

Podcasten Hudlægens Bord går helt tæt på dit største og mest synlige organ, nemlig huden.

Huden gemmer på mange mysterier, og det kan være fristende at konsultere Doktor Google i vores søgen efter svar. For hvorfor kommer dine solskader igen, og bliver de alle til hudkræft? Og virker HPV-vaccinen både på underlivskræft og kønsvorter?

Hudlæge Iben Marie Miller og podcastredaktør Benjamin D’Souza interviewer gennem 12 episoder landets førende forskere og leverer den nyeste dermatologiske viden direkte til dine øregange.

Første afsnit udkommer d. 3/1 2025 og så kan du se frem til et nyt afsnit hver efterfølgende fredag.

Du kan allerede nu følge podcasten i din foretrukne podcast-app ved at søge på 'Hudlægens Bord', og hold øje med Videnskab.dk og vores sociale medier, så du ikke går glip af episoder, artikler og videoer fra Hudlægens Bord.

Læs mere:
https://videnskab.dk/serie/hudlaegens-bord/

Research og tilrettelæggelse: Iben Miller
Værter: Iben Miller og Benjamin D'Souza
Producer: Magnus R. Wallbohm & Benjamin D'Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer

S8 Ep21: Tvangsarbejde, sult og frygt: Sådan var hverdagen for de danske jøder i Theresienstadt

Videnskab.dk — Mon, 02 Dec 2024 11:49:00 +0000

Silvia Goldbaum Tarbin har brugt mere end 15 år af sit på liv dansk Holocaust-historie - især på de 470 jøder, der i oktober 1943 blev deporteret til ghettoen Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.

Hun har interviewet 32 overlevende fanger og brugt tusindvis af timer på at grave deres vidnesbyrd frem. For arbejdet med de danske jøders hverdagsliv i Theresienstadt har Silvia Goldbaum Tarabini netop modtaget Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen.

I hendes bog 'Danske jøders liv og død i Theresienstadt' bliver deres personlige historier fortalt for første gang nogensinde.

Nogle af dem kan du høre i denne podcast.

Du kan for eksempel høre om Jenny Simpson, som måtte lægge sine børn i seng tidligt, fordi ‘når de sov, kunne de ikke mærke sulten så meget’. Og om teenagepigen Ellen Oppenhejm, som byttede sig til sin første bh og hele livet igennem bar på mindet om den veninde, der mistede livet i et gaskammer.

Episoden er sponseret af og lavet på vegne af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Medvirkende:
Silvia Goldbaum Tarabini, ph.d. og forsker ved Rigsarkivet samt forfatter til bogen ‘Danske jøders liv og død i Theresienstadt’. Vinder af Bomholt-prisen 2025.

Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers
Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
Redigering: Nana Elving Hansen
Titelmelodi: Jais Baggestrøm Koch

S8 Ep20: Dommedagsbanken: Her ligger verdens plantefrø forseglet og nedfrosset, hvis katastrofen skulle ramme.

Videnskab.dk — Fri, 29 Nov 2024 05:00:00 +0000

Hvad sker der, hvis vores plantearter og afgrøder en dag forsvinder?

I en tid præget af klimaforandringer og truet biodiversitet er det et scenarie, vi bliver nødt til at tage alvorligt. Som en sikkerhedsforanstaltning er der blevet oprettet frøbanker rundt om i verden, som opbevarer backup-kopier af verdens frøsamlinger. Den største ligger på den norske ø Svalbard. Den kaldes også for ‘Dommedagsbanken’ og indeholder over 40% af verdens frøsamlinger omhyggeligt nedpakket og forseglet. Frøbanken er bygget i en gammel mine, hvor det naturlige kolde klima sikrer frøenes overlevelse uden behov for elektricitet.

På en måde fungerer frøbanker som en slags ekstern harddisk – en backup for planetens biodiversitet. Så hvis en planteart uddør i naturen, har vi en chance for at genskabe den fra frøene i bankerne.

Selvom vi i Danmark ikke har en national frøbank, har vi stadig områder, som har til formål at bevare dele af den botaniske verdensarv. Et af dem er Botanisk Have i København. Selvom den på ydersiden ligner en idyllisk park og er et populært udflugtsmål, er den meget mere end det. Den fungerer som et levende museum og et center for bevarelse af planter fra hele verden.

I denne episode drager Plantejagten ud på deres sidste jagt for denne sæson. Her forsøger de at finde et Skæbnetræ, der gemmer sig blandt Botaniske Haves mange skatte, med hjælp fra Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have. Derudover dykker de ned i historien om Dommedagsbanken sammen med lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab KU, Christian Andreasen, der har arbejdet med frø fra frøbanken i Svalbard.

Medvirkende:

Tonni Eilersen, leder af Botanisk Have i København
Christian Andreasen, lektor ved institut for plante- og miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af palmehuset og skæbne træet og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep19: Bide i det sure æble og jokke i spinaten: Naturen har rødder i vores sprog og kulturarv

Videnskab.dk — Fri, 15 Nov 2024 05:00:00 +0000

Når vi kommer tættere på planterne, kommer de også tættere på os – nogle gange så tæt, at de slår rødder i vores kultur som folkehistorier eller ordsprog.

Du har måske hørt historien om ræven og de sure rønnebær. Ellers har du sikkert prøvet at jokke i spinaten eller måttet bide i det sure æble. Disse velkendte ordsprog og folkehistorier er eksempler på, hvordan naturen er vokset ind i vores sprog og har rodfæstet sig som en fast del af vores sproglige repertoire.

Ordsprog holdes i live, fordi vi stadig hyppigt citerer dem, men det kræver, at de stadig er relevante for den verden, vi lever i. For eksempel findes der mange situationer, hvor udtrykket ‘æblet falder ikke langt fra stammen’ er aktuelt. Modsat findes der gamle udtryk, som har tabt deres aktualitet som ‘man skal ikke vende smågrise til byg’, der betyder, at man ikke skal vænne børn til at blive forkælet. Dette udtryk er mindre relevant i dag, da meget af det byg, vi dyrker, faktisk går til svinefoder, som kan forklare dets faldende popularitet.

Måden, vi stadig kan spore disse sproglige perler, er gennem det store værk Ømålsordbogen, som samler vores sproglige kulturarv. På samme måde som Frilandsmuseets samlinger af bygninger og genstande fortæller Ømålsordbogen om det liv, særligt landbefolkningen levede i gamle dage.

I denne episode er Plantejagten taget til Sydhavnstippen i København for at finde rønnebær, som ifølge ræven skulle være ekstremt sure – men er det nu også rigtigt? Med sig har Emma og NC naturvejleder Kristoffer Skov, som skal hjælpe dem til at bruge rønnebærrene i det vilde køkken. Derudover bliver vi klogere på planternes forbindelse til vores sprog med hjælp fra Asgerd Gudiksen, som forsker i dialekter og ords opståen.

Medvirkende:

Kristoffer Schou, naturvejleder og formidler i projektet VILD MAD.
Asgerd Gudiksen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de måske sure rønnebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep18: Efterårets farvespil i trækronerne forbereder træerne til vinterdvalen

Videnskab.dk — Fri, 01 Nov 2024 05:00:00 +0000

Når efteråret kommer, betyder det, at det bliver koldere og mørkere. Men der følger også en naturlig skønhed med sæsonskiftet. Skoven begynder at iklæde sig et flammende tæppe af rød, orange og gul. Og selvom man kan blive betaget af dette smukke fænomen, tjener det også et vigtigt formål, at træernes blade skifter farve og til sidst falder af.

De farverige blade er en visuel påmindelse om, hvordan træerne forbereder sig på vinterens dvale. De fornemmer køligere temperaturer og kortere dage og begynder derfor at trække næringen ud af bladene og tilbage til rødderne og grenene. Det er denne proces, der giver bladene deres karakteristiske gul-røde nuancer.

Årsagen til dette er, at det vil kræve for meget energi at holde på bladene med den begrænsede mængde sollys, træerne får om efteråret og vinteren. Derfor spilder træerne ikke ressourcer, men trækker næringen tilbage, før de slipper bladene.

Næringen trækkes ud af bladene gennem en slags “motorveje,” som løber gennem dem. De fleste har nok set det, hvis de har holdt et blad op mod solen – de små strenge i bladene agerer som små tunneler, en slags floder, hvorigennem næringen kan løbe.

I denne episode er Plantejagten taget ud i Gribskov i Nordsjælland for at finde blade i alle efterårets farver. Som en lille bonusjagt leder de også efter en helt særlig larve, som har evnen til at bremse træet i at trække næringen ud af bladene, så den i stedet kan mæske sig i næringen. Lyt med, og hør om Emma og NC lykkes med at jagte alle efterårets farver.

Medvirkende:

Hussam Hassan Nour Eldin Auis, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af de smukke efterårsfarver og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep17: Hvad sker der på kanten af et sort hul?

Videnskab.dk — Thu, 24 Oct 2024 12:00:00 +0000

Stjerneforskeren Albert Sneppen tager os i denne Forskerne Formidler-podcast med på en rejse langt ud i rummet. Helt ud til et sort hul midt i vores egen galakse.

Det hedder Sagittarius A*, ligger 27.000 lysår væk og vejer ca. 4,3 millioner gange så meget som vores egen Sol.

På turen forklarer han den vilde astrofysik om sorte huller - de mystiske tomrum i universet, som spiser alt(!), der kommer i nærheden af dem.

Han fortæller blandt andet, hvordan der er sindssygt varmt omkring et sort hul, 1.000 gange varmere end Solens indre. Det er dét, der får stoffet omkring hullet til at lyse op. Men det ville også slå os ihjel, hvis vi kom tæt på det.

Heldigvis foregår denne rumrejse i tankerne og lydens univers - så læn dig tilbage og hør med, når Albert Sneppen kaster forskernes redaktør på Videnskab.dk, Anders Høeg Lammers, helt hen på kanten af det sorte hul - og måske også ind i den sorte intethed?

I podcasten kan du også blive klogere på:

Hvordan tiden går i opløsning på kanten til det sorte hul
Sorte hullers ‘spisevaner’ - herunder, hvad spaghetti-ficering er
Hvordan sorte huller vender fysikkens love på hovedet, så rum og tid bytter plads

Vært: Anders Høeg Lammers
Medvirkende: Albert Sneppen, ph.d.-studerende på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet
Redigering: Nana Elving Hansen og Magnus Wallbohm
Lyddesign: Magnus Wallbohm
Redaktør: Benjamin Færge D'Souza

Albert Sneppen er aktuel men den nye bog ‘Sorte Huller – Jagten på universets smukke hemmeligheder’, som han har skrevet sammen med Jonas Kuld Rathje.

Forskerne Formidler er støttet af Lundbeckfonden.

S8 Ep16: Skovens netværk: Træerne kommunikerer gennem svampenes usynlige forbindelser

Videnskab.dk — Fri, 18 Oct 2024 04:00:00 +0000

I gamle dage sagde man, at alt, hvad der står stille, er planter, og alt, hvad der bevæger sig, er dyr. Så simpelt opdelte man naturen i plante- og dyreriget. Men naturen er sjældent så sort/hvid. Svampe har nemlig vist at være en kategori for sig. Det skyldes flere ting. Blandt andet at svampe vokser og formerer sig anderledes end både dyr og planter, og modsat planter så indeholder svampe ketin, som også findes i skelettet hos insekter og krebsdyr.

Når du plukker en svamp fra jorden, er det faktisk ikke hele svampen du får, selvom det kan se sådan ud. Det, du plukker, er blot frugtlegemet – det svarer til at plukke et æble fra et æbletræ. Den del af svampen, der stikker op af jorden, er kun en lille del af et stort netværk af underjordiske celletråde, kaldet hyfer, som forbinder svampen med resten af skoven.

Gennem hyferne kan de vikle sig ind i træernes rødder og få gavn af deres evne til at lave fotosyntese. Til gengæld forsyner svampene træerne med vand og næringssalte. Derudover kan skovens planter faktisk kommunikere med hinanden via svampens celletråde. Derfor kan svampe ses som en slags LAN-kabel, der forbinder skovens planter og træer med hinanden og er afgørende for skovens velvære og overlevelse.

På denne plantejagt er kornet rettet mod skovens svampe, mere specifikt Karl Johan-svampen. En stor, fyldig svamp, som ligner en krydderbolle på oversiden med en tyk, solid stok og rør på undersiden.

Medvirkende:

Jan Kjærgaard, naturvejleder ved Naturstyrelsen Søhøjlandet
Hanne Nina Rasmussen, lektor emeritus, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Karl Johan-svampen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep15: En portal til fortiden findes i gamle plantefossiler

Videnskab.dk — Fri, 04 Oct 2024 04:00:00 +0000

Hvad kan en forstenet og flere millioner år gammel aftegning af en plante fortælle os? Overraskende meget faktisk! For eksempel har et over 250 millioner år gammelt plantefossil afsløret, at kontinenterne på den sydlige halvkugle engang var forbundet.

Et plantefossil ligner ved første øjekast blot en anden sten. Men kigger man ordentlig efter, kan man være heldig at finde et vindue til klodens historie. Plantefossiler er nemlig "tidsportaler", hvorigennem forskere kan lære om gamle klimaer, økosystemer og planters evolutionære udvikling.

Disse ældgamle fossiler gemmer sig i store klumper af døde alger, der blev aflejret i et 55 millioner år gammelt hav. Dengang trivedes algerne så godt, at de skabte iltsvind på havbunden. Iltsvindet betød, at fisk, fugle eller planter, der endte deres liv på havbunden, ikke blev nedbrudt, men i stedet indkapslet i lag af nedfaldne alger. Over millioner af år blev de komprimeret og omdannet til moler. Inde i moleret kan man finde aftryk af de fisk, fugle eller planter, der for mange millioner år siden sank til havets bund.

Disse aftryk kan vi i dag grave frem i molergrave. En af dem ligger på Mors, hvor Plantejagten i denne episode drager ud til for at jagte et ægte plantefossil.

Medvirkende:

Henrik Madsen, Museumsinspektør ved Fossil- og Molermuseet
Louise Isager Ahl, post.doc ved Statens Naturhistoriske Museum.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af moleret og eksempler på fossiler som de gemmer på og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep14: Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt

Videnskab.dk — Fri, 20 Sep 2024 07:19:36 +0000

Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm.

Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken.

Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt.

Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen.

Medvirkende:

Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune
Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep13: Brandsikkert og bæredygtigt: »Ålegræs er Danmarks vigtigste havplante«

Videnskab.dk — Fri, 06 Sep 2024 04:00:00 +0000

Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante.
Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet.
Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet.

Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden.
I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante.

Medvirkende:

Henning Johansen, uddannet tække- og tængemand.
Kasper Elgetti Brodersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep12: Verdens farligste euforiserende stof er bare en plantes forsvarsmekanisme

Videnskab.dk — Fri, 30 Aug 2024 04:00:00 +0000

Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb.

Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber.

I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede.

Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk.

Medvirkende:

Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi på Københavns Universitet.
Anne Sophie Thingsted, Journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk
Nana Elving Hansen, journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk
Benjamin Færge D’Souza, podcastredaktør, Videnskab.dk

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere:

Altomstoffer.dk
Lyt til Brainstorms episode om Opiums effekt på hjernen her

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Magnus R. Wallbohm
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep11: Den kødædende blærerod serverer vandloppe til aftensmad

Videnskab.dk — Fri, 09 Aug 2024 04:00:00 +0000

Forestil dig, at du kommer svømmende gennem et vandhul, fredeligt og helt i din egen verden. Pludselig bliver du suget væk fra din planlagte rute, med en acceleration der er flere hundrede gange større end den, astronauter oplever, når en rumraket løfter dem ud i rummet. Forsvarsløst bliver du buret inde i en fælde for dernæst at blive spist.

Denne uhyggelige skæbne risikerer vandlopper og andre små ferskvandsdyr, hvis de er uheldige at komme for tæt på den glubske kødædende plante blærerod.

I dette afsnit af Plantejagten er vi på tur med Alexander von Wallfeld, der har ført sin hobby, kødædende planter, videre end de fleste og driver hjemmesidenkødædendeplanter.dk, hvor han har samlet en imponerende mængde viden om alle de spændende arter.

I studiet har vi besøg af professor i ferskvandsbiologi Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, der fortæller om, hvordan fælderne virker og den kødædende livsstil, som giver blæreroden en fordel i næringsfattige omgivelser.

Lyt med og hør om Emmas og NC’s tæer, slipper levende fra blæreroden!

Medvirkende:

Alexander von Wallfeld, læge og indehaver af kødædendeplanter.dk,
Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsbiologi, KU

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af blæreroden og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere:
kødædendeplanter.dk

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep10: Til maskebal i midtsjælland: Flueblomsten klæder sig ud som hveps

Videnskab.dk — Fri, 26 Jul 2024 04:00:00 +0000

I naturen gælder alle tricks. Ét trick er at udgive sig for at være noget andet end man egentlig er. Fænomenet ’mimicry’ (at efterligne) finder vi mange steder i planteriget, og selv vi mennesker er blevet snydt, når naturen klæder sig ud.

Et eksempel på planter, der benytter sig af mimicry, er orkidéen flueblomst. Flueblomst er ikke ude på at skræmme fjender væk, men derimod lokke hanhvepse til. Orkidéens blomster ligner en hungravehveps, og de dufter tilmed også af hunhveps. Snydt af denne lokkende blomst vil gravehvepsen forsøge at parre sig med, hvad der viser sig at være en blomst. Det kan føre til en befrugtning af naboorkidéen, når hvepsen går i fælden på næste plante. Med sådan snedighed får flueblomst altså spredt sit pollen.

I dette afsnit går Emma og NC på jagt efter flueblomsten. Det er en af de mere svære jagter, for flueblomst findes kun ét eneste sted i Danmark. Det er på Midtsjælland i Allindelille Fredskov og i området omkring. Lyt med, og hør om de finder den og få svaret på, hvad Emma og NC selv ville ligne, hvis de kunne lave mimicry.

Medvirkende:

Ida Hartvig, adjunkt, sektion for hologenomik, Københavns Universitet
Thomas J. Simonsen, seniorforsker i entomologi, Naturhistorisk Museum, Aarhus

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af hunhvepsen - nårh nej, flueblomsten! - og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep9: Fløjlssneglen er en mestertyv, der stjæler algers evne til at leve af solens lys

Videnskab.dk — Fri, 12 Jul 2024 04:00:00 +0000

Tænk, hvis du kunne leve af sollys. Bare sidde og hygge dig mens solens stråler omsættes til energi i din krop. Det kan planter. Men det er der også ét dyr, der kan, og det bor lige under vandoverfladen i de danske fjorde: Fløjlssneglen.

I denne episode af plantejagten tager vi på dykkertur ved Munkholmbroen i bunden af Isefjorden sammen med undervandsfotograf Jette Egtved. Vi er på jagt efter fløjlssneglen og hemmeligheden bag, hvordan det lykkes den at leve af lys.

Fløjlssneglen er ikke født med sin unikke evne til at leve af sollys, men snupper den på snedig vis fra de alger, den spiser. Inde i algernes celler findes små ’solkraftværker’ kaldet grønkorn, hvor fotosyntesen sker. Det er algernes grønkorn, fløjlssneglen og dens kumpaner i havsnegle-ordenen Sacoglossa, som en bande helt unikke mestertyve, har lært at stjæle.

Kom med på dykkertur og hør, om det lykkes Emma og NC at finde fløjlssneglen og om man overhovedet kan lave en podcast, der foregår under vandet?

Medvirkende:

Jette Egtved, undervandsfotograf
Kathe Rose Jensen fra Statens Naturhistoriske Museum

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af fløjlssneglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere:
Jette Egtved instagram

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep8: Hold din (mælke)bøtte! Derfor skal du elske blomsten, alle hader

Videnskab.dk — Fri, 28 Jun 2024 04:00:00 +0000

Har du nogensinde pustet til mælkebøttens faldskærmsfrø? Så har den dig, lige hvor den vil have dig. Mælkebøtten er nemlig en plante, der har udviklet frø, der let kan bæres af vinden. Og den kan derfor - især med din hjælp - nemt sprede sig fra A til din ellers grønne græsplæne.

Mælkebøtten er bare ét eksempel på, hvordan planter gør brug af kreativ frøspredning. Modsat mælkebøttens himmelfarende adfærd har kokospalmen brugt havet og et godt beskyttet frø, der kan overleve en rejse på oceanet, indtil den rammer en nabokyst og kan spire dér. Brombær, kirsebær og æbler lokker dyr, såsom os, til at spise deres frø for at sprede dem.

Frøproducerende planter har været en evolutionær succes. Og mælkebøtten er ingen undtagelse. Nogle elsker at hade den, hvorfor én af plantens 400 arter har fået tilnavnet Fandens Mælkebøtte. Men Emma og NC er i dette afsnit på en mission for at få alle til at elske mælkebøtten. For vi kan bruge mælkebøtten til ret meget. Lyt med og vurder om de lykkes med deres mission.

Medvirkende:

Hans Henrik Bruun, professor ved Afdeling for Biologi, Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af mælkebøtten og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep7: På overlevelsestur i polarforskernes fodspor og naturens spisekammer

Videnskab.dk — Fri, 14 Jun 2024 04:00:00 +0000

I dette afsnit af Plantejagten rejser vi sydpå og besøger Enehøje, en ubeboet ø, der ligger i Nakskov Fjord vest for Lolland på jagt efter salturt.

Øen har tidligere været ejet af ingen ringere end den legendariske polarforsker Peter Freuchen, som deltog på flere af de sagnomspundne Thuleekspeditioner. Men da der er begrænset adgang til grønt på de arktiske egne, trænger spørgsmålene sig på. For fik de egentlig nok grøntsager, eller led de af skørbug og dårligdomme på de op til flere år lange ekspeditioner?

For at holde sulten og skørbugen for døren, drager vi på jagt på den øde ø uden medbragt grønt efter salturt, også kaldet kveller. Den er rig på vitaminer og fibre. Planten indeholder også salt på grund af dens levested ved kysten og steder, hvor den af og til skylles over af saltvand.

Lyt med og hør, om det lykkes at finde denne interessante kystplante, eller om vi må nøjes med ren animalsk kost.

Medvirkende:

Bjarne Grønnow, forskningsprofessor ved Nationalmuseet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder fra Enehøje og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Festivalsæsonen nærmer sig - hvad kan min lever tåle?

Videnskab.dk — Sat, 08 Jun 2024 04:00:00 +0000

Men hvad sker der egentlig i leveren, når vi drikker os fulde?

Hvordan har den det, efter du har svømmet rundt i en pøl af alkohol og mudder på Roskilde Festival - eller i pool af rose i sommerferien?

Og er en uge på festival værre end en måneds sommerferie med et mere moderat alkoholindtag?

Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast sammen med leverforsker Maja Thiele.

Hun fortæller bl.a. om, hvordan hun og hendes kolleger drak 40 mennesker fulde i videnskabens navn - og hvad den videnskabelige definition på binge-drinking egentlig er.

Du kan også blive klogere på:

Hvor mange dage på festival, der skal til at give dig fedtlever
Hvad leverens magiske kraft er
Hvad du kan gøre for at undgå tømmermænd

Vært: Anders Høeg Lammers
Redigering: Nana Elving Hansen
Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
Link: Maja Thieles podcast 'Sygt nok'

Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.

S8 Ep6: Anemonen sladrer om forårets komme - og klimaforandringer

Videnskab.dk — Fri, 31 May 2024 04:00:00 +0000

I dette afsnit af Plantejagten tager vi til Kaj Munks fødeegn på Lolland og leder efter anemoner. Ud til Maribosøerne ligger Søholt Storskov, et naturområde ejet og forvaltet af Aage V. Jensens Naturfond. Skoven huser en masse spændende dyr og planter, herunder både hvid, blå og gul anemone. I vores forårsiver går jagten efter alle tre.

Den hvide anemone er nok ikke helt fremmed for dig. Men vidste du, at du kan hjælpe forskere med at spore klimaforandringerne ved at gå på jagt efter anemonen?

De seks naturhistoriske museer har lanceret kampagnen ‘Find foråret’, hvor de opfordrer alle i Danmark til at holde øje med tyve forårstegn, herunder den hvide anemone. På baggrund af denne data håber forskerne på at kunne kortlægge, hvordan forårets ankomst ændrer rytmen i den danske natur.

Så næste gang du går en tur i skoven, kan du med bare et par klik hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan klimaforandringer piller ved tidsfornemmelsen hos anemoner og andre forårsarter.

Medvirkende:

Ida Marquardtsen, driftsleder, Aage V. Jensens Naturfond
Natalie Iwanycki Ahlstrand, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af anemonerne og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Læs mere:
Aage V. Jensens Naturfond:
Find Foråret:
Arter

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Producer: Benjamin D’Souza
Redaktør: Benjamin D’Souza
Redaktionschef: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

Hvad gør Holger Rune så god til tennis?

Videnskab.dk — Sat, 25 May 2024 08:40:00 +0000

Har du nogensinde overvejet, hvor svært det faktisk er at ramme en tennisbold, der kommer imod dig med fuld smadder, og sende den lige præcis derhen, hvor du sigter efter?

Måske har du set danske Holger Rune, Caroline Wozniacki eller Clara Tauson i aktion og undret dig over, hvordan i alverden, de kan være så gode til tennis? Og hvad i alverden er det, der gør, at gruskongen Rafael Nadal har været så meget bedre end alle andre ved Roland Garros (French Open), der begynder netop nu?

Det kan du blive klogere på i denne Forskerne formidler-podcast, hvor vi har haft besøg af John Rasmussen, professor i biomekanik ved Aalborg Universitet. Udover at være professor er John Rasmussen selv tennisspiller, -nørd, -blogger og formand i sin lokale tennisklub.

Så lyt med og find ud af, hvad der egentlig foregår rent fysisk, når to (eller fire) spillere står og slår en gul filtbold over nettet.

Du kan også høre om, hvordan:

Menneskekroppen faktisk er hurtigere end en Tesla
Man bedst undgår at blive skadet i sport hele generelt (og bruger en parteret kylling til at forklare det)
... og hvad en tennisspiller - rent biomekanisk - har tilfælles med en sprechstallmeister

Vært og research : Anders Høeg Lammers
Redigering: Nana Elving Hansen
Redaktør: Benjamin Færge D'Souza
Link: John Rasmussens blog om tennis og biomekanik

Forskerne formidler er støttet af Lundbeckfonden.

S8 Ep4: Mikroalger er havets bedste ven og værste fjende

Videnskab.dk — Fri, 17 May 2024 04:00:00 +0000

Mikroalger er i grunden en forvirrende størrelse. Man kan vel kalde dem lidt en rodekasse af encellede organismer, og af samme grund finder vi mikroalgerne fordelt rundtomkring på livets træ.

Du vil finde arter af mikroalger, der er fjernere beslægtet med hinanden, end du selv er til for eksempel en skarnbasse eller en snegl. Men er denne diffuse gruppe af encellede organismer så egentlig vigtig for naturen og os? Her er svaret bestemt ja.

Mikroalger hører til nederst i blandt andet marine fødekæder, og det gør, at deres eksistens danner grundlag for alle de andre arter opad i kæden.

Mikroalgerne spises af for eksempel vandlopper, der spises af fisk, og sådan går fødekæden helt op til hvaler og ja, os mennesker. De er derudover estimeret til at stå for halvdelen af klodens fotosyntese, hvor planterne laver den anden halvdel. Så de spiller en enorm rolle i at omsætte atmosfærens kuldioxid (CO2) til ilt.

Lyt med i denne episode af Plantejagten om mikroalgernes spændende variation, muligheder og begrænsninger.

Medvirkende:

Mette Møller Nielsen, seniorforsker, DTU Aqua
Nina Lundholm, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Malene Plank Sommer
Musik: Frithjof Toksvig

S8 Ep3: Den beskedne tørvemos giver højmoserne klimasuperkræfter

Videnskab.dk — Fri, 03 May 2024 04:00:00 +0000

I denne episode af Plantejagten tager vi til Lille Vildmose i Himmerland. Vi er på jagt efter en ganske særlig plante, der danner hele grundlaget for dette landskab: rød tørvemos (Sphagnum medium).

I den våde tørv er der surt og iltfattigt. Derfor nedbrydes organisk materiale meget langsomt, hvad end det er mosplanter eller det velbevarede moselig Tollundmanden, der blev hængt og begravet i en højmose ved Bjældskovdal nær Silkeborg for omkring 2.400 år siden.

Al det organiske materiale udgør et enormt lager af kulstof, der via fotosyntesen er indfanget fra atmosfærens CO2. Alene i Tofte Mose, der er den største og bedst bevarede del af Lille Vildmose, er der oplagret mere kulstof end i alle Danmarks træer tilsammen.

Medvirkende:

Guy Schrugers, lektor på Københavns Universitet og leder af det nystartede 'Global Wetland Center'
Mette Risager, ph.d. med speciale i tørvemosser og selvstændig konsulent indenfor beskyttelse og genopretning af tørvemoser

S8 Ep2: Derfor kan du blive allergisk over for hasselbuskens harmløse pollen

Videnskab.dk — Fri, 19 Apr 2024 04:00:00 +0000

Der er cirka én femtedel sandsynlighed for, at du lider af pollenallergi. Hvert eneste år vender sæsonen tilbage: Øjnene bliver røde og klør, man nyser ustandseligt, og næsen løber.

For mange ender det i en feberagtig tilstand, der går gevaldigt ud over livskvaliteten. Men hvorfor reagerer vi mennesker så kraftigt på planters uskyldige forsøg på at formere sig?

I denne episode af Plantejagten går jagten ind på hassel (Corylus avellana) og svaret på, hvad det er, der hvert år sender så mange danskere til tælling.

Medvirkende:

Sidsel Damsbo Andersen, biolog, leder af pollentælling Astma-Allergi Danmark
Allan Linneberg, professor Frb. og Bispebjerg hospital

S8 Ep1: Vintergækken er en medicinsk superhelt – og den er bestemt ikke alene

Videnskab.dk — Fri, 05 Apr 2024 04:00:00 +0000

Det første afsnit af Plantejagten i 2024 handler om vintergækken. Forårsbebuderen er et eksempel på en plante, som kan levere en vigtig ingrediens til medicin.

Hvor vi i dag forbinder medicin med en tur på apoteket efter tabletter i en blisterpakke, var medicin for ikke så mange generationer siden eksempelvis et pulver eller en te af en medicinsk plante, hvis virkning blev overleveret mundtligt fra én generation til den næste.

Der er stadig flere steder i verden, hvor planter udgør en direkte kilde til medicin, og gik du på apoteket i Danmark for bare 100 år siden, ville du også finde planter i baglokalet.

Men du skal bestemt ikke tro, at vi med nutidens blisterpakker har forladt naturen. Planternes indholdsstoffer spiller stadig en meget stor rolle i udvikling af din medicin.

Medvirkende:

Dan Stærk, professor, Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

S7 Ep24: Derfor træffer du ufornuftige økonomiske valg

Videnskab.dk — Tue, 23 Jan 2024 05:00:00 +0000

Det er rart at have penge på kontoen, når man skal bruge dem.
Ud fra den betragtning burde alle økonomiske beslutninger, vi træffer, have til formål at skabe det størst mulige plus på kontoen i modsætning til det størst mulige minus.
Men hvorfor oplever de fleste af os, at det kan være uhyre svært at handle hundrede procent rationelt, når vi skal træffe økonomiske valg? Hvorfor optager nogle mennesker kviklån til en høj rente? Hvorfor bruger nogle mennesker flere penge, end de har? Og hvorfor udløser pengetab større følelser end pengegevinster?
Alt det får du svar på i denne episode, hvor Steffen Andersen udfolder, hvordan forskning i adfærdsøkonomi forsøger at forklare økonomiske valg, som i økonomisk forstand er irrationelle.
Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.

Medvirkende: Steffen Andersen, professor på Institut for Finansiering på CBS og leder af Forskningsenheden i Nationalbanken
Vært: André Thormann
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch

Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi.
Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

S7 Ep23: Aktier: Hvad styrer, hvad de er værd?

Videnskab.dk — Tue, 16 Jan 2024 05:00:00 +0000

Du har hørt om dem, du ejer måske nogle af dem, og du ved, at deres kurs kan stige og falde i værdi. Men hvad er det helt konkret, der afgør prisen på en aktie?
Det får du svar på i andet afsnit i Videnskab.dk’s økonomiskole - en serie lavet i samarbejde med podcasten Rig på viden.
Thomas Plenborg forsker blandt andet i værdiansættelse af virksomheder, og i denne episode klæder han dig på til at forstå, hvorfor nogle firmaer er mere værd end andre, og hvorfor værdien afspejles i aktiekursen.
Du får også råd til, hvordan du selv bærer dig ad med at vurdere, om en aktie er dyr eller billig.
Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.

Medvirkende: Thomas Plenborg, professor ved institut for Regnskab på CBS
Vært: Benjamin Zumofen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch

Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi.
Link til Videnskab.dk’s økonomiartikler.

S7 Ep26: Krig, pirater og ægteskaber på tværs: Da Lolland-Falster var porten til Europa

Videnskab.dk — Mon, 15 Jan 2024 07:00:00 +0000

Arkæolog Anna-Elisabeth Jensen har i snart 25 år forsket i, hvordan livet udspillede sig i Sydsjælland i vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Det område, vi i dag kender som Lolland-Falster, rummer voldsomme historier om krige mellem danerne og det slaviske folk, der boede på den anden side af Østersøen, men også historier om fredelig sameksistens og samhandel på tværs af kulturer.
Anna-Elisabeth Jensen har vundet Kulturministeriets forskningspris, Julius Bomholt-prisen, for sin forskning i Lolland-Falster, som er samlet i bogen ‘Dania Slavica’.
I denne Julius Bomholt-prisen-special fortæller hun alt om, hvordan Lolland-Falster var en kulturel smeltedigel og et knudepunkt mellem Norden og Europa.
Episoden er sponseret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.
Medvirkende:

Anna-Elisabeth Jensen, arkæolog, souschef og forskningschef ved Museum Lolland-Falster.

Vært, research og tilrettelæggelse: Anders Høeg Lammers
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Redigering og musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep22: Professorens bedste råd: Sådan får du styr på din privatøkonomi

Videnskab.dk — Tue, 09 Jan 2024 05:00:00 +0000

Gæld, opsparing, forbrug og investering - hvordan finder man en god balance i sin økonomi, så man aldrig løber tør for penge?
Det får du svar på i første afsnit af Videnskab.dk’s økonomiskole, der er en miniserie, som sætter fokus på økonomisk videnskab.
Serien er lavet i samarbejde med podcasten Rig på Viden. Første gæst er økonomiprofessor Michael Møller.
Michael Møller har i mange år beskæftiget sig med privatøkonomi, og i denne episode deler han sine bedste råd til, hvordan du skaber en sund økonomi, der øger chancen for, at du får råd til det, du gerne vil.
Velkommen indenfor i Videnskab.dk’s økonomiskole.

Medvirkende: Michael Møller, professor ved Institut for Finansiering på CBS
Vært: Henrik Foged Rasmussen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Klip og musik: Jais Baggestrøm Koch

Link til podcasten Rig på viden, der dækker forskning i finans, investering og økonomi.
Link til Videnskab.dk’s økonomi-artikler.

S7 Ep25: Misteltenen: Sådan opstod traditionen med kys

Videnskab.dk — Fri, 22 Dec 2023 05:00:00 +0000

Og derfor pynter vi danskere op med stedsegrønne planter, når det bliver jul.
Velkommen til en Plantejagten-jule-special, hvor Emma og NC jager misteltenen i Landbohøjskolens Have på Frederiksberg i København. Det gør de sammen med Kim Greiner, som kender haven som sin egen bukselomme, og sammen med historiker Caroline Nyvang undersøger Emma og NC, hvordan kysse-traditionen under misteltenen opstod.
Få også den kulturhistoriske forklaring på planters centrale plads i danskernes julepynt, og hør hvad det betyder, at misteltenen er en halv-snylter.
Velkommen på jule-plantejagt.
Medvirkende:

Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek
Kim Greiner, tidligere havemester i Landbohøjskolens Have

Følg Plantejagten på Instagram.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep21: Danmarks ældste træ er tæt på 2.000 år gammelt - hvordan kan træer blive kæmpestore og megagamle?

Videnskab.dk — Fri, 29 Sep 2023 04:00:00 +0000

Få svaret i sæsonens sidste udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian besøger Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Det gør de sammen med skovhistoriker Helle Serup.
Kongeegen er Danmarks ældste træ, og i sin storhedstid målte det 14 meter i omkreds. I dag viser træet sin høje alder, da det har mistet meget af sin størrelse, men det lever, og det producerer stadig blade.
Lektor Helle Jakobe Martens fortæller, hvordan træer bærer sig ad med at blive så store, og hvordan træers rødder evner at sende næring helt op til toppen af træet.
Hvis du vil se Kongeegen med egne øjne, finder du kort-koordinaterne her.
Medvirkende:

Helle Serup, skovhistoriker og museumsinspektør ved Det Grønne Museum
Helle Jakobe Martens, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Note: I episoden bliver det nævnt, at Kongeegen også er Nordens ældste træ. Der findes træer i Sverige, som måske er endnu ældre, men de tilhører en kategori af gamle træer, som har været i stand til at klone sig selv. Kongeegen er Nordens ældste egetræ og er det ældste af Nordens træer i kategorien af træer, der ikke har klonet sig selv.
Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Kongeegen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep20: Enebær er i virkeligheden en kogle, og en banan er et bær

Videnskab.dk — Fri, 15 Sep 2023 04:00:00 +0000

Men hvordan kan det være?
Det undersøger Plantejagten i denne episode, hvor Emma og Niels Christian tager til Anholt for at finde enebær.
Enebær gror vildt på Anholt og er hovedingrediensen i gin, som gin-mager Jakob Kjærgaard laver på øen midt i Kattegat.
Jakob Kjærgaard viser Emma og NC rundt på Anholt, og gør dem klogere på, hvordan man laver gin, og Ida Hartvig forklarer, hvorfor enebær, bananer og tomater slet ikke er det, vi tror, de er, og hvordan alle planter i virkeligheden stammer fra alger, der er vandret op på land.
Velkommen på plantejagt!
Medvirkende:

Ida Hartvig, adjunkt ved Center for Evolutionær Hologenomik på Københavns Universitet
Jakob Kjærgaard, gin-mager og beboer på Anholt

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af enebær og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep19: Planter er fantastiske kemi-fabrikker: De har produceret alt fra kræft-medicin til farven i dine cowboybukser

Videnskab.dk — Fri, 01 Sep 2023 04:00:00 +0000

I dette afsnit af Plantejagten tager Emma og Niels Christian til Vejle Ådal, hvor de jager tagrør, som er en plante med en helt særlig kemi.
Selvom tagrørs egne blomster er lilla, indeholder den et stof, som er effektivt til at farve tøj grønt - hvilket er sværere, end man skulle tro, da de fleste planters grønne farvestoffer kun kortvarigt binder sig til tøj.
Forskere har endnu ikke regnet ud, hvordan tagrør er i stand til at producere det potente farvestof.
Men hvorfor har planter udviklet kemi, som kommer os mennesker til gavn? Og hvordan er planter i stand til at producere kemi, som overgår de stoffer, mennesker kan producere i højteknologiske laboratorier?
Få svarene i denne episode af Plantejagten.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Nanna Bjarnholt, lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Louise Schelde Frederiksen, middelalderarkæolog og autodidakt plantefarver

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af tagrør og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep18: Mød solduggen - en dræbermaskine

Videnskab.dk — Fri, 18 Aug 2023 04:00:00 +0000

Insekter, der sætter sig på solduggens tillokkende blade, lider en grum skæbne, hvor de bliver fastholdt og opløst af dødbringende slim.
Men hvordan kan en kødædende plante registere, hvornår et byttedyr sætter sig på dens blade?
Det undersøger Emma og Niels Christian i denne episode, hvor de er taget til Fanø for at jage soldug.
Naturvejleder Marco Brodde viser Emma og NC rundt på øen i Vadehavet, og Anja Thoe Fuglsang forklarer, hvordan planter sanser og reagerer på miljøet, der omgiver dem.
Velkommen på plantejagt efter soldug.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Anja Thoe Fuglsang, professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Marco Brodde, naturvejleder i Fanø kommune

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af soldug og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep17: Flere danske orkidéer balancerer på kanten af udryddelse - men én art trives et af Danmarks vildeste steder

Videnskab.dk — Fri, 04 Aug 2023 04:00:00 +0000

Ved Møns Klint kan du finde en af de sjældne danske orkidéer. Horndrageren har været tæt på at uddø, og den findes kun i dag, fordi den er blevet fredet og hjulpet tilbage på fode af frivillige, der har plejet den kridtholdige jord ved Møns Klint, som horndrageren trives i.
En af de frivillige er Hans Christian Gravesen, som i denne episode viser Emma og Niels Christian rundt i Jydelejet ved Møns Klint, hvor de sammen jager den sjældne orkidé.
Hør også Peter Kyvsgaard og Jesper Erenskjold Moeslund fortælle, hvordan man freder truede plante-arter, og hvordan man bærer sig ad med at registere, hvilke arter der er truet.
Velkommen på plantejagt efter Danmarks sjældne orkidéer.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Jesper Erenskjold Moeslund, seniorforsker ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet
Peter Kyvsgaard, biolog i Miljøstyrelsens enhed for Arter & Naturbeskyttelse
Hans Christian Gravesen, orkidé-entusiast og tidligere skovfoged

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af horndrageren og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep16: 'Fotosyntese? Ja, det er jo…Øh': Få genopfrisket det essentielle begreb

Videnskab.dk — Fri, 21 Jul 2023 04:00:00 +0000

Du har sikkert hørt om den, men kan du huske, hvordan den fungerer? Fotosyntese er helt afgørende for livet på Jorden, og i denne episode dykker Emma og Niels Christian ned i, hvordan planters evne til at omsætte Solens stråler både sikrer planternes overlevelse og vores overlevelse.
Det gør de sammen med Poul Erik Jensen, der er førende ekspert på området.
Emma og NC besøger også Rødme Svinehaver på Fyn, hvor de går på jagt efter planten Liden Skjaller, som snylter på sine naboer, fordi den delvist har mistet evnen til selv at lave fotosyntese. Det gør de sammen med miljøteknikker Arne Bruun.
Hør hvordan Liden skjaller og andre snylteplanter stjæler næring fra andre, og hvordan det påvirker den plante, der bliver snyltet på.
Velkommen til Plantejagten!
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Poul Erik Jensen, professor på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet
Arne Bruun, miljøtekniker i Svendborg Kommune

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af Liden Skjaller og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep15: En af Danmarks giftigste planter vokser ved Hammershus - sådan brugte hekse og munke den i middelalderen

Videnskab.dk — Fri, 07 Jul 2023 04:00:00 +0000

Bulmeurt lyder som navnet på en hyggelig, tilforladelige plante, som måske kunne bruges til at lave en dejlig urtete. Men pas på! Bag navnet gemmer sig en uhyre giftig plante, som man i den grad skal lade være med at indtage.
I denne episode besøger Emma og NC Bornholm, hvor de sammen med naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard går på jagt efter den farlige bulmeurt ved Hammershus Slotsruin.
Selvom bulmeurt indeholder dødelige giftstoffer, har hekse og munke eksperimenteret med at bruge den som medicin helt tilbage i middelalderen.
Det fortæller Jens Soelberg, der ved en masse om, hvordan planter er blevet brugt op gennem historien.
Hør alt om Danmarks giftigste planter, og hvordan mennesker har forsøgt at udnytte giftstofferne til deres fordel i denne udgave af Plantejagten.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Jens Soelberg, samlingsmedarbejder på Herbarium C ved Statens Naturhistoriske Museum
Tino Hjorth Bjerregaard, skovarbejder og naturvejleder

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af bulmeurt og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep14: Sulten på stranden? Kom med på jagt efter strandens agurk

Videnskab.dk — Fri, 23 Jun 2023 04:00:00 +0000

Den lille, undseelige strandarve rummer en stor smag: en sprød, sød, bitter og salt oplevelse venter den, der putter den i munden. Strandarven kaldes for strandens agurk, og den er bare én af mange spiselige planter, der findes på de danske strande.
Emma og Niels Christian besøger i denne episode Dragør, hvor de sammen med biolog Klara Rask tager på en såkaldt sanke-tur; en tur, hvor man høster vilde planter, der lever i den danske natur.
De taler også med Louise Isager Ahl, som fortæller, hvordan strandarven overlever i det tørre sand på stranden. Strandarven er nemlig ‘sukkulent’, hvilket vil sige, at den er i stand til at lagre vand i sine blade, så den kan modstå tørke.
Hør alt om sanketure, strandens spisekammer og sukkulenter i denne udgave af Plantejagten.
God fornøjelse og god appetit.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum
Klara Rask, biolog og professionel sanker

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af strandarven og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep13: På de vindblæste danske heder lever planter i gold jord næsten uden næring - her er forklaringen

Videnskab.dk — Fri, 09 Jun 2023 04:00:00 +0000

Klokkelyng, med sine smukke rosa blomster, lever i bedste velgående, et sted hvor planter burde have svært ved at trives: på den barske hede.
I Ålvand Klithede i Nationalpark Thy bliver klokkelyng og andre planter udsat for hård vind fra vest fyldt med sand og salt, og jorden, de står i, er næsten uden næring.
I denne episode tager Emma og NC på jagt efter klokkenlyng, og de undersøger, hvordan den bærer sig ad med at overleve i hedens golde jord.
Du kan også høre, hvordan de danske heder opstod, og hvordan du selv finder klokkelyng på din egen plantejagt.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Sabine Ravnskov, lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet
Else Østergaard Andersen, leder af Nationalpark Thy

Se klokkelyng på Plantejagtens Instagram.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep12: Planter har et vildt og fascinerende sexliv - hør, hvordan de formerer sig

Videnskab.dk — Fri, 26 May 2023 06:25:00 +0000

Du kender historien om blomsten og bien, men helt konkret - hvad sker der, når en blomst bestøves, og hvordan bliver mødet mellem blomst og pollen til nye planter?
Få svarene i denne udgave af Plantejagten, hvor Emma og Niels Christian tager på jagt efter korsknappen, som har hele tre metoder til at formere sig. Jagten udspiller sig ved Viborg, i ledtog med biavler Vagn Thorsen.
Emma og NC besøger også Københavns Universitet, hvor planteforsker Michael Palmgren fortæller alt om planters vilde sexliv.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Michael Palmgren, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Vagn Thorsen, biavler

Se hvordan korsknappen ser ud på Plantejagtens Instagram.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep11: Storbyen er spækket med plante-skatte - her finder du dem

Videnskab.dk — Fri, 12 May 2023 04:00:00 +0000

Et af stederne, man kan gå på skattejagt, er på Godsbaneterrænet I København, hvor Emma og Niels Christian jager den lillebitte vårgæslingeblomst i denne udgave af Plantejagten.
De fleste tænker sikkert ikke over det, men storbyen er fyldt med vilde planter, som har tilpasset sig livet blandt mennesker, biler og asfalt.
Men trives planterne i storbyen, eller forsøger de blot at overleve? Kan man bidrage til byens mangfoldighed af vilde planter, hvis man bor i lejlighed og ingen have har? Og hvor finder man i det hele taget storbyens vilde planter?
De spørgsmål og mange andre får du besvaret i denne udgave af Plantejagten.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.
Medvirkende:

Hans Henrik Bruun, lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet
Christina Kaaber-Bühler, naturvejleder og direktør i foreningen Vild Med Vilje

Se hvordan vårgæslingeblomst ser ud på Plantejagtens Instagram.

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep10: Derfor skal du spise tang

Videnskab.dk — Fri, 28 Apr 2023 04:00:00 +0000

Og sådan høster du selv tang ude i den danske natur.
Dette er første episode i Videnskab.dk's nye podcastserie Plantejagten, hvor værterne Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fascinerende planter, som findes i Danmark.
I denne episode står menuen på tang, og Emma og NC undersøger, hvorfor nogle mener, at vi alle bør spise meget mere af de mange tang-arter, der findes.
Emma og Niels Christian går på jagt efter blomkålstang i Odsherred sammen med miljøbiolog Claus Falconi, og Ole G. Mouritsen, der er en af Danmarks førende tang-forskere, fortæller, hvorfor tang er så sund en spise.
Han fortæller også, hvordan tang gennem tiden er blevet brugt til næsten alt, fra hus-isolering til kosmetik.
Du lærer også, hvad du skal være opmærksom på, hvis du selv vil gå på plantejagt og høste tang.
Se hvordan blomkålstang ser ud på Plantejagtens Instagram.
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden.

Medvirkende:

Ole G. Mouritsen, professor emeritus ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet
Claus Falconi, miljøbiolog

Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S7 Ep9: Tag på plantejagt med Emma og NC

Videnskab.dk — Fri, 21 Apr 2023 04:00:00 +0000

Om en uge får du i dette podcastfeed første afsnit af Plantejagten. En ny podcastserie, hvor Emma Aller og Niels Christian Sanden går på jagt efter 12 fantastiske planter, du kan finde i den danske natur.
Emma og Niels Christian er selv forskere, og sammen med forskerkolleger og plante-eksperter vil de gøre dig klogere på alt fra planters vilde sexliv, til hvorfor du skal spise mere tang.
Tag på plantejagt med Emma og NC og bliv klogere på planternes fascinerende verden.
Se billeder af seriens planter og følg med i Plantejagtens ture rundt i Danmark på Instagram.
Plantejagten er produceret af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Research og produktion: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig

S5 Ep7: Beton fortæller historier: Vidner om de store tanker og drømme bag 1960'ernes byggeboom

Videnskab.dk — Thu, 09 Mar 2023 09:30:00 +0000

Vært, Peter Ørbæk, tager dig med tilbage til 1960'ernes Danmark.

Efter årtier med økonomisk krise og krig var der mangel på boliger, materialer og på penge - men i 1960’erne skete der noget i Danmark.

Med opblomstrende velstand og fokus på velfærd dannede danske arkitekter med beton, glas og former rammen om det velfærdssamfund, vi lever i i dag.

Parcelhuskvarterer, almennyttige boligkomplekser, svømmehaller og idrætshaller, indkøbscentre og kommunale bygninger skød i vejret, og i en fart vi ikke havde oplevet før.

»Man ledte efter noget, der var anderledes, og som kunne bygges hurtigere, var mere rationelt og mere økonomisk. Og i sidste ende blev det i høj grad betonbyggeriet, der løb af med sejren,« fortæller Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Alle bygninger har en historie
I podcasten fortæller Vibeke Andersson Møller om sin nye bog ‘Dansk arkitektur i 1960’erne’, som hun i år har vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for.

Bogen skildrer med et hav af fotografier vores hverdags- og velfærdssamfunds arkitektur fra 60’erne, og i denne podcast tager hun os med tilbage til 60’ernes arkitektur, der var præget af kreativitet, særlige materialer og ikke mindst gentagelser, som vi kan spotte i mange af de bygninger, vi befinder os i i dag.

»Alle bygninger har en historie at fortælle os, og hvis vi kan afkode dem, kender vi den fortælling der ligger bag,« fortæller Vibeke Andersson Møller i podcasten.

Her kan du også høre eksempler på hvordan nogle af årtiets mest ikoniske danske bygninger gør os klogere på stilarter, materialer og opfindsomme tanker og drømme, der ligger bag 60’ernes byggeboom.

Medvirkende:

Vibeke Andersson Møller, museumsinspektør og seniorforsker ved Nationalmuseet.

Produceret af: Peter Ørbæk

Sponseret af: Kulturministeriet

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep8: 3D-printet biologi skal bekæmpe overgangsalderen

Videnskab.dk — Tue, 28 Feb 2023 08:30:00 +0000

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme.

Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen?

Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Tekniske Universitet, Johan Ulrik Lind forsker i at udvikle.

Ideen er at lave en forbedret behandling som alternativ til behandling med kunstige hormoner. Det er dog ikke uden udfordringer – særligt fordi vores immunforsvar ikke er særligt venligt stillet over for fremmedlegemer.

I denne podcast bliver vi sammen med Johan Ulrik Lind klogere på, hvordan sådan et 3D-printet implantat helt præcis skal fungere, hvad der skal til for at holde immunforsvarets dræberceller for døren – og hvordan man i det hele taget kan 3D-printe menneskeligt væv.

Medvirkende:

Johan Ulrik Lind, lektor, Institut for Sundhedsteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
Jonathan Brewer, lektor, Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, Syddansk Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep7: Kan en gele og en avanceret mayonnaise redde vores kulturarv?

Videnskab.dk — Tue, 21 Feb 2023 08:00:00 +0000

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby.

Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre historiske malerier, hvor man har lagt et lag fernis på. Det bliver nemlig gult med tiden.

Den himmel, der engang var blå, bliver derfor grumset og minder mere et askebæger, der har stået ude i regnen, end en dejlig dansk solskinsdag.

I denne podcast kan du høre, hvordan en gele og en avanceret mayonnaise kan gøre os bedre til at holde den danske guldalder himmel blå og dermed passe bedre på vores kulturarv - og hvorfor det i det hele taget er vigtigt at rense malerier.

Medvirkende:

Marie Husby, konservator og ph.d.-stipendiat på Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering.
Lisbet Tarp, kunsthistoriker og lektor på Aarhus Universitet.

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep6: Hvad kan et vulkanudbrud for 13.000 år siden lære os om fremtidens naturkatastrofer?

Videnskab.dk — Tue, 14 Feb 2023 08:00:00 +0000

For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien?

Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet.

Som bonus får du også udfoldet et apokalyptisk scenarie over, hvad konsekvenserne af et lignende vulkanudbrud i det 21. århundrede ville være. For ligesom vi bruger fortidens klima til at forudsige fremtidens klima, kan fortidens naturkatastrofer også gøre os klogere på, hvordan fremtidens katastrofer vil påvirke vores samfund, fortæller Felix Riede i podcasten.

Men hvad kan vi så konkret lære af et 13.000 år gammelt vulkanudbrud? Det kan du høre lektor på Saxo Instituttet Mikkel Sørensen give sit bud på. Og det er faktisk knap så apokalyptisk, som man umiddelbart kunne forestille sig.

Medvirkende:

Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.
Mikkel Sørensen, lektor på Saxo Instituttet på Københavns Universitet.

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep5: Derfor kan vi ikke bare lige stoppe klimaforandringerne med et kunstigt vulkanudbrud

Videnskab.dk — Tue, 07 Feb 2023 07:00:00 +0000

Kan vi stoppe klimaforandringerne ved hjælp af et teknologisk indgreb?

Det er ambitionen i den gren af klimaforskningen, der arbejder med den såkaldte ‘geo-engineering’.

Her bliver der blandt andet udviklet på muligheden for at sætte kæmpemæssige spejl op, der kan afvise nogle af solens mange stråler, så vel som planer om at indfange og lagre CO2 i undergrunden.

En helt tredje mulighed er at igangsætte et kunstigt vulkanudbrud. Meget store vulkanudbrud har nemlig den effekt, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden falder de efterfølgende år.

På den måde kunne vulkanudbruddet fungere som en slags klimatisk håndbremse.

Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen.

International politik består nemlig af et utal af forskellige aktører med forskellige interesser, og de kan sjældent, hvis nogensinde, blive enige om, at handle som én samlet aktør.

Det er, hvad lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Olaf Corry forsker i. Eller som han selv siger det i podcasten, så forsøger han at putte international politik og sikkerhed »tilbage i gryden« med klimaforskning.

Det kan du høre meget mere om i podcasten, hvor du også kan møde klimaforsker på SDU og en af hovedforfatterne bag FN’s klimapanels seneste rapport, Sebastian Mernild. Her fortæller han nemlig, hvorfor han også har sine forbehold, hvad angår ‘geo-engineering’.

Medvirkende:

Olaf Corry, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Sebastian Mernild, professor og centerleder ved SDU Climate Cluster på Syddansk Universitet.

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep4: Zebrafisken kan hjælpe med at lappe ødelagte menneskehjerter

Videnskab.dk — Thu, 26 Jan 2023 07:00:00 +0000

Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet.

Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen.

Altså: Medmindre du er en zebrafisk.

Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne.

Og det kan vi måske lære noget af.

Det er i hvert fald, hvad Ditte Caroline Andersen, der er professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital forsøger på med sin forskning.

Zebrafisken ligner forbavsende meget os mennesker. Faktisk deler vi 85 procent af vores gener med den.

Og så ligner dens hjerte vores påfaldende meget.

Det er den indsigt, der har givet Ditte Caroline Andersen forhåbning om, at vi mennesker kan blive i stand til at efterligne zebrafiskens evne til at regenerere sit hjerte.

Hvordan hun og hendes kolleger vil bære sig ad med det, kan du blive klogere på i denne podcast.

I samme ombæring bliver du klogere på, hvad genterapi egentlig er, hvordan det går med at transplantere grisehjerter over i mennesker, og hvor langt vi egentlig er fra, at vores hjerter så småt begynder at kunne helbrede sig selv.

Medvirkende:

Ditte Caroline Andersen, professor på Klinisk Institut på Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital
Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep3: Skyttegravskrig på sociale medier skader den grønne omstilling

Videnskab.dk — Tue, 24 Jan 2023 07:00:00 +0000

Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er.

Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast.

Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt andet Facebook. Og ikke mindst om, hvordan hun arbejder på at finde en vej fra mistillid og polarisering til dialog og samarbejde mellem virksomheder og grønne NGO’er.

»Der er helt sikkert potentiale for, at vi kan få et mindre varmt klima, hvis der kommer en lidt varmere dialog mellem virksomheder og ngo’er og aktivister,« siger hun i podcasten.

Et laboratorium for ideudvikling

De sociale medier spiller en stadig større rolle i vores relationer til hinanden, og en stor del af vores kommunikation foregår her. Det gælder også for virksomheder og grønne NGO’er.

Ikke mindst her i Danmark. Vi danskere er nemlig vilde med sociale medier. 90 procent af os har faktisk en profil på et - eller flere - sociale medier. Det viser en opgørelse fra Kulturministeriet.

Når der ifølge Julie Uldam er potentiale for at hjælpe klimaet lidt på vej ved at skabe fred mellem virksomheder og grønne NGO’er på sociale medier, så skyldes det, at sociale bevægelser - som blandt andet NGO’er - spiller en stor rolle i forhold til at drive den grønne omstilling.

Blandt andet fungerer de sociale bevægelser som et laboratorium for ideudvikling, hvor det er muligt at prøve grønne løsninger af, fortæller professor i statskundskab på Københavns Universitet, Lars Tønder, i podcasten.

Hvis vi kan skabe våbenhvile - og endda dialog - mellem virksomhederne og klimaaktivisterne, kan vi altså også skabe bedre vilkår for den grønne omstilling.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan Julie Uldam forhåbentlig kan få de to parter lidt op af skyttegravene – og hvad Trump, Brexit og en kendt chokoladebar har med det hele at gøre.

Medvirkende:

Julie Uldam, lektor Institut for Ledelse, Samfund og Kommunikation (MSC) på Copenhagen Business School
Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep2: Kommende kræftvaccine kan være lavet på sukker

Videnskab.dk — Tue, 17 Jan 2023 08:00:00 +0000

Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor på DTU, Mads Hartvig Clausen, og hans kolleger gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende.

Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft.

Men hvordan fungerer sådan en sukker-vaccine egentlig?

Det kan du blive klogere på i denne podcast, hvor Mads Hartvig Clausen tager os med helt ned på nano-niveau og fortæller om bittesmå kunstigt fremstillede molekyler, der svømmer rundt i blodet og rekrutterer T-celler (immunforsvarets ‘soldater’).

Indtil videre er det lykkedes Mads Hartvig Clausen og hans kolleger at vise, at vaccinen stimulerer nogle særlige immunceller, INKT-cellerne. Det er dem, der skal ‘rekruttere’ T-cellerne, så immunforsvaret kan få bugt med kræftcellerne.

Der kan dog snildt gå op mod ti år, før forskerne kan stå med en godkendt vaccine i hånden, forklarer klinisk professor på Københavns Universitet, Inge Marie Svane, som du også kan møde i podcasten.

Lyt med og blive klogere på, hvordan sukker kan forsøde vores tilværelse, måske også i form af en bedre kræftbehandling.

Medvirkende:

Mads Hartvig Clausen, professor på Danmarks Tekniske Universitet
Inge Marie Svane, klinisk professor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S7 Ep1: Kan ældgamle isbjørne-fossiler redde arktiske dyr fra klima-klemme?

Videnskab.dk — Tue, 10 Jan 2023 08:00:00 +0000

Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden.

Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is?

Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institute på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne podcast fortæller hun, hvordan hun ved hjælp af 10-20.000 år gamle knogler og tænder fra blandt andet isbjørne forsøger at svare på netop dét spørgsmål.

I podcasten kan du kan også høre DNA-forskeren Eske Willerslev fortælle om fortidens evne til at forudsige fremtiden.

Lyt med og få et smugkig på det store detektivarbejde, der ligger i at sammenstykke helt utroligt mange fossile fund for at skabe et vindue ind til fremtiden.

Samtidig kan du så også blive klogere på, hvorfor DNA-forskere er vilde med knogler, der ligner fetaost, og hvad tynde skiver pølse har med fossilt DNA at gøre.

Medvirkende:

Eline Lorenzen, lektor, Københavns Universitet
Eske Willerslev, professor på Københavns Universitet og Cambridge University

Vært, tilrettelæggelse og research: Nana Elving Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep6: Ny medicin kan potentielt afhjælpe farlige følgesygdomme ved psoriasis

Videnskab.dk — Tue, 11 Oct 2022 08:52:00 +0000

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel.

Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden.

Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden.

Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics i denne Vov at Vide-podcast.

Biologisk medicin mod følgesygdomme

»I de seneste 20-30 år er der kommet en stigende erkendelse af, at også hjertekarsygdom og metabolisk syndrom – som er en fællesbetegnelse for forhøjet blodtryk, tendens til sukkersyge og overvægt – også er følgesygdomme ved psoriasis,« siger han i podcasten.

Lars Iversen har forsket i psoriasis og dens følgesygdomme i mange år.

Han er netop nu ved at afslutte et nyt studie, hvor han har undersøgt om en bestemt type medicin kan reducere risikoen for hjertekar-problemer hos personer med psoriasis.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan det egentlig kan være, at en sygdom, der giver udslæt på huden, også hænger sammen med en øget risiko for at få blodpropper i hjertet – og hvordan den nye medicin potentielt kan reducere den risiko og samtidig hjælpe patienterne med at komme det generende udslæt til livs.

Lyt til flere afsnit!

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Medvirkende:

Lars Iversen, overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin - Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitet samt medicinsk direktør i firmaet MC2 Therapeutics.

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep5: Sådan spreder tyk-aktivismen sig og ændrer vores syn på kvindekroppen

Videnskab.dk — Tue, 04 Oct 2022 09:29:41 +0000

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem.

Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop.

Men det er ikke kun på Instagram, at kropspositive budskaber om, at vi skal acceptere og omfavne alle kroppe uanset størrelse, fylder meget. For hvad der plejede at være en subkultur på sociale medier har efterhånden spredt sig til mainstream-medier, hvor tyk-aktivistiske budskaber nu finder vej til spalterne.

Og det ændrer gradvist måden, vi forholder os til tykke mennesker på.

Det er netop udbredelsen af denne kropspositivisme Lene Bull Christiansen, som du kan møde i denne Vov at Vide-podcast, forsker i.

Hun er lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet og i et nyt forskningsprojekt forsøger hun at kortlægge, hvordan det fælles syn på tykke mennesker ændrer sig i Danmark.

Hvad er motorerne bag?

I projektet vil Lene Bull Christiansen derfor undersøge den lige linje, der findes fra kropsaktivistiske subkulturer over Instagram til mainstream mediernes spalter – for i sidste ende at forstå, hvordan bevægelsen påvirker danskernes holdning til tykke mennesker.

Helt overordnet har hun fundet ud af, at der er kortere fra kropsaktivismen på de sociale medier til hvordan vi opfatter tykke mennesker, end man umiddelbart skulle tro.

Lyt med og find ud af, hvilken grundantagelse Lene Bull Christiansen på overraskende vis måtte begrave i løbet af forskningsprojektet – og hvilke roller de sociale medier og journalister spiller i at udbrede kropsaktivismens budskaber til os allesammen.

Lyt til flere afsnit

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Medvirkende:

Lene Bull Christiansen, lektor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep4: Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi

Videnskab.dk — Tue, 27 Sep 2022 06:00:00 +0000

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.

Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.

Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil.

Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.

De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.

En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.

Molekylære maskiner kan køre på strøm

Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.

De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.

En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.

Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti.

Lyt til flere afsnit

Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.

Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

Medvirkende:

Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep3: Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?

Videnskab.dk — Tue, 20 Sep 2022 06:00:00 +0000

Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige?

Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige?

Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede?

Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid?

Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.

Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved.

Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet.

Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet

Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’.

Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion - og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm.

Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse.

Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er.

Og dog!

I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før.

Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden.

Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.

Medvirkende:

Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep2: Klimakampen, Godzilla-film og vejrudsigten bruger alle denne algoritme

Videnskab.dk — Tue, 13 Sep 2022 06:00:00 +0000

Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla?

Svaret er: simulering af væskestrømninger.

Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid.

Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger.

Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen.

Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis.

Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer.

Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for.

Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges?

Den store oversættelse

Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger.

Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer.

Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på.

Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning:

»Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten.

Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det.

Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne.

Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde - uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere.

Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller.

Medvirkende:

Johan Rønby Pedersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S5 Ep1: Den glemte lungesygdom: tuberkulose dræber – stadig – millioner

Videnskab.dk — Tue, 06 Sep 2022 06:00:00 +0000

Tuberkulose. Det lyder måske lidt gammeldags.

Som noget fra 1800-tallet hvor russiske forfattere beskrev kolde og klamme byer med uhumske kvarterer, hvor de fattige døde hostende og febervilde i hobetal.

Men sådan er det ikke. Tuberkulose er fortsat et gigantisk problem.

10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose – og af dem dør 1,5 millioner.

Alle de dødsfald sker på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Den beskytter nemlig primært spædbørn fra at dø eller blive alvorligt invalideret af tuberkulose. Men teenagere og voksnes lunger er fortsat modtagelige over for den smitsomme bakterie.

Det skal forskningsenheden TB-vaccine på Statens Serum Institut med ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen i spidsen forhåbentlig lave om på. Enheden forsker nemlig i at lave en vaccine, der kan supplere den allerede eksisterende vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose.

Hvordan gør man så det?

Jo, det er ikke så ligetil, og det er immunforsvarets skyld.

Når kroppen angribes af tuberkulose, og infektionen finder vej gennem luftvejene og dybt ned i lungerne, danner kroppen en såkaldt granolom-struktur om de inficerede celler.

Det kan sammenlignes med den måde et løg er delt i lag. Granolomlagene dannes uden om de inficerede celler for at beskytte resten af kroppen fra også at blive inficeret.

Og her har vi problemet.

»Det er et tveægget sværd: kroppen forsøger at beskytte sig selv fra yderligere infektion med de her bakterier, men det gør det også utroligt svært at få bugt med de her bakterier inden i granolomet,« siger Rasmus Mortensen i podcasten.

Det skyldes, at kroppens T-celler ikke kan få kontakt med de inficerede celler inderst i granolomet. T-celler er de celler, der fortæller immunforsvaret, hvem, hvad og hvornår nogle celler skal dræbes.
Det er den kontakt forskningsenheden håber at kunne etablere, og derved give immunforsvaret adgang til at dræbe tuberkulosebakterierne.

»Vi ønsker at åbne en slags bagdør for de her T-celler, så de kan snakke med de inficerede celler, som man kan sige er alene hjemme inde i midten af granolomet,« forklarer Rasmus Skaarup Mortensen, og fremhæver at de allerede har haft held med en del af processen i deres dyreforsøg.

Her har de nemlig fundet en type T-celle, der kan ommøblere selve granolom-strukturen. Det er lovende takter.

Lyt med og blive klogere på, hvordan Rasmus Skaarup Mortensen og resten af forskningsenheden kan komme i mål med deres vaccine - og få desuden svar på, hvorfor dét er virkelig gode nyheder for kampen mod kræft, og ikke mindst hvad ligheden mellem et granolom og Ferrero Rocher-chokolade er.

Medvirkende:

Rasmus Skaarup Mortensen, ph.d. i infektionsimmunologi ved Statens Serum Institut

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep76: Miljøkriminalitet: Den grønne omstillings mørke slagside

Videnskab.dk — Mon, 24 Jan 2022 09:00:00 +0000

Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfase miljøskadende teknologier og sikre, at vi som samfund bevæger os i en mere bæredygtig retning.

Men alt imens de teknologiske produkter og innovative løsninger skaber ren luft og grønne løsninger i lande som Danmark, kaster den grønne omstilling i nogle tilfælde sorte skyer over andre lande.

Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger.

Det er nemlig undervejs i rejsen til grøn teknologi, at blandt andet minedrift og irregulær udvinding af metaller til brug i de miljøvenlige løsninger slår skår i den ellers grønne fortælling.

Det gælder for eksempel udvinding af lithium til brug i batterier.

Forskningsprojektet følger først og fremmest mineralernes bevægelse fra oprindelsesland, i dette tilfælde Ghana, hele vejen frem til det færdige produkt, som det ser ud i et land som Danmark.

I dette afsnit af podcasten Vov at Vide dykker vi sammen med antropolog Henrik Erdman Vigh ned i miljøkriminalitet og det igangværende forskningsprojekt, som han står i spidsen for.

Problemet opstår ikke kun, når store selskaber udvinder mineraler under kritisable og milijøskadende forhold, og mineralerne efterfølgende ender i produkter i Danmark.

For når vi i lande som Danmark er færdige med elektronikken, smider vi det ud, hvorefter det sendes til genbrug. Her ender elektronikaffaldet som oftest tilbage i lande som Ghana på store, uregulerede lossepladser, hvor elektronikken brændes af.

Miljøkriminalitet har på kort tid vokset sig til at være en af de mest profitable former for organiseret kriminalitet, men vi kender fortsat meget lidt til de sociale, politiske og legale dynamikker, der understøtter fænomenet.

Målet med forskningsprojektet er at udbedre den manglende viden og etablere et knudepunkt for den danske miljøkrimiologiske forskning.

Medvirkende:

Henrik Erdman Vigh, professor, Institut for Antropologi, Københavns Universitet
Peer Schouten, Seniorforsker, Fred og vold, DIIS

Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep75: Er mikroalger fremtidens proteinkilde?

Videnskab.dk — Tue, 18 Jan 2022 09:00:00 +0000

Nannochloropsis oceanica.

Det er måske ikke lige til at høre det på navnet, men denne mikroalge har potentiale til at blive en særdeles bæredygtig fødevare i fremtiden.

Med mikroalgen får du en madvare, der har mere protein end en tilsvarende størrelse bøf, omega-3 fedtsyrer som man ser det i fisk, og flere sunde og sjældne vitamintyper.

Og så koster det ovenikøbet ikke noget på CO2-regnskabet. Tværtimod binder det CO2.

Og ifølge Charlotte Munch Jacobsen, der er professor og gruppeleder for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse ved DTU Fødevareinstituttet, og forsker i mikroalger, er det ikke for godt til at være sandt.

»Det kan godt være, at vi ikke kan have det klar i morgen, men på sigt tror jeg, at det bliver sandt.«

Mikroalgens egenskaber

I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein.

Udover at kunne producere meget høje koncentrationer af protein, kan man - afhængigt af hvordan man dyrker dem - også producere eksempelvis vitamin D3, som man ellers kun finder i animalske produkter, og så kan man også få mikroalger til at producere høje niveauer af omega-3 fedtsyrer, som vi ellers primært finder i fisk.

Med projektet MASSPROVIT har Charlotte Munch Jacobsen planer om at skabe nye vækstbetingelser for mikroalgerne, så man kan øge væksthastigheden, mens udbyttet og tilgængeligheden af protein og vitaminer også skal forbedres.

Der er en række udfordringer ved at udbrede dyrkningen af mikroalger i industriel skala i Danmark, men det vil Jacobsen ændre på med sit forskningsprojekt.

Men uanset om man lykkes med at producere mere klimavenligt protein, omega-3 fedtstyrer eller vitaminer, vil det være en sejr i kampen for at udvikle en mere miljømæssig bæredygtigt plantebaseret diæt.

I podcasten ’Vov at vide’ kan du høre mere om, hvordan man opnår et større udbytte af mikroalger, og hvordan en opskaleret mikroalgeproduktion kan foregå.

Samtidig fortæller professor emeritus Ole G. Mouritsen, der er fødevareforsker ved Københavns Universitet, der har stor tiltro til, at man kan få os danskere til at spise mikroalger.

Medvirkende:

Charlotte Munch Jacobsen, professor og gruppeleder, Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse , DTU Fødevareinstituttet,
Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet

Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep74: Danske forskere i intenst kapløb: Kæmper mod bilgiganter om at udvikle fremtidens batterier

Videnskab.dk — Tue, 11 Jan 2022 09:00:00 +0000

I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier.

Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium.

De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea.

For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på.

I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille.

Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere.

Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier.

Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området.

Og kampen er hård.

For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier.

I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler.

Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med:

»Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten.

Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier.

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende:

Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi - Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet.
Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet.
Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring
Danmarks Tekniske Universitet

Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep73: Kan klimabevidste teenagere få familien til at skære ned på kødet?

Videnskab.dk — Tue, 04 Jan 2022 08:00:00 +0000

Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt.

Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre.

Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på.

Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner?

Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner.

Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste.

Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien.

»Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten.

Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde.

Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen?

Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden.

I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner.

Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende:

Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet.
Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet.

Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep72: Drop fordommene om den hårdtpumpede rocker: Disse typer bruger steroider

Videnskab.dk — Tue, 07 Dec 2021 12:30:00 +0000

Kæmpestore bandemedlemmer med ekstremt markerede muskler og blodårer, der ser ud som om, de kan sprænge ud af kroppen når som helst.

Der er mange fordomme og forestillinger om de personer, der tager steroider samt de miljøer, de befinder sig i.

Men det er ikke kun store, hårdtpumpede fitnesspersoner, der tager præstationsfremmende stoffer uden at tænke for meget over konsekvenserne.

Der findes eksempelvis også personer, der tålmodigt og med den største forsigtighed tager doping for at se hvor langt de kan gå.

Faktisk findes der hele fire forskellige typer, fortæller Ask Vest Christiansen, der er lektor og institutleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, i den ovenstående podcast.

Ask Vest Christiansen har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt-pris for sin bog ’Motionsdoping’, der udkom i 2018 - og på engelsk i 2020.

I bogen giver Vest Christiansen læseren et indblik i, både hvad doping og steroider er, hvad det gør ved kroppen, og hvordan det bliver håndteret af samfundet, men ikke mindst om, hvad der driver folk til at tage præstationsfremmende stoffer trods risikoen for at opleve bivirkninger.

Julius Bomholt-prisen uddeles af Kulturministeriet en gang om året for fremragende forskning. Prisen er opkaldt efter Danmarks første kulturminister, socialdemokraten Julius Bomholt.

Lyt til podcasten og få et grundigt indblik i, hvad der går igennem hovedet på mænd, der bruger doping til at opnå drømmekroppen.

Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet.

Medvirkende:

Ask Vest Christiansen, lektor, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet
Anders Schmidt Vinther, ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed - Idræt, Aarhus Universitet

Produceret af: Jeppe Aamand Øvig

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep71: Sådan kan du mindske madspild

Videnskab.dk — Tue, 09 Nov 2021 08:00:00 +0000

Hvert år smider vi i Danmark mere end 800.000 ton fødevarer ud, viser tal fra Miljøstyrelsen. På verdensplan er madspildet så stort, at vi ville kunne brødføde næsten halvdelen af jordens befolkning i et år med den mad, som i stedet smides ud hvert år.

Et opgør med madspild har derfor kæmpe potentiale i forhold til at skabe en mere bæredygtig kost.

Masser af gode madvarer bliver kasseret før de overhovedet, når ud til os forbrugere, fortæller ph.d.-studerende Anne Clausen og adjunkt Stine Rosenlund Hansen fra Roskilde Universitet.

Det skyldes blandt andet de høje kvalitetskrav, som betyder, at æbler med brune pletter, skæve agurker eller løg, som er for små eller for store bliver kasseret helt ude i landbruget, fordi de ikke opfylder fødevaresystemets kvalitetskrav.

Kvalitetskrav er en god ting, som sikrer, at den mad. vi køber. er frisk og ikke gør os syge, fortæller forskerne. Men de har også medvirket til en standardisering, som genererer et enormt madspild.

Datomærkning har på samme måde været med til at sikre, at vores fødevarer er friske, når vi køber dem. Men det har også bidraget til madspild, fordi vi slår hjernen fra og smider alt ud som er gået over udløbsdatoen.

Her skal vi blive bedre til at bruge vores sanser og selv vurdere, om en mælk, som er gået én dag eller to over, faktisk skal hældes ud, eller om den er helt fin at drikke.

Og så skal vi vænne os til så vidt muligt ikke at købe mere, end vi har brug for og acceptere, at en stor pose gulerødder koster næsten det samme som en i halv størrelse - simpelthen fordi en lille og en stor portion koster stort set det samme at producere.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan madspild er en nærmest uundgåelig del af vores nuværende fødevaresystem. Og få nogle tips til hvordan du som forbruger kan gøre dit for at modvirke madspildet.

Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Medvirkende:

Stine Rosenlund Hansen, adjunkt , Institut for Mennesker og Teknologi, RUC
Anne Clausen, ph.d.-studerende, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard Nielsen

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep71: Gode råd til at følge de nye kostråd: Erkend at du er kødæder

Videnskab.dk — Tue, 02 Nov 2021 08:00:00 +0000

Biologisk er vi indrettet til at eftertragte kødsmag. I denne podcast får du nogle simple tricks til at erstatte en del kød med velsmagende grøntsager.

Gennem tusindvis af år har vi mennesker udviklet os til at være omnivore, altså en dyreart, som kan spise stort set alt. Grøntsager, frugter, rødder, svampe, fisk, kød.

Kød er fuld af energi og særligt det, at vi har lært at tilberede kødet har virkelig gjort, at vi får maksimal energi ud af vores mad. Det har blandt andet medvirket til, at vi har udviklet vores store hjerne, fortæller professor Ole Mouritsen i denne podcast.

Men vi skal spise mindre kød, end vi gør i dag. Ifølge de nye kostråd skal vi spise maks 350 gram tilberedt kød om ugen. I dag spiser en gennemsnitsdansker cirka 1 kilo kød om uge. Det svarer til 700 gram tilberedt kød. Vi skal altså halvere vores kødforbrug.

Ole Mouritsen forsker i smag, og han har blandt andet undersøgt, hvordan vi kan tilberede vores grøntsagsretter, så det i højere grad tilfredsstiller vores præference for kødsmagen.

Vi kan for eksempel fermentere grøntsager og kål for at frigive grøntsagernes smagspotentiale, og vi kan bruge forskellige sovser som soja og miso som smagsgivere.

Men vaner er svære at ændre, så hvordan hænger det sammen i en travl hverdag, hvor vi måske ofte tyr til de gamle kendinge: lasagne, boller i karry, spaghetti med kødsovs?

Ifølge Ole Mouritsen er det faktisk ikke så svært det her fermentering. Han har faktisk skrevet en hel bog om, hvordan du kan spise mere grønt.

Men ellers er et godt råd, at du bare erstatter noget af kødet med grøntsager.

Professor Michael Søgaard Jørgensen fortæller for eksempel om et projekt han deltog i, som handlede om at gøre maden på plejehjem mere bæredygtig.

Her havde forskerne gode resultater med at putte kartoffel i krebinetterne. Det betød at de ældre bedre kunne spise maden, fordi det var blødere, og samtidig fik de erstattet noget kød med grøntsager.

Lyt med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre for at følge de nye kostråd.

Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Medvirkende:

Ole G. Mouritsen, professor, Københavns Universitet
Michael Søgaard Jørgensen, lektor, Aalborg Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard Nielsen

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep70: Dansk eller udenlandsk - hvad er mest bæredygtigt?

Videnskab.dk — Tue, 26 Oct 2021 07:00:00 +0000

I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind.

Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet.

Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv.

Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast.

Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen.

Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov.

Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind.

Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet’ og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater.

Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt.

Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Medvirkende:

Christian Bugge Henriksen, lektor, København Universitet
Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard Nielsen

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep69: Er frikadeller og hakkebøffer = dansk madkultur?

Videnskab.dk — Tue, 19 Oct 2021 07:00:00 +0000

Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. I podcastseriens fire episoder har vi forskellige forskere i studiet, som gør os klogere på vores nuværende fødevaresystemer, og hvorfor de ikke er bæredygtige.

Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt.

Ordet bæredygtighed er blevet hverdagskost, ikke mindst når vi handler ind. Men hvad betyder det egentlig?

Det fortæller professor Michael Hauschild fra DTU om i denne podcast. Første gang ordet bæredygtighed blev defineret var af FN i den såkaldt Brundtlandrapport fra 1987.

Her defineres bæredygtighed sådan her: “Nuværende generationer skal opfylde deres behov på en måde så fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov ikke sættes over styr.”

I Michael Hauschilds øjne handler bæredygtig kost derfor om, at vi producerer vores fødevarer på en måde, så vi ikke overskrider plantens grænser for, hvad den kan klare og på den måde sætter klimaet og miljøet over styr.

For hvis klimasystemet bringes ud af kontrol, kan fremtidige generationer med stor sikkerhed ikke opfylde deres behov på samme måde, som vi kan i dag.

Men i forhold til lige præcis vores kost er, der måske også nogle andre parametre, der er vigtige.

FN’s landbrugsorganisation FAO definerer en bæredygtig kost, som at kosten skal være økonomisk tilgængelig, ernæringsmæssigt tilstrækkelig, kulturelt acceptabel og produceret så den skåner miljøet.

Hvis bliver bedt om at spise noget, som ikke er kulturelt acceptabelt i Danmark - for eksempel græshopper - så er det ikke bæredygtigt, for så vil vi formentlig ikke spise det.

Men hvad vil det sige, at en kost er kulturelt acceptabel. Det fortæller ph.d. og madkulturforsker Jonatan Leer fra Professionshøjskolen Absalon. Og han punkterer også myten om, at det er en særlig dansk madkultur at spise masser af kød.

Lyt med og bliv klogere på, hvad bæredygtighed faktisk betyder, og hvad du selv kan gøre, for at spise lidt mere bæredygtigt.

Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Medvirkende:

Michael Zwicky Hauschild, professor, DTU
Jonatan Leer, ph.d. og madkulturforsker, Professionshøjskolen Absalon

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard Nielsen

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep68: Hvorfor bliver pubertetsalderen ved med at falde?

Videnskab.dk — Tue, 15 Jun 2021 08:30:00 +0000

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle.

Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet.

Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikke forklares med sundere livsstil. Men måske med det modsatte. Nemlig usund livsstil, fedme og en stigende udbredelse af hormonforstyrrende stoffer i vores miljø.

Det tyder Cecilia Ramlau-Hansens forskning på.

Lyt med og bliv klogere på, hvad der sætter puberteten i gang.

Hvorfor den proces er meget følsom overfor hormonforstyrrelser allerede i fostertilstanden.

Og hvordan noget så almindeligt som hovedpinepiller under graviditeten måske kan påvirke pubertetsalderen for det ufødte barn.

Medvirkede:

Cecilia Ramlau-Hansen, professor på Aarhus Universitet

Andreas Ernst, postdoc på Aarhus Universitet

Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Update Description

S4 Ep67: 2D materialer: Ét lag af atomer rummer fantastiske egenskaber

Videnskab.dk — Tue, 08 Jun 2021 08:30:00 +0000

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer.

I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag.

Ifølge forskerne har 2D materialer kæmpe potentiale til at revolutionere teknologien, fordi det kan lede strøm helt uden tab af energi.

Lyt med og bliv klogere på de forunderlige 2D materialer, deres egenskaber og anvendelsemuligheder.

Medvirkede:

Søren Ulstrup, adjunkt på Aarhus Universitet

Kristian Sommer Thygesen, professor på DTU

Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep66: Vold i familien er blevet mere skamfuldt og hemmeligholdt

Videnskab.dk — Tue, 01 Jun 2021 08:30:00 +0000

Historisk har familier gennem tiden holdt forskellige ting hemmeligt. De ting har ændret sig i takt med at samfundet har ændret sig.

Nogle ting er blevet accepteret og derfor behøver man ikke holde det hemmeligt mere. Det gælder for eksempel homoseksualitet, børn uden for ægteskabet og psykisk sygdom.

Andet er blevet mere uacceptabelt eller måske endda ulovligt, og det gør det endnu mere skamfuldt. Det gælder for eksempel vold i familien, som vi dykker ned i i denne episode af Vov at Vide.

Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag.

Medvirkede:

Karen Valgårda, lektor på Københavns Universitet

Mette Marie Yde, vicedirektør Danner

Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Indlæsning af Tove Ditlevsens brevkassesvar: Matilde Valsgaard Hansen

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep65: Den danske magtelite: Hvem er de, og hvordan har de magt?

Videnskab.dk — Tue, 25 May 2021 07:50:39 +0000

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af.

I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark.

Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske magtelite.

Lyt med og bliv klogere på, hvem magteliten er, hvad de har magt over, hvem der mangler at være repræsenteret i magteliten, og om det er et problem, at der findes denne elite, som udøver magt i det skjulte.

Medvirkende:
Christop Ellersgaard, lektor CBS
Stine Bosse, bestyrelsesformand, foredragsholder

Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep64: Plastik-molekyler skal hjælpe immunforsvaret med at opdage kræft

Videnskab.dk — Tue, 18 May 2021 08:30:23 +0000

Anton Smith er medicinalkemiker og forsker på DTU. I sit sapere aude-forskningsprojekt, skal han forsøge at udvikle en kræftvaccine, som gør immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.

Han vil bruge nogle små plastikmolekyler, som kan klippe små skiver (nano-discs) ud af kræftcellers overflade.

De såkaldte nano-discs vil få påklistret et syntetisk molekyle, som ligner virus-RNA.

Håbet er, at den cocktail af en skive kræftcelleoverflade med alle kræftcellens overfladeproteiner kombineret med det viruslignende molekyle vil gøre immunforsvaret i stand til at opdage kræftceller.

Lyt med og bliv klogere på, hvordan kræftceller undviger immunforsvaret, hvordan Anton Smith vil teste, om hans idé virker, og hvorfor det her utroligt komplicerede system faktisk minder om, noget så simpelt som at lave småkager.

Medvirkede:

Anton Smith, forsker på DTU

Inge Marie Svane, professor på Københavns Universitet

Du finder alle sæsoner af Vov at Vide her

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

S4 Ep63: Vild super-sans: Sådan jager tandhvaler fisk på meget store afstande - kun ved hjælp af lyd

Videnskab.dk — Sat, 20 Mar 2021 04:00:00 +0000

Dette er tolvte og sidste afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages hvalforsker Peter Teglberg Madsen.

Der er bred enighed om, at mennesker har syv sanser, men tandhvaler - for eksempel marsvin, der lever i havene omkring Danmark - har en super-sans, som mennesker ikke besidder, nemlig ekkolokalisering.

Sansen gør dem i stand til at lokalisere føde på op mod 200 meters afstand, og hvordan hvalerne bærer sig ad med det, er netop det Peter Teglberg Madsen forsker i.

Hør alt om hvalernes fantastiske ekkolokalisering i denne episode af Vidensselskabet, hvor Peter Teglberg Madsen også fortæller om, hvordan en strandet finhval i Vejle tog fusen på ham.

Gæst: Peter Teglberg Madsen, professor i sansefysiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet og leder af Marine Bioacoustics Lab på Aarhus Universitet

Vært og research: Anette Lilleøre

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep62: Derfor har din krop brug for kolesterol

Videnskab.dk — Sat, 13 Mar 2021 04:00:00 +0000

Dette er elvte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Bjørn Panyella Pedersen, der forsker i kolesterol.

For meget kolesterol er sundhedsskadeligt, men i de rigtige mængder er stoffet en fuldstændig nødvendig byggeklods for din krop. Det forklarer Bjørn Panyella Pedersen, som forsker i, hvordan kolesterol optages i kroppens celler, i denne episode af Vidensselskabet.

I samtale med Vidensselskabet’s vært, Anette Lilleøre, fortæller Bjørn Panyella Pedersen, hvad kroppen bruger kolesterol til, hvad der sker med kroppen, hvis den får for meget, og hvordan man undgår at få for forhøjet kolesterol.

En anekdote fra gæsten er en fast bestanddel af Vidensselskabet, og i denne episode omfatter den en lufthavn, flydende nitrogen og science fiction-filmen ’12 Monkeys’.

Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet.

Gæst: Bjørn Panyella Pedersen, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet

Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep61: Fra Berlinmurens fald til coronakrisen: Store samfundsforandringer ændrer, hvad der forskes i

Videnskab.dk — Sat, 06 Mar 2021 04:00:00 +0000

Dette er tiende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Kristoffer Kropp, der forsker i videnskabssociologi.

Samfundsforskning har stor betydning for, hvordan vi indretter vores samfund - et klart eksempel er politiske reformer, der bygger på økonomers analyser af fremtiden

Men det er ikke kun en envejs påvirkning - samfundsforandringer som for eksempel Berlinmurens fald ændrer også på samfundsvidenskaberne forskning.

Kristoffer Kropp forsker netop i den vekselvirkning, hvor coronakrisen er et aktuelt eksempel på en stor begivenhed, der vil påvirke forskningen i mange år fremover. Hør om samfundsvidenskabernes historie og meget mere i denne episode af Vidensselskabet.

Gæst: Kristoffer Kropp, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet

Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep60: Andreas er både biolog og antropolog: Tværfaglig forskning kan forklare menneskelig adfærd

Videnskab.dk — Sat, 27 Feb 2021 04:00:00 +0000

Dette er niende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Andreas Roepstorff, der er leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet.

Hvad forbinder kunstnere, psykologer, fysikere og kognitionsforskere? Svaret er forskningscenteret 'Interacting Minds Center', som undersøger, hvordan mennesker samarbejder ved hjælp af tværfaglig forskning.

Typisk undersøger forskere fænomener set fra forskellige discipliner, og der opstår ofte en intern kamp om, hvem der har ret - biologien eller humanvidenskaben, for eksempel.

Andreas Roepstorff er uddannet både biolog og antropolog, så for ham er det naturligt at undersøge verden tværfagligt.

Hør alt om tværfaglighedens gevinster og faldgruber i denne episode af Vidensselskabet, som sædvanen tro byder på en anekdote fra gæsten, der i denne podcast handler om en grønlandsk fiskekrog.

Gæst: Andreas Roepstorff, professor i kognition, kommunikation og kultur og leder af Interacting Minds Center på Aarhus Universitet

Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep59: Hvad kan spurvefugle lære os om evolutionshistorien?

Videnskab.dk — Sat, 20 Feb 2021 04:00:00 +0000

Dette er ottende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Knud Jønsson, der forsker i fugle-evolution.

Vidste du, at over halvdelen af alle eksisterende fuglearter tilhører én bestemt gruppe, nemlig spurvefuglene?

Fra et evolutionært perspektiv gør det dem enormt succesfulde.

Hvordan de har opnået deres evolutionære succes, er et af de spørgsmål, Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, rejser Jorden rundt for at få svar på.

I dette afsnit af Vidensselskabet følger vi i Darwins – og Alfred Wallaces – fodspor, når Knud Jønsson fortæller, hvad spurvefugle kan fortælle os om evolutionshistorien, hvordan arter spreder sig, og hvordan man fanger fugle i Papua Ny Guinea.

Gæst: Knud Jønsson, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum

Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep58: Fra fuglefjer til sæbebobler: Hør alt om naturens ‘minimalflader’

Videnskab.dk — Sat, 13 Feb 2021 04:00:00 +0000

Dette er syvende afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Niels Martin Møller, der forsker i teoretisk matematik.

Hvad har naturen og forretningsfolk til fælles? Det kan måske lyde som en joke, men det er det ikke.

Svaret er: De forsøger begge at optimere produktionen, så den er så billig og effektiv som muligt. Det er netop, hvad naturen gør ved hjælp af såkaldte 'minimalflader'.

De findes for eksempel i fuglefjer, sæbebobler og i DNA-strenge, og de er udtryk for naturens evne til at finde de mest hensigtsmæssige geometriske former.

Udover naturens og dens mange geometriske former fortæller Niels Martin Møller også om et fænomen, matematikere og fysikere tit bliver spurgt til: hvorfor skvulper kaffe mere end øl?

Alt dette og meget mere får du i denne episode af Vidensselskabet.

Gæst: Niels Martin Møller, tenure-track adjunkt ved Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet

Vært: Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep57: »Ring til Helle!«: Mød 'statistik-fixeren', der knuser andre forskeres problemer

Videnskab.dk — Sat, 06 Feb 2021 04:00:00 +0000

Dette er sjette afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Helle Sørensen, der forsker i statistisk.

‘Big data’ er det nye sort, og stort set alle forskningsprojekter bygger på data. Men det er ikke alle forskere, der ved, hvordan man laver en statistisk model, der passer til netop deres forskning.

Løsning: Ring til Helle!

Mails og opkald fra kolleger, der beder Helle Sørensen om at skræddersy en model til deres data, er en fast del af hendes arbejde, og selvom hendes bidrag til projekterne lever et liv i det skjulte, er Helle Sørensens modeller afgørende for kvaliteten af data-analysen og dermed kvaliteten af forskningens resultat.

Mød Københavns Universitets 'statistik-fixer' i denne episode af Vidensselskabet.

Gæst: Helle Sørensen, professor på Institut for Matematiske Fag på Københavns Universitet og leder af Data Science Lab på Københavns Universitet

Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep56: Sovjet: Papirmangel afslører hemmeligheder fra livet bag 'jerntæppet'

Videnskab.dk — Sat, 30 Jan 2021 04:00:00 +0000

Dette er femte afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode af Vidensselskabet optages bog-historiker Birgitte Pristed, der blandt andet forsker i sovjetisk papir.

Papir er ikke bare papir. Bag ‘jerntæppet’ var der kronisk papirmangel, hvilket for eksempel førte til mangel på cigaretpapir, som gjorde, at soldater røg de sovjetiske aviser. Den slags viden uddrager Birgitte Pristed, når hun til forskel fra andre litteraturforskere, der analyserer bøgernes indhold, forsker i bogomslag og kvaliteten af den papir, man finder i gamle, sovjetiske bøger.

Gæst: Birgitte Pristed, lektor på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet

Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep55: Bør man stole på sine mavefornemmelser?

Videnskab.dk — Sat, 23 Jan 2021 04:00:00 +0000

Dette er fjerde afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Jesper Ryberg, der forsker i etik.

»Vores mange umiddelbare etiske mavefornemmelser er langt mere påvirkelige af alle mulige ydre faktorer, end vi overhovedet er opmærksomme på,« siger Jesper Ryberg i podcasten, hvor han uddyber, hvordan småting som lugten i rummet, man befinder sig, kan påvirke vores vurdering af, hvor hårdt man for eksempel skal straffe kriminelle.

Sidst i podcasten giver Jesper Ryberg sit bedste forskningsbaserede råd til, hvordan man kobler maven fra og hovedet til, når man træffer beslutninger.

Gæst: Jesper Ryberg, professor og leder af Research Group for Criminal Justice Ethics på Roskilde Universitet

Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep54: Kropsvægt: Derfor kan det være svært at tabe sig

Videnskab.dk — Sat, 16 Jan 2021 04:00:00 +0000

Dette er tredje afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Christoffer Clemmensen, der forsker i fedme.

»Alt videnskabelige evidens viser, at vi ikke kan tabe os med livstilsinterventioner. Typisk kan folk vedligeholde disse livstilsinterventioner i et par år. Men hvis man laver opfølgende studier fem til ti år senere, har størstedelen returneret til deres gamle kropsvægt igen,« siger Christopher Clemmensen i podcasten, hvor han forklarer, hvordan både gener og miljø påvirker vores kropsvægt.

Sidst i podcasten fortæller han historien om, hvordan hans forskning endte som en kuriøs avisoverskrift i en landsdækkende avis.

Gæst: Christoffer Clemmensen, lektor og gruppeleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet

Vært: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Var det tyske mindretal ofre eller gerningsmænd under 2. Verdenskrig?

Videnskab.dk — Tue, 15 Dec 2020 09:45:37 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Kulturministeriet *

Efter 2. Verdenskrig har det tyske mindretal i Sønderjylland set sig selv som ofre både under og efter krigen.

Henrik Skov Kristensen er museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet. Han har i år vundet Kulturministeriets Julius Bomholt pris for sin bog Gerningsmænd eller ofre. Hans forskning viser, at mindretallet kæmpede aktivt på tysk side og åbenlyst støttede den nazistiske udryddelseskrig. Alligevel har mindretallet husket historien og deres egen rolle helt anderledes.

Lyt med og bliv klogere på de historiske fakta om mindretallets rolle og ikke mindst den uoverensstemmelse, der er mellem fakta og mindretallets erindringer.

Medvirkende:

Henrik Skov Kristensen, museumschef ved Nationalmuseet og leder af Frøslevlejren, som er en del af Nationalmuseet.
Steen Andersen, Seniorforsker og arkivar på Rigsarkivet.

Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Produktion: Kristian Højgaard Nielsen

Vært: Marie Barse

Kontakt: mb@videnskab.dk

S4 Ep53: Farlige eller spild af penge? Sådan undgår du at sprede myter om vitaminer og kosttilskud

Videnskab.dk — Wed, 09 Dec 2020 05:00:00 +0000

Dette er tredje og sidste afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand.

Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i vitaminer og kosttilskud, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel d-vitaminpiller.

Svarerne leveres af forskerne Susanne Bügel og Anja Olsen, der begge forsker i vitaminer og kosttilskud.

Medvirkende:

Susanne Bügel, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
Anja Olsen, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og seniorforsker og rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse

Værter: Marie Barse og Ida Donkin
Producer: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep52: Sådan undgår du at sprede myter om kolesterol og fedme

Videnskab.dk — Wed, 02 Dec 2020 05:00:00 +0000

Dette er andet afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand.

Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i kolesterol og fedme, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel slankekure, kost og vægttab.

Svarerne leveres af forskerne Christoffer Clemmensen og Nina Geiker, der begge forsker i kolesterol og fedme.

Medvirkende:

Christoffer Clemmensen, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet
Nina Geiker, adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

Værter: Marie Barse og Ida Donkin
Producer: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep51: Cases, absolut risiko og musestudier: Sådan undgår du de værste fejl i din sundhedsformidling

Videnskab.dk — Wed, 25 Nov 2020 08:00:00 +0000

Dette er første afsnit i serien Sund Formidling, der i løbet ad tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at navigere i, hvad der egentlig holder vand. Så hvordan laver man god sundhedsformidling, som klæder folk på med den bedst mulige viden?

Svarerne i første episode leveres af Jonas Salomonsen og Morten Elsøe, der begge har stor erfaring med at navigere i junglen af sundhedsforskning. Gæsterne leverer en konkret guide til, hvad man skal gøre, og hvad man ikke skal gøre, når man formidler viden om sundhed.

Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

Medvirkende:

Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Morten Elsøe, kandidat i molekylær ernæring fra Aarhus Universitet og selvstændig sundhedsformidler

Værter: Marie Barse og Ida Donkin
Producer: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep50: Forskere vil omdanne plastaffald til benzin

Videnskab.dk — Wed, 18 Nov 2020 04:00:00 +0000

Dette er sjette og sidste afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

I denne episode taler vi med Anker Degn Jensen, der fortæller om sit projekt, der skal udvikle processer, hvor gammel plastik kan nedbrydes kemisk og laves tilbage til det, det oprindeligt var: benzin.

Men hvordan i alverden sådan en proces foregår, og hvad plastik egentlig er for en størrelse, får du svar på i denne episode, hvor Anker Degn Jensen også fortæller, hvordan omdannelse af genbrugsplast til ny plastik minder om at lave pølser hos en slagter.

Medvirkende:

Anker Degn Jensen, Kemiingeniør og professor på DTU Kemiteknik
Anders Gedion, fagkonsulent og specialist i plastikaffald hos Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer, DAKOFA

Vært og research: Marie Barse
Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep49: Danske forskere intensiverer jagten på neandertalere i Sønderjylland

Videnskab.dk — Wed, 11 Nov 2020 04:00:00 +0000

Dette er femte afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

I denne podcast møder vi Trine Kellberg, der forsker i menneskets nærmeste, og uddøde, slægtning, neandertalerne.

Trine Kellberg har blandt andet gravet efter neandertalere i Spanien, men i sit nye projekt undersøger hun, hvor nordligt nutidsmenneskets forhistoriske slægtning kan have levet - hun skal blandt andet lave udgravninger i Sønderjylland.

Lyt med og hør, hvad vi ved om neandertaleres færden i Europa, og hvad forskning i neandertalere kan lære os om os selv.

Medvirkende:

Trine Kellberg, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet og Moesgaard Museum
Frido Welker, postdoc på Københavns Universitet

Vært og research: Marie Barse
Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep48: Vacciner virker bedre, end vi tror: Men pladsmangel i køleskabe gør, at børn får vaccinerne for sent

Videnskab.dk — Wed, 04 Nov 2020 04:00:00 +0000

Dette er fjerde afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

Forskning har vist, at spædbarnsdødeligheden er 38 procent lavere blandt børn, som er vaccineret mod tuberkulose ved fødslen, sammenlignet med børn, som får vaccinen senere.

I Guinea Bissau hvor Ane Fisker forsker i børnevaccinationer, bliver kun 50 procent vaccineret mod tuberkulose ved fødslen.

I denne podcast taler vi om, hvad der skal til for at flere børn i ulande får vacciner til tiden, og Ane Fisker fortæller, hvordan det foregår, når børn i Guinea Bissau vaccineres i klinikker, der ofte hverken har strøm eller vand.

Medvirkende:

Ane Fisker, lektor i epidemiologi på Syddansk Universitet
Andreas Hasman, vaccinationsspecialist hos Unicef

Vært og research: Marie Barse
Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep47: Bakterien helicobacter pylori har levet i vores mave i 100.000 år - er den ven eller fjende?

Videnskab.dk — Fri, 30 Oct 2020 04:00:00 +0000

Dette er tredje afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

I denne podcast møder du Sandra Breum, der forsker i bakterien Helicobacter pylori.

Helicobacter pylori er den eneste bakterie, der kan leve i vores syreholdige mave, og den har tilpasset sig livet i os gennem 100.000 år.

Lyt med og bliv klogere på hvordan forskere fik helicobacter fisket ud af maven på den 5.300 år gamle mumie Ötzi. Hvordan man ved hjælp af helicobacter-DNA kan få indsigt i menneskets demografiske historie. Og hvordan den ældgamle bakterie påvirker vores helbred.

Medvirkende:

Sandra Breum, adjunkt på Biologisk Institut på Københavns Universitet
Simon Rasmussen, lektor på Københavns Universitet
Frank Maixner, Institute for Mummy Studies

Vært og research: Marie Barse
Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep46: På nogle områder minder Grønland om et uland

Videnskab.dk — Fri, 23 Oct 2020 04:00:00 +0000

Dette er andet afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide, der er sponseret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

Spænder Grønlands stræben efter at blive en velfærdsstat som den danske ben for at opnå selvstændighed?

Det diskuteres i denne podcast, hvor Ulrik Pram Gad fortæller om sit projekt, der undersøger hvilke lande Grønland sammenligner sig med.

Fordi burde Grønland, der har lige så mange indbyggere som Hvidovre Kommune, hellere trække inspiration fra afrikanske ulande, som også har økonomier, der baseres på få naturressourcer - i Grønlands tilfælde for eksempel fisk - i stedet for at jagte drømmen om at etablere en nordisk velfærdsstat på verdens største ø?

Det og meget andet, får du svar på i denne episode af Vov at Vide.

Medvirkende:

Ulrik Pram Gad, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier
Mininnguaq Kleist, repræsentationschef i Den Grønlandske Repræsentation i Bruxelles

Vært og research: Marie Barse

Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep45: Hvordan mindsker vi global ulighed? Svaret findes måske i fortiden

Videnskab.dk — Fri, 09 Oct 2020 06:00:00 +0000

Dette er første afsnit i tredje sæson af serien Vov at Vide.

Siden 1950’erne har verdenssamfundet forsøgt at mindske fattigdom og global ulighed. Alligevel stiger uligheden både globalt og i de enkelte lande, og det har vist sig svært at finde en effektiv løsning på problemet.

Men måske kan vi tage ved lære af historien og genoverveje nogle af de idéer, som store tænkere har haft gennem tiden. Lige netop det undersøger Christian Christiansen, der blandt andet forsker i de to økonomer Gunnar Myrdal og Amartya Sen, der hver især haft stor indflydelse på, hvordan vi forsøger at skabe udvikling i fattige lande i verden.

Bliv klogere på global ulighed set fra et historisk perspektiv i denne episode af Vov at Vide.

Podcasten er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

Medvirkende: Christian Christiansen, lektor og idéhistoriker ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet

Vært og research: Marie Barse

Produktion: Kristian Højgaard Nielsen og Jais Baggestrøm Koch

Redaktør: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep44: Arkæologi: Hvordan kan ørkenbyen Palmyra løse den grønne omstilling?

Videnskab.dk — Sun, 09 Aug 2020 04:00:00 +0000

Dette er andet afsnit i serien Vidensselskabet. Hvis du vil følge Vidensselskabet separat i din app, finder du feed’et her.

I denne episode optages Rubina Raja, der er professor i klassisk arkæologi.

Rubina Raja laver udgravninger i blandt andet den syriske ørken, hvor hun har undersøgt den pulserende handelsby fra Antikken Palmyra.

»Det var et samfund, hvor man blev nødt til at optimere processer om, hvordan man brugte sine ressourcer, hvor lang tid de skulle bruges, og hvad man kunne bruge dem til, når man var færdig med at bruge dem til deres primære formål,« siger Rubina Raja i podcasten, hvor hun fortæller, hvordan fortidens udgravninger kan bidrage til nutidens grønne omstilling.

Sidst i podcasten fortæller hun historien om, hvordan hun blev inviteret til ambassadefest under en udgravning i Jordan.

Gæst:

Rubina Raja, professor i klassisk arkæologi og leder af Centre for Urban Network Evolutions på Aarhus Universitet

Værter:

Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk
Marie Barse, journalist på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep43: Ansigtsblindhed: Når alle mennesker er fremmede

Videnskab.dk — Fri, 07 Aug 2020 15:05:13 +0000

Hvis du følge 'Vidensselskabet' separat i din podcast-app, finder du feed’et her.

Vidensselskabet er tilbage, og næste kuld forskere skal optages i Danmarks fedeste videnskabelige selskab!

I denne episode optages Randi Starrfelt, der forsker i ansigtsblindhed.

»Folk med ansigtsblindhed går igennem livet med følelsen af at gå i en strøm af fremmede mennesker,« siger Randi Starrfelt i podcasten, hvor hun fortæller alt det, forskning ved, og alt det, forskningen ikke ved.

Sidst i podcasten fortæller hun historien om, hvordan hendes forskningsprojekt startede med en tilfældighed.

Testen, der bliver omtalt i episoden, finder du her

Gæst: Randi Starrfelt, professor (MSO) ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Værter:

Bjørn Gunnar Hallsson, postdoc ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet
Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk

Research og produktion: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep42: Du shopper på samme måde som en fugl, der samler føde

Videnskab.dk — Thu, 10 Oct 2019 13:04:34 +0000

Du kender det. Du har været ude og købe ind, og på trods af at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.

Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg.

Tænk lige tilbage: Var du glad, da du købte ind?

Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os.

Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick.

Det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast.

Når vi er sultne, sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, som vi deler med aberne.

Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven.

Medvirkende:

Jacob Lund Qrquin, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet
Andreas Lieberoth, adjunkt ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet

Links:

Du finder første sæson af Vov at Vide her.
Læs mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her.

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep41: Mobiltelefonen ødelægger din nattesøvn

Videnskab.dk — Thu, 03 Oct 2019 08:00:00 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

Vores mobiltelefon følger os overalt. Derhjemme, på arbejdet, i toget, på cyklen, på wc og også i soveværelset.

Vi bruger den som vækkeur, vejviser, nyhedskanal og til at kontakte omverdenen. Men hvis vi bruger den om natten, kan det måske være rigtig usundt.

I denne podcast taler vi med professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Naja Hulvej Rod.

Hun forsker i de helbredsmæssige konsekvenser af, at vi bruger vores mobil, når vi egentlig burde sove.

Via spørgeskemaer til 25.000 danskere har hun og hendes forskerkollegaer allerede fundet ud af, at 18 procent tjekker mobilen om natten, efter de er faldet i søvn. Og blandt de unge mellem 16-25 år er det hele 30 procent - altså hver tredje.

Men når vi tjekker mobilen, vågner vi mere og får sværere ved at falde i søvn igen. Og dårlig søvn giver dårligt humør, dårlig hukommelse og medvirker måske til stress.

Medvirkende:

Naja Hulvej Rod, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet
Birgitte Rahbek Kornum, lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet

Links:

Læs mere om Naja Hulvej Rods projekt ‘SmartSleep’ her.
Du finder første sæson af Vov at Vide her.
Og Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her.

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep40: Kan teknologi og klima-apps hjælpe dig med at redde klimaet?

Videnskab.dk — Thu, 26 Sep 2019 08:55:38 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

Et væld af apps og hjemmesider vil hjælpe dig med at leve mere klimavenligt. Nogle apps giver dig daglige udfordringer, hvor du med en lille indsats - for eksempel ved at undlade at køre bil - kan gøre en lille forskel for klimaet.

Flere rejseselskaber reklamerer med muligheden for at klimakompensere, når du flyver på ferie, så den mængde drivhusgasser, du udleder ved at flyve, bliver mindsket et andet sted.

Men hjælper det overhovedet, eller risikerer teknologien at blive en sovepude og bremseklods for at foretage de store forandringer, som virkelig batter?

Det diskuterer vi i denne podcast, hvor lektor på IT Universitetet Steffen Dalsgaard fortæller om mulighederne og faldgruberne ved, at vi bruger teknologi, som fokuserer på vores individuelle adfærd.

Medvirkende:
• Steffen Dalsgaard, lektor på IT Universitetet
• Pelle Guldborg Hansen, Lektor på Roskilde Universitet

Links til første sæson af Vov at Vide:

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep39: Gør nationale test skolen dårligere?

Videnskab.dk — Thu, 29 Aug 2019 06:00:00 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

Målet med de nationale test, da de blev indført i 2006 var at skabe en stærk evalueringskultur i folkeskolen, hvor lærerne »systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten.«

Testene skulle gøre det muligt for den enkelte kommune, skole og klasse at følge med i, hvor dygtige eleverne er, og om den enkelte lærer performer godt.

Men måske har testene fået en for stor rolle i selve måden, man underviser på.

Det mener Christian Ydesen, som er professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning. Han forsker i test og inklusion.

I sin forskning har han set, hvordan testene smitter af på det pædagogiske arbejde helt ned i børnehaven.

Medvirkende:

Christian Ydesen, professor på Aalborg Universitets Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning
Andreas Rasch-Christensen, Forsknings- og udviklingschef på Via University College

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links til første sæson af Vov at Vide:

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

S4 Ep38: 85 procent af vores univers består af mørkt stof, som vi ikke aner, hvad er

Videnskab.dk — Thu, 22 Aug 2019 09:34:51 +0000

Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond

Hvorfor eksisterer jeg? Et stort eksistentielt spørgsmål, som du måske har stillet dig selv. En af grundene til, at du eksisterer, er, at der findes mørkt stof.

Mørkt stof var nemlig forudsætningen for, at stjerner og planeter og solsystemer og galakser blev dannet efter big bang.

Uden mørkt stof ville universet være en stor diffus gas af partikel-sammenklumpninger, men uden nok tyngdekraft til at danne stjerner og planeter.

Men hvad er det her mørke stof? Hvordan kan forskere måle, at det findes? Og kan mørkt stof gemme på en parallelverden af stjerner og planeter, som vi ikke har opdaget?

Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at Vide.

Medvirkende:

Mads Toudal Frandsen, lektor på på Forskningscenteret CP3-Origins ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet
Steen H. Hansen, lektor på Niels Bohr Institutet

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links til første sæson af Vov at Vide:

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

S4 Ep37: Politikere er mere tro mod deres parti - vælgerne er det modsatte

Videnskab.dk — Thu, 15 Aug 2019 09:21:02 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

Vi lever i en individualiseret verden, hvor vi alle - også politikerne - har adgang til at promovere os selv og vores synspunkter.

Mange politikere fører sig frem, både på sociale medier, i de klassiske nyhedsmedier og i diverse underholdningsprogrammer, hvor de viser deres hjem frem og forsøger at lære at danse.

Derfor havde professor Helene Helboe Pedersen og hendes forsker-kolleger på Aarhus Universitet også en klar hypotese, da de gik i gang med et forskningsprojekt om politikeradfærd i 2015:

Politikerne måtte være blevet mere individualiserede og mindre partitro.

Men nej. Forskningsprojektet, som er blevet til på baggrund af en sapere aude-bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond, viser faktisk, at politikerne i højere grad følger partilinjen i dag sammenlignet med i 1980 og i 1995.

Det kan du høre mere om i denne episode af Vov at vide.

Medvirkende:

Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Teknik: Kristian Højgaard

Kontakt: mb@videnskab.dk

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links til første sæson af Vov at Vide:

Du kan læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her

S4 Ep36: »Hvad f*nden sker der med Overblik?!« Få forklaringen her

Videnskab.dk — Fri, 05 Apr 2019 13:16:56 +0000

Overblik holder en pause. Hør Videnskab.dk’s podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, forklare hvorfor i denne lille service-meddelelse-special.

Hvis du savner en podcast fra Videnskab.dk, mens du venter på Overblik, kan du lytte på hjernepodcasten Brainstorm, som du finder her:

S4 Ep35: Farlig oralsex, bronzealder-fejde og Google-arkæologi

Videnskab.dk — Fri, 15 Mar 2019 04:00:00 +0000

Overblik er klar med denne ugens vigtigste videnskabsnyheder, der blandt andet byder på nyt om to (måske) danske bronzealderkvinder. Ny forskning peger på - i modsætning til andre studier - at Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden sagtens kan stamme fra Danmark. Ugens Overblik byder også på tre anbefalinger af videnskabs-film, du skal se på CPH:DOX. Der bliver plads til en guide til, hvordan du med Google Earth kan bliver sofa-arkæolog, og så til Afrika; et nyt studie viser, at uddannelse af afrikanske kvinder kan sænke befolkningsvæksten. Videnskab.dk’s astro-korrespondenter er med på en telefon, og fortæller blandt andet om astronomers fund af et nyt gigantisk sort hul. Og til slut skal vi forbi et voldsomt tilfælde af sæd-allergi! Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Læs mere om episodens historier her:

Nyeste episode af 'Brainstorm' forklarer, hvad der sker i hjernen, når man tager psykedeliske svampe. Find den her.

Og hvad med et gratis forsker-foredrag? Find ordningen 'Bestil en forsker her'.

Medvirkende:

Anette Lilleøre, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Henrik Stub, skribent på Videnskab.dk
Helle Stub, skribent på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Anette Lilleøre og Jonas Salomonsen

Produktion, musik og vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep34: Astro-mænds ‘penis-måling’, goplers flygtige anus og kortlagte blodsugere

Videnskab.dk — Fri, 08 Mar 2019 04:00:00 +0000

Det er fredag, og Overblik har samlet en buket af ugens vigtigste videnskabsnyheder, der blandt andet byder på lægers usædvanlige fund af en tand i en mands næse. Og lidt om blodsugende mider: forskere har lavet et nyt kort, der viser, hvor der lever flest flåter i Skandinavien. Videnskab.dk’s astro-korrespondenter er med på en telefon, hvor de blandt andet fortæller om en mulig niende planet i Solsystemet, og rigmænds ‘penis-måling’ om hvem der kan sende turister længst op i rummet. Der bliver også tid til MFR- og HIV-historier, og - nåh ja - en nyhed om goplers flygtige anus. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Medvirkende:

Marie Barse, journalist på Videnskab.dk
Lea Pilsborg, journalist på Videnskab.dk
Henrik Stub, skribent på Videnskab.dk
Helle Stub, skribent på Videnskab.dk

Læs mere om episodens historier her:

Er du interesseret i astronomi og rumfart? Her er episodens 'astro-anbefalinger':

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Produktion, musik og vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep33: Død hval i Amazonas, SpaceX’ nye Starman og fodbold som medicin

Videnskab.dk — Fri, 01 Mar 2019 04:00:00 +0000

Endnu en uge er gået, og Overblik har komponeret et potpourri af videnskabsnyheder, der blandt andet tæller brasilianske forskeres fund af en død baby-hval i Amazonas. Vi skal forbi to nye dyrestudier der peger på, at hunde- og katteejeres personlighed smitter af på kæledyrenes, og »så dyrk dog noget motion!« Sådan lød budskabet for nyligt på en konference, hvor forskere fra ind- og udland argumenterede for, at blandt andet fodboldtræning kan erstatte medicin.
Og Overblik’s nye astro-korrespondenter, Henrik og Helle Stub, giver dig ugens vigtigste astronomi- og rumfartsnyheder, der både omhandler stjerne-kigning for de morgenfriske og SpaceX’ opsendelse af en ny dukke. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Nyeste episode af ‘Brainstorm’ undersøger, hvorfor psykopater slår ihjel - find podcasten her

Læs mere om Overblik's historier her:

Medvirkende:

Marie Barse, journalist på Videnskab.dk
Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk
Henrik Stub og Helle Stub, skribenter på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch

Produktion, musik og vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep32: Standupkomiker på Mars, Grønlands nye kæmpe-hul og påske-gate

Videnskab.dk — Fri, 22 Feb 2019 04:00:00 +0000

Det er fredag, og Overblik vender stærkt tilbage efter en uges ferie med et udvalg af de seneste ugers vigtigste forskningsnyheder, som bød på en forklaring på årets store påske-mysterium: hvorfor falder påsken så sent i år? Det er der en på en gang simpel og lidt kompliceret forklaring på. Et forskerhold er stødt på endnu et gigantisk krater i Grønland, som måske er fra en meteor, der kan have afsluttet den sidste istid. Vi skal også forbi en dansk professors fire gode råd til, hvordan man gør en klimaforskel i sin hverdag, hvilket blandt andet indbefatter at droppe solceller på sit hustag. Og så giver forskere et overraskende svar til Videnskab.dk’s læser Sidsel, der gerne vil vide, hvorfor hun altid bliver forelsket i egoistiske og selvglade fyre, og til sidst får du forklaringen på, hvorfor NASA overvejer at sende standupkomikere til Mars. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Læs mere om episodens historier her:

Medvirkende:

Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk
Marie Barse, journalist på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Anette Lilleøre

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch og Anette Lilleøre

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter

S4 Ep31: Kattelorts farlige parasit, Schrödingers kat 2.0 og store hundehjerner

Videnskab.dk — Fri, 08 Feb 2019 04:00:00 +0000

Det er fredag, og Overblik er endnu en gang tilbage med et udvalg af de vigtigste forskningsnyheder fra en uge, der bød på en masse nyheder om dyr: et dansk kæmpestudie har nyt om kattelorts farlige parasit, Toxoplasma gondii. Amerikanske forskere har undersøgt hundes hjerner, og fundet ud af at det kommer an på størrelsen og ikke gørelsen. Og så er det lykkedes forskere at tage Erwin Schrödingers berømte - og meget abstrakte - kvantefysiske kat til et nyt niveau. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Læs mere om ugens historier her:

Find vores ugentlige podcast om hjernen, 'Brainstorm', her:

Medvirkende:

Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært, produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep30: Fake Stonehenge, ‘svedigt’ tech-plaster og mellemistid på Østerbro

Videnskab.dk — Fri, 01 Feb 2019 04:00:00 +0000

Det er fredag, og Overblik er tilbage med et udvalg af de vigtigste forskningsnyheder fra en uge, der blandt andet bød på ivrige arkæologer, der annoncerede fundet af en skotsk Stonehenge, som viste sig at være falsk. Danske arkæologer markerede sig også i denne uge med fundet af en ny mellemistid på Østerbro i København. Og så er der nyt for tech-interesserede: forskere har udviklet et plaster, der via din sved kan holde øje med, hvordan din krop har det. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Medvirkende:

Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Er du interesseret i hjernen? Find Videnskab.dk’s nye hjerne-podcast, Brainstorm, her:

Læs mere om ugens historier her:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært, produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep29: Cassini’s selvmord, hurtige chimpanser og en mands katte-had

Videnskab.dk — Fri, 25 Jan 2019 04:00:00 +0000

Det er fredag, og Overblik er tilbage med et udvalg af ugens vigtigste forskningsnyheder, der i denne uge tæller ny forskning baseret på rumsonden Cassini’s selvmord, nedslående nyt om psykiatriske diagnoser, og menneskeaber der udvikler sig hurtigere end mennesker. Der bliver også tid til depressions-teater, kælne katte, og en podcast-vært der hader de selvsamme katte. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Medvirkende:

Marie Barse, journalist på Videnskab.dk
Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk

Links til artikler:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært, produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep28: Ny podcast: Brainstorm!

Videnskab.dk — Mon, 21 Jan 2019 16:00:00 +0000

Dette er ‘Brainstorm’ - Videnskab.dk’s nye podcast-serie om hjernen, sponsoreret af Lundbeckfonden.

(Husk: Brainstorm får sin egen podcast-kanal, så hvis du vil være sikker på at få de nyeste episoder, skal du finde podcasten og abonnere i din foretrukne podcast-app).

Januar er højsæson for noble nytårsambitioner, og i første episode af Brainstorm spørger vi hjernevidenskaben til råds om nytårsforsætter, fordi fitnesscentrene står klar med abonnementer til halv pris, mens de lokker dig med budskaber som »New year, new you.« Men her nogle uger inde i årets første måned begynder det måske at knibe med at holde fast i forsætterne, så hvad siger videnskaben? Hvordan motiverer du din hjerne til at overholde dine ønsker om mere motion, færre smøger og mindre stress?

Lyt med, og få forskerens bedste nytårs-råd i Videnskab.dk’s nye hjernemagasin, Brainstorm.

Medvirkende:

Einar Baldvin Baldurrson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet
Albert Gjedde, professor i translationel neurobiologi på Syddansk Universitet

Værter:

Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk
Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk

Produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Redaktion: Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep27: Blåtand på ego-trip, plantedød på Månen og frø på frierfødder

Videnskab.dk — Fri, 18 Jan 2019 04:00:00 +0000

Så er Overblik tilbage med et udvalg af ugens vigtigste forskningsnyheder, der i denne uge omfatter en ny teori om Harald Blåtands kærlighed til ringborge, kinesiske planter på Månens bagside, og en sjælden frø der endelig har fundet en mage. Vi skal også forbi måneformørkelser, joints og, nåh ja, en podcastvært der har fået ‘Brainstorm’ på hjernen. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Medvirkende:

Malene Sommer Christiansen, journalist i Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Link til artikler:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært, produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep1: Liderlige tudser, triste bryster og astronomisk bowlingkegle

Videnskab.dk — Fri, 11 Jan 2019 04:00:00 +0000

Juleferien er slut, og Overblik starter 2019 med et tiltrængt kig på alle de videnskabs-nyheder, der druknede i julesovs og champagne, fordi mens det meste af Danmark holdt ferie, sprøjtede nyheds-maskinen et væld af astro-historier ud: meteor set over Nuuk. Is-planet ligner en bowlingkegle. Kineserne besøger Månens bagside. Der er nok at samle op på i denne uges Overblik, som også finder plads til liderlige tudser, holocaust-forskning og triste bryster. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik.

Links til artikler:

Medvirkende:

Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep26: Vidensselskabet anekdote special: Genhør forskernes røverhistorier

Videnskab.dk — Tue, 01 Jan 2019 06:00:00 +0000

Gennem de sidste måneder har Vidensselskabet optaget seks forskere i det prestigefyldte selskab, og en fast del af optagelsesritualet er gæsternes ‘behind the scenes’-anekdoter fra deres arbejde som forskere. Vi har samlet røverhistorier fra de seks episoder i denne special, hvor vi blandt andet kommer rundt om skideballer, tabte satellitter, videnskabeligt snyd og håndboldspilleren Anja Andersen. Lyt med og få en masse skæve historier i denne Vidensselskabet anekdote special.

Medlemmer af Vidensselskabet:

Jakob Skovgaard-Petersen, professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet
Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet
Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og Institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet
Bertil Dorch, overbibliotekar på Syddansk Universitet
John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder af Måling og Instrumentering på DTU Space
Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital

Vidensselskabet’s præsidium:

Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet
Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: ahl@videnskab.dk

S4 Ep25: Vidensselskabet: historiens største videnskabelige revolutioner

Videnskab.dk — Mon, 24 Dec 2018 06:00:00 +0000

Velkommen til sjette episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen.

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af professor i videnskabsteori Hanne Andersen.

Som videnskabsteoretiker forsker Hanne Andersen i forskning, og hun har blandt andet kigget på historiens videnskabelige revolutioner, som blandt andet tæller revolutionerende resultater skabt af giganter som Charles Darwin, Kopernikus og Albert Einstein.

Før Hanne Andersen optages i Vidensselskabet, skal hun forklare, hvad der kendetegner revolutionerende forskning, og hun skal give et bud på, hvad den næste store videnskabelige revolution bliver.

Hanne Andersen skal selvfølgelig også levere en ‘behind the scenes-anekdote’, der i denne episode handler om en strabadserende køretur fra Jylland til København.

Lyt med, og hør om Hanne Andersen optages.

Gæst:

Hanne Andersen, professor i videnskabsteori og Institutleder for Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet

Værter:

Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet
Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: ahl@videnskab.dk

S4 Ep24: Kæmpekrater, genredigerede babyer og zebrafisk: Vi kigger tilbage på 2018

Videnskab.dk — Fri, 21 Dec 2018 04:00:00 +0000

I 2018’s sidste Overblik kigger vi tilbage på året, der gik, hvor vi finder årets forsker, årets videnskabelige gennembrud og årets danske gennembrud. Vi kaster et blik på to af de mest læste Videnskab.dk-artikler i 2018, og så fortæller vi, hvordan du holder en klimavenlig jul. Vi skal selvfølgelig også forbi Jonas’ kuriøse hjørne, der i denne uge kigger nærmere på faldskærme, der ikke virker.

Links:

Medvirkende:

Anne Sophie Tingsted, journalist på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Jonas Salomonsen

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep23: Vidensselskabet: Sådan kan Star Trek redde Tycho Brahes stjerneobservationer

Videnskab.dk — Mon, 17 Dec 2018 14:42:28 +0000

Velkommen til femte episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen.

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af overbibliotekar på Syddansk Universitet, Bertil Dorch.

Astronom og science fiction-nørd Bertil Dorch elsker stjerner, planeter og den kendte danske astronom Tycho Brahe. Som bibliotekar har han digitaliseret mange af Tycho Brahes observationer af nattehimlen - blandt andet den berømte ‘De Nove Stella’, der beskriver de første målinger af en supernova.

Før Bertil Dorch optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan 400 år gamle bøger kan bruges i moderne videnskab, og hvordan Star Trek kan fremtidssikre Tycho Brahes stjerneobservationer. Sidst i podcasten fortæller både Bertil Dorch og Anja C. Andersen anekdoter fra deres sit liv som forskere.

Lyt med, og hør om Bertil Dorch optages.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Gæst:

Værter:

Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet
Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

S4 Ep22: Game of Thrones-forskning, hjernegymnastik og 5.000 år gamle tænder

Videnskab.dk — Fri, 14 Dec 2018 04:00:00 +0000

I denne uges Overblik skal vi omkring et nyt studie, der har undersøgt, om kryds og tværs kan holde hjernen skarp. Vi kigger på 5.000 år gamle tænder, der fortæller nyt om menneskets historie. Vi siger tillykke til FN’s menneskerettigheder, der indeholder et overset punkt om menneskers ret til videnskab. Og til sidst kigger vi på forskning, der har regnet på, hvem der vinder Jerntronen i Game of Thrones.

Links:

Medvirkende:

Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk
Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Casper Lindbjerg Greve og Jonas Salomonsen

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep21: Vidensselskabet: På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Videnskab.dk — Mon, 10 Dec 2018 14:40:40 +0000

Velkommen til fjerde episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet.

Tue Hassenkam forsker i 'de små detaljer', da han kigger på verden gennem et nano-mikroskop, der kan undersøge alverdens ting i ekstremt lille skala.

Før Tue Hassenkam optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan hans nano-mikroskop kan afsløre, hvordan gekkoer er i stand til at kravle på væggen. Han skal uddybe, hvordan støv fra en meteor kan vise, hvordan livet opstod på Jorden. Og til sidst skal Tue Hassenkam levere en 'behind-the-scenes-anekdote' fra sit liv som forsker.

Lyt med, og hør om Tue Hassenkam optages.

Gæst:

Tue Hassenkam, lektor på Nano-Science Center på Københavns Universitet

Værter:

Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet
Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

S4 Ep20: Astronomisk jul, klima-venlig færge og grineren gekko

Videnskab.dk — Fri, 07 Dec 2018 04:00:00 +0000

I denne uges Overblik skal vi omkring stjernekiggerens guide til julehimlen. Vi mønstrer den klimavenlige el-færge, Ellen. Vi dykker ned i julekalenderes historie, og så skal klaphatten frem: danske forskere er nomineret til fornem pris! Der bliver også tid til podcast-nyt og livmoder-nyt, og til sidst kigger vi nærmere på gekkoers gakkede gangart.

Medvirkende:

Chresten Træholt, lektor på DTU ELEKTRO
Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk

Links:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Lea Pilsborg og Jonas Salomonsen

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Produktion: Jais Baggestrøm Koch og Lea Pilsborg

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep19: Vov at vide #3 - Når kroppens elitesoldater nedkæmper kræft

Videnskab.dk — Tue, 04 Dec 2018 09:36:11 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

I tredje episode af podcastserien ‘Vov at vide’ gør vi dig klogere på immunterapi og kroppens ‘dræberceller’, T-celler.

Vores immunforsvar er indrettet til at slå syge celler ihjel – for eksempel kræftceller.

Men kræftceller er i stand til at gemme sig for immunforsvaret og på den måde formere sig uden at blive bremset.

Immunterapi mod kræft går ud på at ruste kroppens eget immunforsvar til at opspore og udrydde kræftceller.

Årets nobelpris i medicin gik til to forskere, som netop forsker i immunterapi, og selvom professor på DTU Sine Reker Hadrup ikke modtog Nobelprisen i år, er hun alligevel glad for den, fordi den langt om længe gik til hendes felt, immunterapi.

Et felt hun har interesseret sig for i 20 år, men som først i løbet af de seneste fem år har vundet indpas i forskningen og behandlingen af kræft.

Lyt med og hør om Sine Rekers forskning i T-celler og bliv klogere på kroppens kamp mod kræft.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt: mb@videnskab.dk

Her kan du læse mere om Videnskab.dk’s samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond

S4 Ep18: Historisk Mars-landing, historiske designer-babyer og George Clooney

Videnskab.dk — Fri, 30 Nov 2018 04:00:00 +0000

I denne uge kommer Overblik omkring en historisk Mars-landing, der skaber glæde. Vi skal forbi en lige så historisk genredigering, der skaber vrede. Der bliver også tid til George Clooney-nyt og runestens-nyt, og til sidst kan du høre, hvorfor forskere frivilligt sluger legoklodser!?

Medvirkende:

Morten Bo Madsen, planetforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet
Thomas Hoffmann, journalist på Videnskab.dk

Links:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep17: Vov at Vide #2 - Sådan bliver du en bedre leder

Videnskab.dk — Tue, 27 Nov 2018 08:40:59 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

De fleste har sikkert prøvet at have en dårlig chef. En, som har en masse planer og visioner, men ikke har nogen idé om, hvilke opgaver du sidder med, og at du ikke har tid til at udføre alle de planer, han har besluttet.

Måske skulle du sende ham et link til denne episode af 'Vov at vide', hvor ledelsesforsker Lotte Bøgh Andersen er gæst.

En god leder kan få medarbejderne til at yde deres bedste ved at opstille fælles visioner for organisationen og få de ansatte til at arbejde sammen mod fælles mål.

Når medarbejderne samarbejder og yder deres ypperste for at bidrage til det fælles mål, er resultatet en bedre og mere effektiv offentlig sektor til glæde for os alle sammen.

Det viser forskning lavet af Lotte Bøgh Andersen, der er professor på Aarhus Universitet.

Hør om hendes spændende forskningsresultater i anden episode af Vov at Vide.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt: mb@videnskab.dk

Her kan du læse mere om Videnskab.dk’s samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond

S4 Ep16: Motorløst el-fly, firkantet wombat-lort og fransk kilo-revulotion

Videnskab.dk — Fri, 23 Nov 2018 04:00:00 +0000

I denne uge kommer Overblik omkring et el-fly, der flyver uden motor, og hjerner der snyder sig selv. Der bliver tid til Wombat-nyt og podcast-nyt og så følges der op på den franske kilo-revolution. Og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Medvirkende:

Lars Nielsen, Seniorforsker på Danmarks Nationale Metrologiinstitut
Anne Sophie Thingsted, journalist på Videnskab.dk

Links:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

Vov at Vide #1 - Derfor crasher dit smartphone-batteri, når det er koldt

Videnskab.dk — Wed, 21 Nov 2018 12:40:00 +0000

*Denne podcast er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond*

I første episode af podcast-serien Vov at Vide kommer du med ind i lithium-batteriernes forunderlige verden, hvor lithiumioner fiser frem og tilbage mellem batteriets to elektroder.

Lithiumbatterier giver liv til smartphones, bærebare computere, tablets og elbiler, og batterierne lagrer energi fra stikkontakten og afgiver energien igen, når du skal sende en sms, se en YouTube-video eller køre en tur i din elbil.

Men hvad sker der egentlig indeni batterierne, når den usynlige energi bliver lagret og afgivet igen? Hvordan kan en større viden om det hjælpe os til at udvikle bedre lithiumbatterier, som måske i fremtiden vil kunne lagre nok vindenergi til, at vi kan blive uafhængige af fossile brændsler?

Få svarene i første episode af Vov at vide.

Medvirkende:

Tilrettelæggelse og research: Marie Barse

Vært: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt: mb@videnskab.dk

Her kan du læse mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond

S4 Ep15: Willerslevs kranier, Grønlands kæmpekrater og quiz, quiz, quiz!

Videnskab.dk — Fri, 16 Nov 2018 04:00:00 +0000

I denne uge kommer Overblik omkring et krater, der skaber begejstring. Gluten-forskning, der skaber forvirring. Og et kilo, der skal på pension. Vi skal have kranie-nyt, diabetes-nyt, og vi skal forbi Jonas’ kuriøse hjørne. Sidst i podcasten bliver der tid til en lille quiz, og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Vi søger universitetspraktikanter!

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

Twitter
Facebook
jbk@videnskab.dk

S4 Ep14: Kloge krager, grådige forlag og syge hjerter: Overblik er tilbage!

Videnskab.dk — Fri, 09 Nov 2018 04:00:00 +0000

I denne uge kommer Overblik omkring en rød sportsvogn, der fløj forbi den Røde Planet. Sure universiteter, der klager til EU. Og Knuds hjerte, der fejler en hidtil ukendt sygdom. Krage-nyt, pyramide-nyt og klima-aflads-nyt bliver der også plads til, og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Medvirkende:

Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk
Bertil Dorch, bibliotekschef ved Syddansk Universitet og formand for forskningsbibliotekerne

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen

Vært og produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep13: Vidensselskabet: Om arabisk naturvidenskab, Jesus' grav, og hvordan man bliver anholdt i Syrien

Videnskab.dk — Mon, 15 Oct 2018 13:52:30 +0000

Velkommen til tredje episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i islamiske og arabiske studier på Københavns Universitet.

Før Jakob Skovgaard-Petersen optages i Vidensselskabet, skal han forklare, hvordan muslimer ser på naturvidenskab? Hvorfor han forsker i hermafroditter? Og hvor mange gange han er blevet anholdt på sine feltstudier i den arabiske verden.

Lyt med, og hør om Jakob Skovgaard-Petersen optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Gæst:

Jakob Skovgaard-Petersen, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Værter:

Produktion: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers
Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

S4 Ep12: Ægyptens sokker, hjernens tømmermænd og FN’s løsninger

Videnskab.dk — Fri, 12 Oct 2018 03:00:00 +0000

I denne uge skal vi omkring hormoner, der giver tømmermænd. Hjerner, der spiller Tetris. Og økonomer, der regner på klimaet. Vi kigger nærmere på ældgamle sokker. Vi giver en efterårs-vaccine mod klima-depression. Og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Jonas Salomonsen

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep11: Priser til kvinder, hurra til NASA og alkohol til hjertet

Videnskab.dk — Fri, 05 Oct 2018 03:00:00 +0000

I denne uge skal vi omkring kvinder, der pludselig vinder priser. Dyr, der er dummere, end man skulle tro. Og mennesker, der sørger over kendte, de ikke kender. Vi skal have NASA-nyt, Sort Mamba-nyt og er-det-sundt-at-drikke-en-smule-alkohol-nyt. Og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Medvirkende:

Sine Reker Hadrup, professor på DTU og forsker i immunterapi
Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

jbk@videnskab.dk
Twitter
Facebook

S4 Ep10: Vidensselskabet: Kunsten at fortælle om ’lorte-medicin’ på et værtshus

Videnskab.dk — Mon, 01 Oct 2018 12:44:54 +0000

Velkommen til anden episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen.

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af bioinformatiker Peder Worning, der forsker i bakterier på Hvidovre Hospital.

Før Peder Worning optages i Vidensselskabet, forklarer han, hvorfor han holder forsker-foredrag på værtshuse, hvorfor tyskerne spiste kamel-lort under Anden Verdenskrig, og hvordan forskningsformidling redede ham ud af en slåskamp.

Lyt med, og hør om Peder Worning optages i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Gæst:

Peder Worning, bioinformatiker på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital

Værter:

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

S4 Ep9: Blæksprutter på ecstasy, robotbiler på asteroide og universiteter på r….

Videnskab.dk — Fri, 28 Sep 2018 03:00:00 +0000

I denne uges Overblik skal vi omkring en lam mand, der lærer at gå. Skolebørn, der lærer at programmere. Og Universiteter, der lærer, at tidsskrifter er for dyre. Vi skal have rum-nyt, skilsmisse-nyt og strikke-nyt. Og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Medvirkende:

Bertil Dorch, formand for forskningsbibliotekerne

Kontakt os på:

Facebook
Twitter
jbk@videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep8: Ny podcast: Vidensselskabet med Anja C. Andersen

Videnskab.dk — Mon, 24 Sep 2018 08:00:00 +0000

Dette er første episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen.

Stjerneforsker Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i hver episode selskab af en forsker, Anja C. Andersen har indstillet til optagelse i Vidensselskabet.

Man optages kun i selskabet, hvis man leverer en overbevisende præstation, og første forsker, der skal overbevise juryen, er ‘dansk rumfarts grand old man’ DTU-professor John Leif Jørgensen.

Lyt med når John Leif Jørgensen fortæller om stjernekameraer, rum-navigation, og hvordan man taber en satellit til 100 millioner kroner på gulvet, og hør til sidst om John Leif Jørgensen bliver optaget i Danmarks fineste selskab, Vidensselskabet.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Vidensselskabet har sin egen podcast-profil, hvor du kan abonnere direkte på podcasten. Find den her: Vidensselskabet

Gæst:

John Leif Jørgensen, Professor og Afdelingsleder for Måling og Instrumentering På DTU SPACE

Værter:

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: forskerzonen@videnskab.dk

S4 Ep7: Overblik: Sjove Nobelpriser, usynlige venner og en japansk rumturist

Videnskab.dk — Fri, 21 Sep 2018 03:00:00 +0000

I denne uges Overblik skal vi omkring forskning i voodoo-dukker, TV-manualer og rutsjebaner, når vi kigger nærmere på vinderne af den ‘sjove Nobelpris’, Ig Nobel. Vi vender også en professor, der fik sparket, en japaner, der skal til Månen, og støvkorn der fortæller om solsystemets begyndelse. Lyt med og bliv opdateret på ugens vigtigste forskningsnyheder i denne episode af Overblik.

Links:

Kontakt os på:

Facebook
Twitter
jbk@videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep6: Overblik: Skøre Jupiter, en lang Nobel-næse og ny hår-på-tungen-forskning

Videnskab.dk — Fri, 14 Sep 2018 03:00:00 +0000

I denne uges Overblik får du historien om Jupiters skøre magnetfelt, der har to sydpoler og næsten ingen nordpol. Du får fortællingen om en kvindelig forsker, der først blev snydt for en Nobelpris og senere vandt den store jackpot. Vi skal omkring solceller i Sahara, verdens ældste tegning og ‘ny forskning viser: noget klamt'. Og det er alt sammen i denne uges Overblik.

Links:

Kontakt os på:

Facebook
Twitter
jbk@videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep5: Overblik: Rum-sabotage, et brændende museum og ny dildo-forskning

Videnskab.dk — Fri, 07 Sep 2018 04:00:00 +0000

I denne uges Overblik får du historien om mulig sabotage af Den Internationale Rumstation. Du får forklaringen på danske ældre kvinders store libido. Vi dykker ned i en engelsk professors Danmark-bashing. Og så får du, nåh ja, den nyeste dildo-forskning samt meget andet.

Links:

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep4: Danmarks kæmpesten gemmer på røverhistorier om kupforsøg, trolde og dynamit

Videnskab.dk — Tue, 04 Sep 2018 13:36:13 +0000

Dette er første episode af 'Indblik' - Videnskab.dk’s nye vidensmagasin. Den ugentlige podcast ligger i skilsmisse, og nyhedsoverblikket og baggrundshistorierne kommer fremover i hver sin podcast.

I første episode af Indblik skal der ‘kæmpe-stenes’:

I Vestskoven ved Albertslund, står Sjællands største sten, Hvissinge-stenen, der måler seks meter i bredden og er tre meter høj.

Hvissingestenen er en del af 90 kæmpesten, der befinder sig forskellige steder i den danske natur og er karakteriseret ved deres enorme størrelse.

Men kæmpestenene er meget mere end volumen, for bag den hårde facade gemmer stenene på spændende historier om istiden, kupforsøg, trolde og dynamit.

Med hjælp fra Henrik Granat og Simon Nygaard dykker vi i denne uges podcast ned i røverhistorierne om de store sten, der er blevet bragt til Danmark fra Norge og Sverige under den seneste istid.

Medvirkende:

Henrik Granat, geolog ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Simon Nygaard, ph.d.-studerende på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet

Links:

Danmarks Kæmpesten

Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep3: Det nye nyhedsoverblik: Giftig kokosolie, ‘neandertaler-news’ og et råb om hjælp

Videnskab.dk — Fri, 31 Aug 2018 13:54:46 +0000

Her er Videnskab.dk’s nye nyhedsoverblik, som i denne uge byder på en glad arkæolog og en sur Harvard-professor. En samfundsvidenskabelig krise, ‘Kort nyt', der blandt andet byder på ‘neandertaler-news’. Og til sidst en podcastredaktør i krise. Alt sammen i det nye nyhedoverblik fra Videnskab.dk.

Artikler fra nyhedsoverblikket:

Og vi har brug for din hjælp! Hvad skal det nye nyhedsoverblik hedde? 'PoddyMcPodface'? Send dit forslag på jbk@videnskab.dk.

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep2: Sådan kommer du godt i gang efter ferien

Videnskab.dk — Thu, 23 Aug 2018 12:12:00 +0000

De første dage (eller uger!) på arbejdet efter en lang og afslappende ferie kan være hårde for vores mentale velvære.

For hvad gør man, når solrige stranddage erstattes af synet af bunker af arbejde og dine trætte kolleger, der stirrer tomt frem for sig bag små, klemte skriveborde?

Det giver vi dig svaret på i denne uges podcast, hvor to forskere i psykologi og stress er indkaldt til at udøve førstehjælp til alle os, der er startet på arbejde igen.

Medvirkende:

Einar Baldvin Baldursson, lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
Janne Skakon, ekstern lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Institut for Psykologi på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dl
Marie Barse, journalist på Videnskab.dk

Links:

Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S4 Ep1: Sådan har klimaforandringer påvirket årets hedebølge

Videnskab.dk — Thu, 16 Aug 2018 12:10:21 +0000

Tørke og hedebølge. Gult udpint græs og sveddrivende armhuler.

Videnskab.dk’s podcast gør comeback efter en varm sommer, der har fået en hær af forskere og medier til - endnu engang - at råbe vagt i gevær og sætte fokus på klimaets tilstand.

Det giver ikke længere mening at spørge, ‘hvorvidt’ klimaforandringerne har været skyld i hedebølgen. Vi bliver nødt til at spørge, ‘hvordan’ klimaforandringerne har påvirket hedebølgen - så det gør vi.

Lyt med i denne uges podcast, hvor vi tager temperaturen på klimaet.

Medvirkende:

Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet
John Cappelen, senior klimatolog på Danmarks Meteorologiske Institut
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen, Catherine Jex og Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep23: Sommerguide: 5 sjove, videnskabelige steder, du skal besøge i din ferie

Videnskab.dk — Fri, 13 Jul 2018 11:40:43 +0000

Sommerheden virker ubrydelig i Danmark i år, og badevandets kølende temperaturer virker sikkert særdeles tillokkende.

Men selvom du skruer ned for arbejdsblusset i sommervarmen, er der ingen grund til at skrue ned for videnskaben.

Derfor har ugens podcast fra Videnskab.dk samlet fem videnskabelige aktiviteter til sommerferien, og flere af dem kan du sagtens besøge, mens du slikker løs på din is.

Medvirkende

Adam Bak, museumsinspektør på Kongernes Jelling
Nils Natorp, direktør på GeoCenter Møns Klint
Mads Dirckinck-Holmfeld, kommunikationsleder Naturama
Thomas Johansen, naturvejleder på Brorfelde observatorium
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen, Ditte Svane-Knudsen og Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links

S3 Ep22: Derfor stønner og brummer jazzpianister

Videnskab.dk — Thu, 05 Jul 2018 13:20:56 +0000

Sommeren er over os, og det betyder, at sæsonen for jazzfestivaler er skudt i gang. Og fra scener landet over kan man - udover ‘swingende’ jazzmusik - høre en masse grynte- og stønnelyde.

Fordi nogle jazzmusikere synger, brummer, og ja, næsten råber, mens de improviserer. En af eksponenterne for fænomenet er pianisten Keith Jarrett, der lyder som som, han løfter noget tungt, når han spiller solo.

Men hvordan kan det være, at musikere spjætter med benene, skærer ansigt og laver stønnelyde, når de improviserer? Tre forskere leverer svaret i denne uges podcast, hvor du også får ugens nyhedsoverblik, der i denne uge byder på historier om en ny asteroide-plan, implantater, og gode råd til hvordan man bedst bearbejder sin skuffelse over fodboldlandsholdets exit fra VM.

Medvirkende

Peter Vuust, professor og leder af Center for Music In the Brain på Aarhus Universitet, bassist og professor på Det Jyske Musikkonservatorium
Kjeld Fredens, adjungeret professor på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet
Tore Mortensen, lektor emeritus fra Aalborg Universitet og kurator på Center for Dansk Jazzhistorie
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør Videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

I podcasten indgår et klip fra nummeret 'In Love In Vain' fra Keith Jarrett-pladen Standards Vol. 2. Find musikken her.

S3 Ep21: Hvordan kan videnskaben hjælpe Danmark til VM-guld?

Videnskab.dk — Thu, 28 Jun 2018 13:44:10 +0000

Og det var Danmark, og det var Danmark. Olé, olé, olé!

Til dem, der ikke allerede har fejret det i dagevis med klaphatte, spillertrøjer og flag på kinderne, kommer vi lige med en servicemeddelelse:

Danmark er videre til ottende-delsfinalen i VM i herrefodbold!

Og det er ikke bare os på redaktionen, der er vilde med fodbold, forskerne er det også. Faktisk så meget at der er kommet langt mere forskning i boldspillet end hidtil.

»Nu til dags har alle spillerne GPS-målere og pulsmålere, og man spørger også, hvordan de selv føler belastningen. Det handler ikke længere om hele holdet, men om den enkelte spiller,« fortæller Jens Bangsbo (ja, ham fra Kastrups Boldklub i 80'erne), der er professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet.

I denne uge har vi også hevet fat i Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, og Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union.

De fortæller om den optimale taktik, restitutionstid, og hvorfor ‘tåhyleren’ kan være et effektivt våben i straffesparksfeltet.

Medvirkende:

Jens Bangsbo, professor og centerleder på Center for Holdspil og Sundhed på Københavns Universitet
Peter Krustrup, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet
Thomas Bull Andersen, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet
Søren Bennike, projektleder for Forskning og Viden i Dansk Boldspil-Union
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep20: Har dyr menneskelige følelser?

Videnskab.dk — Fri, 22 Jun 2018 10:16:52 +0000

Da de økologiske landmænd i midten af april i år satte køerne på græs under den såkaldte ‘køernes festdag’, blev bondegårdsidyllen afbrudt af larmende protester.

Veganersammenslutningen Go Vegan var nemlig på barrikaderne, og deres budskab var klart: »Dyr har følelser!«

Vi ser nærmere på den sag og det omstridte spørgsmål i denne uges podcast, hvor podcastredaktør, Jais Baggestrøm Koch, blandt andet er taget i Zoologisk Have for at snakke med Mads Frost Bertelsen, dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Vi runder naturligvis også nogle af de vigtigste historier fra Videnskab.dk i godt selskab med nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen.

Medvirkende:

Mads Frost Bertelsen, dyrlæge i Zoo og adjungeret professor på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet
Mickey Gjerris, lektor i bioeteik på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
Kia Ditlevsen, postdoc på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep19: 'Underbefolkning' bliver lige så problematisk som overbefolkning

Videnskab.dk — Fri, 15 Jun 2018 12:16:49 +0000

Hvordan ser verden ud i år 2100?

Ifølge FN, Verdensbanken og flere globale mega-institutioner er der i hvert fald to modsatrettede udfald, som vi skal forholde os til:

Jordens befolkning vil være steget fra 7,6 milliarder til ca. 11 milliarder
Det totale antal barn per kvinde vil være faldet fra 2,4 til 2 børn.

Vi bliver altså flere mennesker, men vi får samtidigt færre børn.

Det betyder i sidste ende, at der vil være en potentiel overbefolkning af kloden, samtidig med at vi har en ‘underbefolkning’ af unge.

Hvordan skal man forholde sig til det?

Det forsøger vi sammen med en række forskere at finde et svar på i ugens podcast.

Medvirkende:

Flemming Konradsen, professor og leder af School of Global Health på Københavns Universitet
Ayo Wahlberg, professor på Institut for Antropologi på Københavns Universitet
Kim Moesgaard Iburg, lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Eskild Heinemeier, journalist på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep18: Hvad er immunterapi?

Videnskab.dk — Fri, 08 Jun 2018 11:51:01 +0000

Amerikanske forskere har fået en kvinde til at bekæmpe og overvinde sin brystkræft gennem immunterapi.

22 måneder efter behandlingen er hun stadig helt uden sygdomstegn, konkluderer forskerne i et studie, der er publiceret i tidsskriftet Nature.

Resultatet lægger sig i forlængelse af andre studier, der viser, at man ved hjælp af immunforsvaret kan bekæmpe kræft.

Men hvad er immunterapi egentlig for noget? Får man færre bivirkninger end ved kemoterapi? Og hvornår bliver immunterapi foldet ud i stor skala på de danske hospitaler?

De spørgsmål vurderer professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, Per Thor Straten.

Vi desuden hevet fat i professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, og Professor på T-celler & Cancer på DTU Nanotech, Sine Reker Hadrup.

Podcasten runder også, i selskab med nyhedsredaktør Jonas Salomonsen, ugens vigtigste historier.

Medvirkende:

Per Thor Straten, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet og centerleder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital
Allan Randrup Thomsen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet
Sine Reker Hadrup, Professor på T-celler & Cancer på DTU Nanotech
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Link:

Vellykket eksperiment på én patient: Brystkræft fjernet helt af immunforsvaret

S3 Ep17: Hvor meget minder planter om mennesker?

Videnskab.dk — Thu, 31 May 2018 14:00:12 +0000

Hvis man har fulgt med på Videnskab.dk de sidste par uger, har man kunne læse historier, der beskriver, hvordan planter måske kan tale med hinanden via deres rødder, hvordan træer kan sove uroligt om natten, og hvordan planter kan lægges i narkose.

Fascinerende egenskaber, der får planter til at fremstå menneskelige. En menneskelighed, der ligger i forlængelse af diskussionen, om at planter trives bedre, hvis man taler til dem eller sætter dem til at lytte Mozart.

Men hvor meget minder planter om os mennesker, og giver det overhovedet mening at kalde planters egenskaber for menneskelige? Tre forskere giver svarene i denne podcast.

Medvirkende:

Jacob Weiner, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Thure Hauser, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Franziska Eller, postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep16: Blockchain: revolution eller digital døgnflue?

Videnskab.dk — Fri, 25 May 2018 05:00:42 +0000

En tillidsmaskine, en revolution, det nye internet; det er bare nogle af de mærkater, der sættes på en af tidens mest hypede teknologier: blockchain.

Teknologien, der mest er kendt for den ligeså hypede Bitcoin, er det nye sort, og tilhænger mener, at blockchain kan forandre alt fra bilsalg til afholdelse af demokratiske valg.

Men er der bund i hypen? Vil blockchain revolutionere vores digitale liv, eller er teknologien en digital døgnflue? Og hvad er blockchain overhovedet for noget?

Få svarene i ugens podcast fra Videnskab.dk, hvor du selvfølgelig også får et nyhedsoverblik med tre vigtige historier fra ugens løb.

Medvirkende:

Peter Sestoft, professor og institutleder på Computer Science på IT Universitetet
Jonas Valbjørn Andersen, adjunkt på Business IT på IT Universitetet
Eskild Heinemeier, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Link:

Bitcoin/blockchain-tema

S3 Ep15: Special: Sådan gennemskuer du nyheder om forskning

Videnskab.dk — Wed, 09 May 2018 13:20:26 +0000

10 års arbejde med videnskabsjournalistik kulminerede for nylig i udgivelsen af et lille, rødt hæfte fra Videnskab.dk til os alle.

En slags grønspættebog til når man farer vild i strømmen af forskningsnyheder, såsom historier om ny kræftforskning, der lover at være endnu bedre end den forrige.

Det lille røde manifest udstyrer dig med fem enkle spørgsmål, der er vigtige at have i baghånden, når du skal gennemskue nyheder om forskning og videnskab.

Udviklingschef hos Videnskab.dk, Peter Hyldgård, og Videnskab.dk-journalist Lise Brix guider os i ugens podcast til at bruge Videnskab.dk's manifest i hverdagen.

Medvirkende:

Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
Peter Hyldgård, leder af Center for Faglig Formidling på Videnskab.dk
Vibeke Hjortlund, chefredaktør på Videnskab.dk

Link:

Alt om Videnskab.dk's manifest

S3 Ep14: Er CRISPR-produceret mad farlig?

Videnskab.dk — Thu, 03 May 2018 13:20:49 +0000

Fremtiden står måske på squash og gulerødder, der aldrig er bitre, men som i stedet er blevet manipuleret, så kun den søde smag vinder frem.

EU diskuterer i øjeblikket, hvorvidt CRISPR-teknologi designet til at manipulere fødevarer bør høre under den strenge GMO-lovgivning eller bør tillades i for eksempel danske supermarkeder.

I dag skal alle fødevarer, der er genmanipulerede, risikovurderes, mærkes og godkendes af EU, står der på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Men bør de samme regler gælde for mad, der er produceret ved hjælp af genteknologien CRISPR?

To førende CRISPR-forskere tager debatten i ugens podcast.

Medvirkende:

Rikke Bagger Jørgensen, seniorforsker emeritus på DTU Miljø
Michael Palmgren, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep13: 18-årige Grith forsker i kur mod Alzheimers i sin fritid

Videnskab.dk — Thu, 26 Apr 2018 12:37:03 +0000

Rummet summer af snak, og overalt ses unge mennesker fulde af forhåbninger og med fægtende arme, der peger på plancher, reagensglas og plastikhjerner.

Videnskab.dk’s podcastvært, Jais Baggestrøm Koch, baner sig vej gennem de mange, der er mødt op i Forum i anledning af arrangementet Unge Forskere.

Han standser ved 18-årige Grith Skovborg, der går i 2. G på Aarhus Katedralskole.

Hun har meldt sig til konkurrencen med sin idé om at behandle Alzheimers Sygdom gennem søvnterapi.

Lyt med i ugens podcast, og find ud af, hvordan Griths projekt blev modtaget af juryen i Unge Forskere.

Medvirkende:

Grith Skovborg, finalist i Unge Forskere
Katrine Bruhn Holck, programleder for Unge Forskere
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Link:

Unge forskere vil redde verden med alternativt landbrug, bølgeenergi og Aloe Vera

S3 Ep12: Forskere vil lære robotter etik og filosofi

Videnskab.dk — Fri, 13 Apr 2018 13:10:31 +0000

I denne uges podcast diskuterer forskere forholdet mellem robotteknologi og etik. Er det eksempelvis muligt at lære en selvkørende bil at handle etisk korrekt med Kants moralfilosofi?

Medvirkende:

Martin Mose Bentzen, lektor på DTU Mangement Engineering
Thomas Ploug, professor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S3 Ep11: Bør Danmark forske mere i atomkraft?

Videnskab.dk — Thu, 05 Apr 2018 13:07:25 +0000

Videnskab.dk vil redde verden sammen med dig, kære læser.

Derfor har vi startet et initiativ på Facebook, hvor vi diskuterer med vores brugere, hvordan vi gennem forskning for eksempel kan komme tættere på en løsning af den globale klimakrise.

Som et led heri, skrev vi tidligere på ugen artiklen Kan atomkraft redde verden?, og nu tager vi diskussionen videre i den seneste udgave af vores ugentlige podcast.

Her diskuterer forskerne Bent Lauritzen, der er afdelingschef i Center for Nukleare Teknologier på DTU, og Eigil Kaas, der er professor i meterologi og klimadynamik på Niels Bohr Institutet i København, hvorvidt Danmark udelukkende skal satse på forskning i vedvarende energi som sol og vind - eller også bør inddrage atomkraft i spillet om at sænke CO2-udslippet.

Medvirkende:

Bent Lauritzen, afdelingschef for Center for Nukleare Teknologier på DTU
Eigil Kaas, professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Link:

Kan atomkraft redde verden?

S3 Ep10: Påskespecial: Gækkebrevet blev brugt til flirt i gamle dage

Videnskab.dk — Wed, 28 Mar 2018 13:05:46 +0000

»Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. «

De fleste af os har nok prøvet at få et gækkebrev, og enten vundet eller måtte give afkald på et påskeæg, men hvor stammer den sære tradition egentlig fra?

Det er ikke kun børn, der sender gækkebreve. Oprindeligt var det faktisk voksne, der enten drillede eller ligefrem flirtede med hinanden, fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker på Dansk Folkemindesamling.

Hun har i ugens podcast medbragt en forløber til gækkebrevet, nemlig et bindebrev fra 1641.

Medvirkende:

Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling på Det Kongelige Bibliotek
Charlotte S.H. Jensen, mag.art. i nordisk folkemindevidenskab
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep9: Stjerneprofessor: Sådan vil jeg øge forståelsen for videnskab

Videnskab.dk — Fri, 23 Mar 2018 13:50:47 +0000

Du kender måske Anja C. Andersen som lektor i astrofysik, forfatter og foredragsholder.

Men for nylig blev hun også udnævnt professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi ved Niels Bohr Institutet.

Med denne mundrette titel skal hun arbejde for give den brede befolkning smag for naturvidenskab, som kan være meget kompleks for ikke-forskere at sætte sig ind i.

Men hvad skal der helt konkret gøres, for at naturvidenskaben ikke bliver råbt hen over hovedet på folk?

Det får du nogle gode bud på i ugens podcast.

Medvirkende:

Anja C. Andersen, professor i Offentlighedens Forståelse for Naturvidenskab og Teknologi på Niels Bohr Institutet
David Budtz Pedersen, professor MSO på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Link:

Videnskab.dk-artikel med Anja C. Andersen: Tre årsager til, at videnskab er så svært at forstå

S3 Ep8: Hvad kan vi bruge historie til?

Videnskab.dk — Thu, 15 Mar 2018 13:33:13 +0000

Ny viden om gamle vandlåse, den danske rationerings-politik under 1. verdenskrig og 1800-tallets herregårde; hvad skal vi egentlig bruge det til i dag?

Videnskab.dk’s podcast har i weekenden indtaget festivalen ‘Historiske Dage’ i København for at finde ud af, hvilken betydning forskning i historien har for vores liv i dag.

Udover en snak med festivalleder på 'Historiske Dage', Henrik Thorvald Rasmussen, var vi også var forbi DTU's Teknologihistorie, Mosede Fort, der netop har igangsat et kæmpe forskningsprojekt om Danmark under 1. verdenskrig, og Dansk Center for Herregårdsforskning.

Medvirkende:

Laila Swisler, chefkonsulent ved DTU Teknologihistorie
Henriette Buus, museumsleder på Greve Museum og Mosede Fort
Signe Boeskov, centerleder af Dansk Center for Herregårdsforskning
Henrik Thorvald Rasmussen, festivalleder af Historiske Dage
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S3 Ep7: Ville vi kunne forstå »Gørrrmørrr« Den Gamle?

Videnskab.dk — Thu, 08 Mar 2018 13:53:26 +0000

Hvis vi nu kunne rejse tilbage til vikingetiden, banke på døren hos Gorm Den Gamle og bede om et krus øl - ville vi så kunne forstå hinanden, eller ville vi tale helt forbi hinanden?

Spørgsmålet er godt, men svaret er endnu bedre:

»Kurrrmmmmrrrrr« eller »Gørrrmørrr« er to af sprogforskerens fantastiske bud på, hvordan Gorm præsenterede sig selv i døren.

Manden bag denne genopførsel af Gorm Den Gamles rullen med r'erne er Frans Gregersen, som er professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Udover den gamle vikingekonges fremmedagtige udtale kan du blandt andet også blive klogere på, hvor godt vi ville kunne forstå Christian 4. og H. C. Andersen.

Medvirkende:

Frans Gregersen, professor i dansk sprog på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Kristian Højgaard Nielsen, videojournalist på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep6: Ugens podcast med mangfoldighedskonsulent: Få dig en kvindelig medvært!

Videnskab.dk — Thu, 01 Mar 2018 12:40:45 +0000

Forestil dig en vært på TV-avisen.

Forestillede du dig en hvid mand (måske i jakkesæt og slips)?

Det er slet ikke så underligt, forklarer Sabrina Vitting-Serup, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, i ugens podcast.

Medierne former nemlig i høj grad vores måde at agere og tænke på. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at bryde med den meget ensidige repræsentation i medierne, mener Sabrina Vitting-Serup, der i denne uges podcast diskuterer, hvilke strømninger, der er i gang for at komme stereotyperne til livs.

Derudover sætter vi os selv under luppen og spørger Sabrina Vitting-Serup, hvorvidt Videnskab.dk's podcast reproducerer ensidige stereotyper i valg af kilder og emner.

Medvirkende:

Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links til Mennesker, Medier og Mangfoldighed på ForskerZonen:

S3 Ep5: Forskere skelner fup fra fakta i tre påstande om kost

Videnskab.dk — Thu, 22 Feb 2018 12:43:41 +0000

Myter om kost og sundhed florerer i høj grad i medierne, og det kan være svært at skelne sandt fra falsk.

Derfor har Videnskab.dk i denne uges podcast valgt at invitere forskerne bag bogen ‘100 Myter om Fordøjelse og Kost’ til en snak om sund kost.

De to forskere giver i podcasten blandt andet svar på, om for meget kaffe er usundt, om superfoods gør dig supersund, og om gluten er farligt.

Derudover vender vi historier om en nyopdaget sommerfugl og en hybrid mellem et menneske og et får, og så får du en guide til, hvordan du undgår at blive snydt af dokumentarfilm.

Medvirkende:

Sofie Ingdam Halkjær, ph.d.-studerende på Gastroenheden på Hvidovre Hospital
Andreas Munk Petersen, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links, uddrag fra bogen ‘100 Myter om Kost og Fordøjelse’ på ForskerZonen:

S3 Ep4: Fordele og ulemper ved interventionsforskning

Videnskab.dk — Thu, 08 Feb 2018 13:39:34 +0000

Hvordan forebygger vi, at unge på gymnasiale- og erhvervsuddannelser dropper ud på grund af hashmisbrug?

Og hvordan får vi dem, som er ramt af angst og depression, tilbage på arbejdsmarkedet?

Det forsøger forskere at give os svaret på ved at måle på effekten af konkrete indsatser i samfundet. Den type forskning hedder interventionsforskning.

I denne uges podcast kigger vi på fordele og ulemper ved interventionsforskning med hjælp fra en forsker på området og to af vores egne journalister.

Medvirkende:

Anders Højen, lektor på TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet
Anne Ringgaard, journalist på Videnskab.dk
Marie Barse, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Videnskab.dk's tema om interventionsforskning

S3 Ep3: Kan kvantekryptering holde hackere ude af din bankkonto?

Videnskab.dk — Thu, 01 Feb 2018 13:32:51 +0000

Bankkonto, feriebilleder og private emails.

Hele vores liv ligger efterhånden i den digitale sky, og det er en stor udfordring at holde hackerne væk fra vores personfølsomme data. De såkaldte kvantecomputere med overlegen regnekraft gør ikke problemet mindre.

Komplekse problemer kalder på komplekse løsninger - og i dette tilfælde hedder svaret kvantekryptering. Men kan kvantekryptering holde hackerne på porten, eller vil de bare opfinde nye veje ind til din email- og bankkonto?

Medvirkende:

Christian Scheffmann Jacobsen, postdoc på Institut for Fysik på DTU
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S3 Ep2: Hvad er CRISPR?

Videnskab.dk — Thu, 18 Jan 2018 13:05:54 +0000

Kuren mod hiv? Eller løsningen på den globale fødevaremangel?

Der er ingen grænser for, hvad genteknologien CRISPR kan løse af fremtidens problemer. Hvis der altså ikke opstår alt for mange problemer hen ad vejen.

I sidste uge skrev vi for eksempel, at vores immunforsvar måske kan være en kæp i hjulet for den fremadstormende teknologi. Men hvad kan vi i det hele taget bruge den revolutionerende 'gen-saks' til? Og hvor længe skal vi vente?

Det - og mange flere spændende spørgsmål - kan du høre svarene på i ugens podcast.

Og så vender vi historier om sprog, mystiske radioglimt og små dillere i ugens nyhedsoverblik.

Medvirkende:

Rasmus O. Bak, adjunkt i biomedicin ved Aarhus Institute of Advanced Studies ved Aarhus Universitet
Thomas Ploug, professor og leder af Center for Anvendt Etik og Videnskabsfilosofi på Aalborg Universitet
Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S3 Ep1: 2018 bliver et vildt videnskabsår

Videnskab.dk — Thu, 11 Jan 2018 14:04:10 +0000

Hvad skal du holde øje med, notere dig, og glæde dig til i forskningsåret 2018?

Videnskab.dk's podcast vender stærkt tilbage i 2018, hvor vi starter året ud med at se dybt i videnskabens krystalkugle.

Vi har samlet et stærkt hold af spåkoner og en enkelt spåmand, der tilsammen giver 10 anbefalinger til forskningsåret 2018.

Vi kommer naturligvis også omkring ugens nyhedsoverblik, hvor redaktionssekretær, Ditte Svane-Knudsen, fremhæver historier om Årets Danske Forskningsresultat, andefodring og et DNA-studie om de første skandinavere.

Medvirkende:

David Budtz Pedersen, professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet
Anja C. Andersen, Professor på Niels Bohr Institutet
Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk
Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
Ditte Svane-Knudsen, redaktionssekretær på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Thomas Hoffmann og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep19: Nytårsspecial: Her er et udpluk af de vigtigste og sjoveste historier fra 2017

Videnskab.dk — Thu, 28 Dec 2017 11:24:22 +0000

2017 har været et år fyldt med fascinerende, skøre, alvorlige, opsigtsvækkende, banebrydende og tankevækkende historier på Videnskab.dk. Nogle forskningsresultater har åbnet op for et helt nyt kapitel i vores udforskning af universet, mens andre har givet os et smugkig tilbage til noget af Jordens tidligste liv.

Nu går 2017 på hæld, og i den anledning har vi i ugens podcast valgt at lave en helt særlig nytårsudsendelse:

To af redaktionens journalister, Charlotte Price Persson og Lise Brix, er gået i samråd med Videnskab.dks nyhedsredaktør Jonas Salomonsen om at finde og præsentere årets mest interessante historier. I podcasten kan du blandt andet høre dem fortælle om ’årets astro-nyhed’ og om opdagelsen af mikroorganismer, som i 3,8 milliarder år har ligget indkapslet i ædelsten i Grønland.

De tre kommer også en tur omkring nogle af årets sjoveste historier, og til sidst giver de deres bud på, hvad vi mon kan vente os af forskningsåret 2018.

(Optaget den 21. december)

Medvirkende:

Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk
Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S2 Ep18: Juletræet, risalamande og gaver: Historien bag traditionerne juleaften

Videnskab.dk — Thu, 21 Dec 2017 14:01:36 +0000

På søndag gør vi det igen. Sætter tænderne i sprød flæskesvær og brunede kartofler, udveksler dyrtindkøbte gaver og mumler med på 'Et barn er født i Bethlehem', mens vi går i ring om juletræet.

Julen er hjerternes fest, og danskerne har holdt den - og holdt af den - i mange, mange år.

Men hvorfor har vi egentlig et grantræ i vores stue i julen, og hvad er historien bag, at vi leder efter en mandel i vores risalamande?

Det og meget mere kan du få svar på i ugens podcast, der handler om den danske jul.

Og Jonas Salomonsen giver som altid et overblik over ugens historier fra videnskabens verden.

Medvirkende:

Charlotte S. H. Jensen, julearkivar på rigsarkivet
Caroline Nyvang, seniorforsker på Dansk Folkemindesamling
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Videnskabens bud på den perfekte julemiddag

S2 Ep17: Mangler du en genial idé? Så stjæl den fra naturen

Videnskab.dk — Thu, 14 Dec 2017 12:55:39 +0000

Året er 1941. Den schweiziske ingeniør George de Mestral vandrer gennem Alperne på vej hjem fra jagt, men han forstyrres konstant af de små burrefrø, der svæver i vinden og filtrer sig fast i hans jagttøj og i pelsen på hans jagthund.

I løbet af et øjeblik, af hvad der må have været en mærkelig blanding af frustration og nysgerrighed, fødes der i George de Mestral en strålende idé.

Et par årtier senere kender hele verden velcroen. Inspireret af de små, irriterende burrefrø udvikler George de Mestral den smarte lukkemetode, der blandt andet blev brugt til astronauternes rumdragter under månemissionen i 1969.

Velcroens historie er en klassisk fortælling om denne uges podcasttema, biomimetik, også kendt som bionik - det videnskabelige felt, hvor teknologi udvikles med inspiration fra naturen.

Vi har naturligvis også været forbi nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der deler ugens vigtigste historier.

Medvirkende:

Torben Lenau, lektor på Institut for Mekanisk Teknologi på DTU
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep16: Repurposing: Gammel medicin kan være sand guldgrube

Videnskab.dk — Thu, 07 Dec 2017 13:45:27 +0000

Viagra er et eksempel på en ny tendens inden for medicinalforskning, såkaldt 'repurposing', hvor man genbruger medicin mod andre sygdomme, end det oprindeligt var rettet mod. Viagras evne til at give mænd rejsning blev kun opdaget ved et tilfælde, mens man testede medicinens egentlig tiltænkte formål, som var behandling af for højt blodtryk.

Det er dog kun ét af mange tilfælde, hvor forskerne har fundet nye anvendelser af gammel medicin.

Af splinternye ting på medicinforskernes tegnebræt er blandt andet antabus, som netop har vist sig ikke kun at gavne alkoholikere, men også kan bekæmpe kræft. Og sklerosemedicin har for nyligt vist sig at kunne slå multiresistente bakterier ihjel.

Vi ser nærmere på repurposing i ugens podcast.

Du bliver selvfølgelig også guidet igennem tre af ugens vigtigste nyheder med hjælp fra Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen.

Medvirkende:

Nils Brünner, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet
Thomas Vorup-Jensen, professor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep15: Kan vi stole på sponseret forskning?

Videnskab.dk — Thu, 30 Nov 2017 13:05:23 +0000

Fonde og virksomheder smider millioner af kroner efter danske universitetsforskere og deres forskning. Det er helt normalt, og den danske forskningsverden ville næppe kunne fungere uden.

Men hvilke faldgruber findes der, når forskningen er betalt af private lommer? Sponseret forskning er temaet i denne uges podcast.

Medvirkende:

Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet
Bjarke Bak Christensen, institutdirektør på Institut for Bioteknologi og Biomedicin på DTU
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links: Tre Videnskab.dk-artikler om Arne Astup:

S2 Ep14: En dyster hemmelighed i hjertet af kunstig intelligens

Videnskab.dk — Thu, 23 Nov 2017 12:42:23 +0000

Talende smartphones og selvkørende biler. Det er den fagre nye verden, der venter os lige om hjørnet, og den bliver mere og mere kompleks.

Kunstig intelligens er én af videnskabens absolutte hotspots - både fordi det ulmer af muligheder, men også fordi det pludseligt kan blive farligt og ukontrollerbart, som det stedse illustreres i sci-fi litteratur og -film.

I denne uges podcast er vi taget ud på DTU i Lyngby for at tale med Ole Winther, professor på DTU COMPUTE, om 'black box-problemet' i kunstig intelligens.

Vi har som sædvanligt også vendt tre af ugens mest interessante historier fra Videnskab.dk med nyhedsredaktør Jonas Salomonsen.

Medvirkende:

Ole Winther, professor på DTU COMPUTE
Martin Grønbæk, programleder på HK LAB
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep13: Fem overraskelser om kommunalvalget

Videnskab.dk — Thu, 16 Nov 2017 13:27:19 +0000

Du kan for tiden ikke åbne en avis eller glo på en lygtepæl uden at opdage, at der er kommunal- og regionsrådsvalg 21. november.

For de fleste betyder det, at de skal til de skal traske ned i stemmeboksen og sætte et par krydser på tirsdag.

For valgforskerne fylder begivenhed en del mere. Det er nemlig en stor mulighed for at opdage både vigtige og spøjse detaljer om, hvordan vi egentlig stemmer.

Vi har gravet i den eksisterende valgforskning og fundet de mest overraskende opdagelser.

Podcasten indledes af en hurtig snak med Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, der fortæller om tre af ugens mest interessant videnskabshistorier.

Medvirkende:

Jonas Hedegaard Hansen, ph.d. og valgforsker på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet
Lasse Lausten, adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet
Jens Blom-Hansen, professor på Statskundskab på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Videnskab.dk-tema om kommunalvalget

S2 Ep12: Pyramide-mystik har en skyggeside

Videnskab.dk — Thu, 09 Nov 2017 13:56:36 +0000

Verdens hang til mystik har været på fuldt blus i de seneste uger.

Et hidtil ukendt hulrum i Keops-pyramiden blev opdaget 2. november, og ingen ved endnu, hvad det godt 30 meter lange hulrum gemmer på.

Men vi ved, at pyramidernes hemmeligheder giver genlyd i medierne verden over - og at den voldsomme fascination måske har en bagside.

De egyptiske myndigheder er tidligere blevet kritiseret for at tilbageholde oplysninger i jagten på Dronning Neferitis grav for at skabe hype om fundet. Den strategi graver ugens podcast lidt dybere i.

Og så kan nyheden om det nye pyramidefund få det til at krible i gravrøvernes fingre. De gamle skatte går nemlig som varmt brød i både de store antikvitetshuse og på det sorte marked.

Og du får selvfølgelig ugens tre vigtigste forskningsnyheder i ugens nyhedsoverblik.

Medvirkende:

Kim Ryholt, professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studie
Rune Olsen, ph.d.-studerende på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep11: Hvorfor ser nogle spøgelser?

Videnskab.dk — Thu, 02 Nov 2017 12:34:57 +0000

Det er november. Det er Halloween. Det er mørkt. Og det spøger - eller gør det? Vi mennesker har alle dage set spøgelser og andre overnaturlige væsner, men hvorfor egentlig? Det prøver vi at finde svaret på i denne podcast, hvor vi talt med to forskere, der på hver deres måde har forsket i emnet:

Kirsten Marie Raahauge, der er antropolog og lektor, står bag projektet ‘Hjemsøgte huse’, der bygger på over 100 interviews med danskere, som har oplevet overnaturlige hændelser.

Postdoc, Marc Malmdorf Andersen, har lavet et Virtual Reality-studie, der beskriver, hvordan spøgelser og overnaturlige væsener skabes i vores hjerne, så hvis man får at vide, at man vil se et væsen i en skov, kan forventningen om at se væsenet gøre, at man faktisk ser det.

Du får selvfølgelig også ugens nyhedsoverblik af Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen.

Medvirkende:

Kirsten Marie Raahauge, lektor på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Artikektur, Design og Konservering
Marc Malmdorf Andersen, postdoc på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep10: Dansk rumudstyr bidrog til årets astronyhed

Videnskab.dk — Thu, 26 Oct 2017 12:33:11 +0000

I august kolliderede to neutronstjerner på mange milliarder ton i en fjern galakse. Og den slags går ikke ubemærket hen.

Kollisionen udsendte såkaldte tyngdebølger, som er små rystelser i rumtiden, udløst af tunge massers bevægelse - noget, som astrofysikere verden over har forsøgt at måle i tiden efter kollisionen. Målingerne var en kæmpe succes, da det for første gang i historien lykkedes forskerne at måle både lyd og lys fra samme hændelse i rummet.

»Det er stort set lige så stort, som dengang Galileo for første gange brugte et teleskop og kunne se måner omkring Jupiter,« drister Søren Brandt sig til at sige om årets store astrofysiske gennembrud.

Han er seniorforsker ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, og han giver det store overblik over årets ‘astro-nyhed’ i denne uges podcast.

Og som altid leverer nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, ugens nyhedsoverblik.

Medvirkende:

Søren Brandt, seniorforsker på DTU SPACE
Jonatan Selsing, ph.d.-studerende Niels Bohr Institutet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Videnskab.dk-artikel om årets astronyhed

S2 Ep9: Hvorfor får Danmark ingen Nobelpriser?

Videnskab.dk — Thu, 12 Oct 2017 12:43:55 +0000

I denne uges podcast begynder vi som altid med et lille overblik over nyheder fra forskningens verden. En af de helt store nyheder er om en mirakelpatient, som genvandt lidt af sin bevidsthed efter at have været komplet bevidstløs i 15 år. Det viser sig nu, at patienten er død!

Sidste uge var præget af det største prisshow inden for videnskabens verden, nemlig Nobelprisen.

Men den største cadeau, en forsker kan få, er gået forbi de danske forskeres næser de seneste 20 år. Sidste gang, en dansker vandt, var i 1997, hvor Jens Christian Skou vandt Nobelprisen i kemi. Det gjorde han for sit fund af natrium-kalium-pumpen, som har ændret vores viden om, hvordan celler fungerer.

Men hvad skal der egentlig til for, at Danmark igen kan vinde en Nobelpris? Få svaret i ugens podcast fra videnskab.dk.

Medvirkende:

Jane Hvolbæk Nielsen, professor og institutdirektør på DTU FYSIK
Simon Glerup, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet
Heine Andersen, professor emeritus på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Artikler fra nyhedsoverblikket:

S2 Ep8: Rumfartens vildeste højdepunkter

Videnskab.dk — Thu, 05 Oct 2017 12:24:36 +0000

Nu, hvor rumfarten fylder 60 år, samler vi op på, hvad der i tidens løb er sket. Rumfartsskribenterne, Henrik og Helle Stub, byder på de tre vildeste nedslag i rumfartens 60 år lange historie, og John Leif Jørgensen, professor på DTU Space, fortæller hvad, han tror, de næste 60 års rumfart vil byde på. Det drejer sig blandt andet om liv i rummet, Mars-landinger og rumturisme.

Denne uge har også stået i Nobelprisens tegn. Indtil videre er modtagerne af priserne i fysik-, kemi- og medicin-kategorierne blevet offentliggjort. Jonas Salomonsen forklarer i ugens nyhedsoverblik, hvad det i år har krævet af forskerne at modtage Nobelpriserne.

Medvirkende:

John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på Måling og Instrumentering på DTU SPACE
Henrik og Helle Stub, astronomi- og rumfartsskribenter
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep7: Hvor dumme var neandertalere egentlig?

Videnskab.dk — Thu, 28 Sep 2017 12:22:06 +0000

Når du har hørt denne podcast, vil du aldrig mere bruge 'neandertaler' som skældsord.

I lang tid har forskerne vidst, at vores nærmeste uddøde slægtning, neandertaleren, havde en hjerne, der var større end vores. Det har man haft svært ved at forlige med billedet af dorske hulemennesker, så forskerne har længe fastholdt, at det nok ikke har haft nogen større betydning.

Forskerne har også stemplet neandertalerne som primitive udgaver af os selv, baseret på et fossil af en syg neandertaler, der have en meget krumbøjet ryg.

»Med evolutionsteorien fandt man ud af, at vi mennesker bare var et dyr, ligesom alle andre. Så vi havde brug for et modbillede, der kunne styrke vores egen selvtillid og få os til at tro, at vi var specielle. Det er den rolle, neandertalerne har haft,« fortæller Peter C. Kjærgaard i podcasten.

Hør meget mere om vores fejlagtige syn på neandertalerne i denne podcast.

Derudover gennemgår vi også ugens nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør, Jonas Salomonsen, blandt andet kan fortælle om, hvordan en chip i kæben kan hjælpe mod Hortons hovedpine, også kaldet 'selvmordshovedpine'.

Medvirkende:

Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør på Statens Naturhistoriske Museum
Henrik Høgh-Olesen, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep6: Klimaskeptiske påstande skydes ned

Videnskab.dk — Thu, 21 Sep 2017 12:55:29 +0000

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte.

Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer.

»Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om:

Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr
Mulige fremtidsscenarier
Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet

Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker.

Medvirkende:

Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum
Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links: ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema

S2 Ep5: Dræberrobotterne kommer - eller hvad?

Videnskab.dk — Thu, 14 Sep 2017 12:49:20 +0000

»Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.« Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke.

Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før.

I denne uges podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i deres bekymring.

I ugens podcast kan du naturligvis også høre lidt om nogle af de andre aktuelle historier på Videnskab.dk. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer, vanen tro, en Top 3 over ugens mest interessante historier.

Medvirkende:

Kasper Støy, professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet
Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og Producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

Videnskab.dk-artikel om menneskelige superrobotter
Link til det åbne brev til FN

S2 Ep4: Forskere er bange for sex

Videnskab.dk — Wed, 06 Sep 2017 13:23:53 +0000

Verdens største sexundersøgelse er netop blevet skudt i gang i Danmark, og over de næste tre måneder får 200.000 danskere muligheden for at hjælpe forskere med at forstå samspillet mellem sexliv og helbred.

Undersøgelsen hedder Projekt SEXUS og er sat i søen af forskere ved Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. I denne uges podcast kan du møde en af forskerne bag, Morten Frisch, som fortæller om udfordringerne ved at starte et projekt om sex, 'akademisk berøringsangst' og behovet for at nedbryde tabuer om seksualitet.

Nyheden om undersøgelsen har også vakt begejstring på tværs af de videnskabelige discipliner. Camilla Skovbjerg Paldam, der er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, og leder af forskningsenheden Sexuality Studies, mener, at undersøgelsen er meget spændende, og hun ser frem til at bruge undersøgelsens resultater i hendes forskning om køn og seksualitet.

Men det skal ikke kun handle om sex, og denne uges nyheder på Videnskab.dk har også været vidt omkring. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer en top tre over ugens historier, som blandt andet har været præget af opdagelsen af zombiemyrer, der hærger de danske skove – og kan smitte mennesker.

Medvirkende:

Morten Frisch, overlæge og projektleder på Projekt Sexus
Camilla Skovbjerg Paldam, lektor på Aarhus Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep3: Findes aliens? Fortiden kan måske give svar

Videnskab.dk — Thu, 31 Aug 2017 12:21:54 +0000

Hvorfor gik der egentlig så lang tid før livet voksede sig stort? Vi ved, at der fandtes alger for mere end 2 milliarder år siden, men de første dyr og højerestående organismer opstod først for en halv milliard år siden. Det har et forskerhold fra The Australian National University nu fundet en del af svaret på:

For 650 millioner år siden skete der simpelthen en revolution i verdenshavene. Algerne vandt over bakterierne i kampen om dominans, og den sejr kom til at ændre Jorden for altid. Videnskab.dk besøger i podcasten Statens Naturhistoriske Museum og Tais W. Dahl, der er adjunkt der, for at tale om det nye studie fra Australien.

Han kommer også ind på, hvordan man overhovedet kan forske i økosystemer, der er over 600 millioner år gamle, hvordan denne type forskning minder om kriminalefterforskning, samt hvordan den kan bruges i nutidens klimaforskning. Og så slutter han i det ydre rum, når han fortæller om sin egen forskning, og om, hvordan man ved at dykke ned i millioner år gammel biologi og geologi måske kan finde svaret på, om der findes liv i rummet.

Podcasten byder også på et nyhedsoverblik, hvor Videnskab.dk's nyhedsredaktør Jonas Salomonsen kort gennemgår tre historier fra ugens løb.

Medvirkende:

Tais W. Dahl, adjunkt på Statens Naturhistoriske Museum
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links:

S2 Ep2: Historien bruges til at fremme nye agendaer

Videnskab.dk — Thu, 24 Aug 2017 12:19:47 +0000

I Charlottesville i USA har historiske monumenter den seneste tid været genstand for stor debat. Statuerne, der forestiller generaler fra den amerikanske borgerkrig, bliver nemlig beskyldt for at romantisere slaveri. I den forbindelse tager ugens podcast til Rigsarkivets overdådige Harsdorffssal og møder historiker Lif Lund Jacobsen, der netop er hjemvendt fra Nordisk Historikermøde, hvor 500 historikere mødtes i Aalborg.

På samme måde som i USA (dog på langt roligere facon) handlede en del af debatten på historikermødet også om statuer, og Lif Lund Jacobsen holdt oplæg om den internationalt kendte danske forsker Inge Lehmann. Inge Lehmann står nemlig model til et nyt monument, der skal stå på Vor Frue Plads i København, og ifølge Lif Lund Jacobsen er det med til at fremme en vis samfundsagenda. Københavns Universitet lagde nemlig vægt på, at monumentet skulle være af en kvindelig forsker – »med tryk på kvinde,« forklarer Lif Lund Jacobsen I podcasten kan du høre meget mere om Inge Lehmanns fantastiske forskerkarriere og desuden høre, hvorfor det giver mening, at nogen forsker i æggebakkernes historie.

Medvirkende:

Lif Lund Jacobsen, arkivar og forsker på Rigsarkivet
Bo Poulsen, lektor på Aalborg Universitet
Jørn Brøndal, lektor på Syddansk Universitet
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S2 Ep1: Her er den største misforståelse om vikingetiden

Videnskab.dk — Thu, 17 Aug 2017 11:48:00 +0000

De plyndrede vores nabolande, sejlede af sted i flotte vikingeskibe og var store, stærke krigere, der var berygtede langt omkring. Forestillingerne om vikingetiden og vikingerne er mange, og alskens TV-serier og film har ikke gjort meget for at pille de traditionelle syn på tiden fra hinanden. Men de stereotype fremstillinger giver ikke en retvisende billede af livet i vikingetiden.

I ugens podcast kan du komme i dybden med vikingetiden og blandt andet få svar på, hvorfor vikinger bliver fremstillet så stereotypt. Og så introducerer vi et nyt element: Et kort overblik over ugens vigtigste forskningsnyheder

Medvirkende:

Henriette Lyngstrøm, arkæolog og lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet
Anne-Christrine Frank Larsen, leder af Trelleborg
Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep22: Kan journalistik om videnskab være objektiv?

Videnskab.dk — Fri, 30 Jun 2017 13:46:26 +0000

HPV-vaccinen, klima-debatten, Ninka-sagen og konspirationsteorier – alt sammen eksempler på emner, som Videnskab.dk har dækket, og hvor der er uenighed om, hvad der er sandt, og hvordan videnskaben skal tolkes.

For hvordan skriver man egentlig om videnskab på den bedst mulige, mest retvisende og mest nuancerede måde?

Det spørgsmål har redaktionen på Videnskab.dk stillet sig ekstra flittigt denne uge, i forbindelse med at vi har været med på en stor international konference om videnskabsjournalistik i København, European Conference for Science Journalists 2017, hvor europæiske videnskabsjournalister mødtes og diskuterede fremtidens udfordringer.

Hvordan sikrer man eksempelvis, at artikler om videnskab er dækkende og troværdige? Skal små og store studier have lige meget omtale? Og hvad skal videnskabsjournalister være opmærksomme på i en tid, hvor fake news ofte spredes hurtigere end fakta?

De problematikker kan du høre meget mere om i denne podcast, hvor vi går kritisk i kødet på videnskabsjournalistikken – og dermed også Videnskab.dk’s egne styrker, svagheder og udfordringer.

Medvirkende:

Søren Schultz Jørgensen, ph.d., direktør i Kontrabande
Berit Viuf, medarrangør af European Conference for Science Journalist og næstformand i Danske Videnskabsjournalister
Peter Hyldgård, udviklingschef på Videnskab.dk
Bjørn Gunnar Hallson, ph.d.-studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet
Kirstine Jacobsen, projektleder på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep21: Hvordan beskytter vi os mod hormonforstyrrende stoffer?

Videnskab.dk — Thu, 22 Jun 2017 20:57:08 +0000

I maj og juni bragte vi en stor artikelserie om hormonforstyrrende stoffer, hvor forskere, embedsmænd og politikere medvirker. Serien sætter især fokus på de meget omstændige regler, der er på området.

I en tid hvor mange taler om, at forskere skal byde ind med deres viden til myndigheder og politikere, står man som forsker i hormonforstyrrende stoffer i en særlig position, fordi myndigheder og politikere lovgiver netop på baggrund af den forskning, man laver.

Men hvad er hormonforstyrrende stoffers påvirkning på kroppen? Hvilke produkter undgår forskerne selv? Og hvordan bliver forskning brugt politisk i EU?

Medvirkende:

Anna-Maria Andersson, forskningsleder på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet
Christel Schaldemose, medlem af Europa-parlamentet

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep20: Hvordan klarer du dig bedst til eksamen?

Videnskab.dk — Fri, 09 Jun 2017 12:46:52 +0000

Svedkirtlerne pumper nok lidt hurtigere på de tusindvis af unge mennesker, der i disse dage skal op til eksamen. I ugens podcast giver vi gode råd til eksamen.

Vi har talt med to forskere, der gør os klogere på, hvordan mindfulness, coachingpsykologi, søvn og fysisk aktivitet kan styrke din præstation foran det grønne bord.

Medvirkende:

Reinhard Stelter, professor på Institut for Idræt og Ernæring (KU)
Jesper Lundbye-Jensen, lektor på Institut for Idræt og Ernæring (KU)

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep19: Videnskabens svar på Roskilde Festival

Videnskab.dk — Fri, 02 Jun 2017 10:31:08 +0000

En ny festival har set dagens lys. Bloom er navnet, og festivalen er en slags videnskabens svar på Roskilde Festival. Videnskabsfestivalen, der løb af stablen den 27. og 28. maj i Søndermarken i København, bød på fadøl, madboder og store festivaltelte, hvor en lang række danske og udenlandske forskere holdt foredrag om alt fra astrofysik til antropologi.

Medvirkende:

Anja C. Andersen, astrofysiker (Niels Bohr Instituttet)
Vagn Lundsgaard Hansen, matematiker (DTU)
Svante Lindeburg, festivalleder af Bloom

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep18: Sådan undgår du at sprede falske nyheder

Videnskab.dk — Wed, 24 May 2017 10:32:10 +0000

Begrebet 'fake news' er kommet på alles læber og fylder meget i den offentlige debat, både herhjemme og internationalt, efter Donald Trump under den amerikanske valgkamp beskyldte flere nyhedsmedier for at bringe falske nyheder.

Og netop udviklingen i vores nyhedsforbrug er udgangspunktet for denne uges podcast, hvor vi går i dybden med mediebilledet anno 2017 og ser på journalisters og borgeres nye roller som nyhedsformidlere.

Podcasten er andet afsnit af den nye podcast-serie Perspektiv, som er en del af ForskerZonen og er lavet i samarbejde med Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Medvirkende:

Professor Stig Hjarvard, Københavns Universitet
Lektor Nete Nørgaard Kristensen, Københavns Universitet

Produktion: Kristian H. Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep17: Er der for lidt kontrol med hormonforstyrrende stoffer?

Videnskab.dk — Fri, 19 May 2017 12:07:05 +0000

Spyt i en kop, send koppen til et laboratorie, og vent nogle uger på, at din DNA-prøve kommer tilbage. For omkring 1.000 kroner kan du få et privat firma til at lave en gentest på dit DNA, altså en såkaldt forbrugergentest. Her kan du få svar på alt fra, hvor dine forfædre stammer fra, hvilken type ørevoks du har, og hvilke sygdomme du er disponeret for.

Lasse Folkersen, adjunkt på DTU, mener, at alle mennesker har ret til information om dem selv. Derudover mener han også, at forbrugergentest kan bruges til at finde ud af, hvilken medicin der bedst passer til folk. Den holdning deler han ikke med Thomas Ploug, professor i medicinsk etik på Aalborg Universitet.

Thomas Ploug mener, at testene er kommet på markedet for tidligt, og at der er et begrænset evidensgrundlag. Du kan høre debatten i denne uges podcast, hvor også Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet og medlem af Etisk Råd, kommer med sit syn på forbrugergenetikstesten.

Cremer, tandpasta og solcreme, ja, selv opvaskebørsten, kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Det er stoffer, som efterligner kroppens egne hormoner og derfor kan forstyrre alle mulige processer i kroppen. Den problematik har ført til Videnskab.dk's temaserie Forstyrrede Hormoner. Mød journalisterne bag artikelserien sidst i podcasten.

Medvirkende:

Lasse Folkersen, adjunkt på DTU og stifter af impute.me
Thomas Ploug, professor på Aalborg Universitet
Anne-Marie Gerdes, professor på Rigshospitalet
Charlotte Price Persson, journalist
Ida Eriksen, journalist
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, journalist

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep16: Bestemmer Den Trilaterale Kommission verdens udvikling?

Videnskab.dk — Thu, 11 May 2017 11:38:37 +0000

Ikke alle har hørt om Den Trilaterale Kommission. En lukket klub, hvor toppolitikere, succesrige erhvervsfolk og den akademiske elite fra Nordamerika, Asien og Europa mødes og diskuterer verdens udvikling. En klub, som er omgivet af mystik og konspirationsteorier.

Ved at lytte til denne uges podcast, kan du blive meget klogere på, hvad denne ’hemmelige’ klub er, hvad den laver, og hvorfor den er blevet dannet.

Podcasten er det første afsnit af den nye podcast-serie ‘Perspektiv’, som er en del af ForskerZonen og er lavet i samarbejde med Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet.

Medvirkende:

Bo Lidegaard dr.phil. og historiker
Dino Knudsen ph.d. og historiker

Produktion: Kristian H. Nielsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep15: Vores dialekter sladrer om samfundet

Videnskab.dk — Fri, 05 May 2017 12:39:23 +0000

»Bønnene de kjørte på tjorvet med ders grånsawer.«

Denne dialekt er ikke bornholmsk. Det er faktisk ikke engang en dialekt, som findes i dag. Det er i stedet den uddøde dragør-dialekt, som du blandt andet kan høre i ugens podcast. Vi har nemlig besøgt Afdeling for Dialektforskning på Nordisk forskningsinstitut og gået på opdagelse i deres arkiv over 3.000 forskellige optagelser af fortidens danske dialekter. De gamle stemmer kan ifølge forskerne gøre os klogere på sprogets udvikling, samfundet og os selv.

I ugens podcast møder vi også to af forskerne fra det hold, der i år vandt Årets Danske Forskningsresultat. Vinderne er klimaforskere, og de er glade for, at der stadig er stor interesse for klimaforskning, selvom deres resultater i virkeligheden er deprimerende nyt.

Medvirkende:

Pia Quist afdelingsleder på Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet
Jens Olaf Pepke Pedersen seniorforsker på DTU Space
Gary Shaffer professor emeritus på Niels Bohr Instituttet

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep14: March for Science - hvad er fakta?

Videnskab.dk — Fri, 28 Apr 2017 12:42:20 +0000

Siden den amerikanske valgkamp har der været meget debat om, hvad alternative fakta er, og hvordan man skelner fup fra fakta. Det har fået forskere fra hele verden på gaden til at kæmpe for videnskaben.

Forskere fra hele landet og deres støtter mødtes i lørdags i Aarhus og København for at vise deres støtte til videnskaben. Derudover var der demonstrationer i omkring 600 byer i hele verden, og Marchen var repræsenteret på alle kontinenter, inklusiv Antarktis.

Men hvad er fakta? Og er noget fakta mere faktuelt end andet fakta? I denne uges podcast har vi inviteret to forskere i studiet, for at diskutere videnskaben, og hvad alternative fakta er.

Medvirkende:

Lektor Anja C. Andersen (Niels Bohr Instituttet og March for Science)
Professor Johan Peter Uldall Fynbo

Vært og Producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep13: Mød kvinden bag Skrydstrupkvinden

Videnskab.dk — Fri, 21 Apr 2017 12:38:41 +0000

På Videnskab.dk kunne vi for nyligt afsløre, at Skrydstrupkvinden var indvandrer. Karin Margarita Frei, der er professor i arkæometri på Nationalmuseet, er hende, der lavede de afslørende analyser af Skrydstrupkvindens tænder og hår, som viste at kvinden fra bronzealderen var vokset op udenfor Danmark. Det var også Karin Margarita Frei, der to år tidligere viste, at Egtvedpigen også var indvandrer. I denne uges podcast får du mulighed for at møde Nationalmuseets første kvindelige professor, som står bag de to skelsættende opdagelser.

Skal man komme is på skader? Hvis vi får et spark over skinnebenet til fodbold, falder på rulleskøjter eller bare får en bule i panden, mens vi kigger dybt efter noget lækkert i køkkenskabet, så hører vi tit det samme råd - kom is på. Men en af Videnskab.dk’s læsere er stødt på en artikel på nettet, der påstår, at isposen faktisk ikke hjælper, tværtimod skulle den stoppe de celler, der vil reparere skaden.

»Det er så langt fra min børnelærdom, at jeg er nødt til at vide, om det holder vand,« skriver vores læser Niels Randrup-Thomsen til Spørg Videnskaben.

I ugens podcast kan du høre nærmere om, om is rent faktisk er gavnligt for en skade, hvor forskerne også giver deres bud på, hvad man ellers kan gøre.

Medvirkende:

Karin Margarita Frei, forskningsprofessor i arkæometri (Nationalmuseet)
Journalist Anne Ringgaard (Videnskab.dk)

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep12: Kan du forstå kvantefysik?

Videnskab.dk — Tue, 11 Apr 2017 21:42:41 +0000

Superpositionstilstand, korrelationer og entanglement. Kvantefysik er ikke let at forstå, hvis man ikke selv er fysiker eller naturvidenskabeligt begavet. Det er derfor lidt af en udfordring, hvis man som kvantefysiker gerne vil formidle sin viden om kvantemekanikken ud til den brede offentlighed. For hvordan forklarer man kvantebits og superpositionsprincippet i et sprog, så sosu-medhjælperen, revisoren og journalisten kan forstå det? Det er netop den udfordring, som Ulrich Busk Hoff og QuantumLab på DTU står overfor, og det er derfor også det emne, som ForskerZonens første podcast beskæftiger sig med.

Medvirkende:

Ulrich Busk Hoff (DTU)

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep11: Mød KU's nye rektor, stormagten Danmark og delehåndklædet

Videnskab.dk — Fri, 07 Apr 2017 12:46:32 +0000

I ugens podcast kan du høre Michael Bregnsbro, der er lektor i historie, fortælle, hvordan Danmark blev en kolonimagt.

Købenshavns Universitets nye rektor Henrik Wegener har en ph.d. i mikrobiologi og en fortid som prorektor på DTU. Men hvem er han egentlig – og hvilken rolle har man som rektor på landets ældste universitet?

De fleste af os har nok stået i situationen. Eller også har vi et barn, der har. Til fodboldtræning, i svømmehallen eller til idræt i skolen - her kan det ske, at vi glemmer vores eget håndklæde og låner en vens. Det er også fast rutine i idrætslærer og Videnskab.dk-læser Claus Friis Tøttrups timer, der i denne uge har skrevet ind til Spørg Videnskaben, om der ikke kan være en sundhedsmæssig risiko ved at lade børnene låne hinandens håndklæder. »Kan eleverne blive syge?« spørger han. Og ja, det kan de.

Medvirkende:

Michael Bregnsbo (SDU)
Henrik Wegener (KU)
Ida Eriksen (Videnskab.dk)

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep10: Derfor elsker tobaks- og medicinalfirmaer helbredstjek

Videnskab.dk — Fri, 31 Mar 2017 12:02:01 +0000

Databaser skaber tids-vindue til Dansk Vestindien

I forbindelse med 100-året for salget af de Dansk Vestindiske Øer, har Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek digitaliseret deres materiale om øerne. Rigsarkivet alene har 1,3 kilometer hyldeplads med gamle arkiver om den tidligere koloni. Nu er alt dette altså blevet gjort tilgængeligt for offentligheden. Der findes både billeder og arkiver fra kolonitiden.

Er der en aldergrænse for angst?

Hvis du skal have tilskud til psykologhjælp, fordi du har angst, skal du være mellem 18 og 38 år. Men denne øvre og nedre grænse giver ikke nogen mening, mener forskere. Der mangler simpelthen evidens for, at sygdommen, som hvert år koster staten 9,3 milliarder kroner, er aldersbetinget. Tidligere var der også et aldersloft på 38 år for depressionsramte, hvis de skulle have tilskud til psykologhjælp. Men det har man nu fjernet.

Vi har også været forbi historien om, at helbredstjek ikke virker. Ifølge en forsker forsøger man alligevel stadig at indføre helbredstjekkene, fordi der en økonomisk fordel for tobaksindustrien og medicinfirmaer. Alt dette kan du høre meget mere om i ugens podcast.

Medvirkende:

Klinisk professor Torben Jørgensen
Forsknings bibliotekar Mette Kia Krabbe Meyer
Arkivar Niklas Thode Jensen
Journalist Ida Eriksen

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep9: Forskere skal råbe op, når politikere taler usandt

Videnskab.dk — Fri, 24 Mar 2017 13:11:41 +0000

Ifølge præsidenten for ERC, Jean-Pierre Bourguignon, er der kommet en manglende respekt over for fakta, hvor han nævner Donald Trumps udtalelser som eksempel. Jean-Pierre Bourguignon mener, at forskerne kan være med til at ændre denne tendens ved at blande sig mere i den offentlige debat, hvis de sidder inde med viden, som modsiger politikerne. Heine Andersen, der er professor ved Sociologisk Institut på KU, mener også, at forskerne skal mere på banen i den offentlige debat.

Selvom vi biologisk har lettere ved at få børn, når vi er yngre, så er måske ikke det mest optimale for børnenes trivsel. Et nyt studie peger nemlig på, at børn er gladere og trives bedre, hvis deres mor var over 30 år, da de fik dem. Men ifølge forskeren bag studiet, Dion Sommer, der er professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, er det mere end bare alderen, der gør udfaldet.

Medvirkende:

Professor Dion Sommer (Aarhus Universitet)
Jeppe Carstensen (CPH:DOX)
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (Aarhus Universitet)
Filminstruktør Mila Aung-Thwin
Professor emeritus Heine Andersen (Københavns Universitet)
Journalist Johanne Uhrenholt Kusnitzoff

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep8: Medicinsk cannabis, rumrejser og hjernerystelser

Videnskab.dk — Fri, 17 Mar 2017 13:24:10 +0000

I denne uges podcast har vi været forbi nyheden om, at rumfartøjet Juno er gået i stykker – og hvorfor forskerne er glade for dette. Vi har også fået to forskere til at diskutere legaliseringen af medicinsk cannabis, samt en historie om, at der mangler dansk forskning i hjernerystelser og til sidst får vi svaret på, om man kun udskyde demens ved at læse Videnskab.dk

Medvirkende:

Professor Morten Ebbe Juul Nielsen (KU)
Lektor Thomas Ploug (AAU)
Professor Philip Hofmann (AU)
Dr. John Connerney (NASA)
Kim Friedrich formand for Hjernerystelsesforeningen
Journalist Anne Ringgaard

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep7: Fartgrænser, arsen i ris og telefoner i toilettet

Videnskab.dk — Fri, 10 Mar 2017 13:46:16 +0000

Ugens podcast kommer vidt omkring. Vi starter med en diskussion mellem forskere og politikere om nye fartgrænser. Vi kigger også på det farlige stof arsen, som findes i ris, samt på dialekter, åben forskning og telefoner, der tabes i toilettet.

Medvirkende:

David Budtz Pedersen
Signe Wedel Schøning
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Anne Ringgaard
Ida Eriksen

Vært, producer og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep6: Danmarks yngste ph.d. vil hjælpe patienter med muskelsvind

Videnskab.dk — Fri, 03 Mar 2017 14:35:52 +0000

Martin Brandhøj Skov er Danmarks yngste ph.d. Han er bare 27 år, og på de 8 år, der er gået, siden han tog sin studentereksamen, har han gennemført en bachelor, en kandidat og en ph.d. i molekylær medicin på Aarhus Universitet.

Han forsvarede sit ph.d.-projekt 23. februar. Projektet handler om myotoni, som er en tilstand, der får muskler til at trække sig sammen, selvom musklens nerver ikke beder den om det.

Martin Brandhøj Skovs ph.d.-projekt viser, at myotoni kan mindskes ved at øge niveauet af calcium og magnesium i kroppen. Resultatet kan vise sig at komme patienter med muskelsvind til gode, fordi mange typer af muskelsvind indeholder myotoni, som får musklerne til at spænde unødigt op.

»Vi har nogle data, der tyder på, at hvis man dæmper myotonien, kan det være, at muskelsvindspatienter bliver bedre til at redde nogle af de muskelfibre, der ellers ville gå til grunde,« siger Martin Brandhøj Skov.

Ung alder er en fordel I denne uges podcast kan du også høre Martin Brandhøj Skov fortælle om, at hans unge alder har været en fordel, når han har søgt forskningsmidler.

»Det har nok været en fordel, når jeg har søgt penge til forskning, at der på ansøgningen står, at jeg er født i 1989, fordi bedømmelsesudvalget kan tænke, at det har krævet noget 'drive' at have nået så meget i så ung en alder,« siger Martin Brandhøj Skov.

Året er 1176. En mand ved navn Herlog har lige slået sin kone, Margrethe, ihjel, og han kommer pludselig i tanker om, at han har et stort problem: Margrethe er i familie med den magtfulde biskop Absalon! Herlog tænker, at Absalon ikke vil blive glad for at høre, at han har dræbt Margrethe. Han panikker, hænger Margrethe op i et reb i laden og får det til at ligne et selvmord.

Selvmord var en synd i middelalderen, og Margrethe bliver en skamplet på familien. Men pludselig begynder der at ske mystiske ting og sager, der hvor Margrethe er begravet, og Absalon aner uråd. I ugens podcast kan du høre journalist Charlotte Price Persson fortælle denne drabelige historie, og hvad fundet af en brønd lidt uden for Køge har med historien at gøre.

Vores læser Freddy Tranmøller har skrevet til vores læserbrevkasse, Spørg Videnskaben, og spurgt, hvorfor nogle dyr kan opnå giga-størrelse? Et dyr, der havde giga-størrelse, var hunden Zeus. Zeus var med sine 111 centimeter verdens højeste hund, men den store grand danois døde som 5-årig i 2014.

I ugens podcast kan du høre redaktionsassistent Oliver Nyberg fortælle om, hvorfor Zeus døde, og hvorfor Olivers oldefars lystfiskerhistorier måske er sande. Podcasten byder også på historier om medicinsk cannabis og ordningen Bestil en Forsker, hvor man lige nu kan bestille et foredrag af en spændende forsker - helt gratis!

Medvirkende:

Martin Brandhøj Skov
Maja Schultz
Peter Zeeberg
Thomas Hoffmann
Oliver Nyberg
Trine Wiinholt Bentsen
Charlotte Price Persson

Producer og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep5: Hvorfor dør farmor før mormor?

Videnskab.dk — Fri, 24 Feb 2017 14:16:52 +0000

Årets største generelle videnskabskonference, AAAS i Boston, USA, bød i år på mange spændende nyheder, og vores udsendte journalist, Thomas Hoffmann, var på pletten. Blandt andet blev der fremlagt et forsøg, der viste, at forsøgspersoner fik skarpere hjerner i månederne, efter de begyndte på medicinsk cannabis. Der blev også præsenteret en transportabel hjerneskanner, og en teori om, at natarbejde påvirker vores tarmbakterier.

Der var dog et emne, der overskyggede de andre på konferencen, for selvom forskning er i højsædet i Boston, hvor Harvard og MIT ligger, var deltagerne på konferencen stadig i chok over, hvordan Trump kunne blive valgt som præsident. Derfor var det heller ikke overraskende, at det akademiske miljø var bekymrede for, hvordan fremtiden bliver for videnskaben i USA, da Trump ikke har haft meget tilovers for blandt andet klimaforskningen. Det kan du høre Thomas Hoffmann fortælle nærmere om i ugens podcast.

Mødre, der kun har fået sønner, har 3-4 procent højere risiko for at dø og få sygdomme, efter de er fyldt 45 år, end kvinder, der også har fået døtre. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Københavns Universitet. Der er flere mulige forklaringer, og en af dem kaldes 'mormorhypotesen'.

»Mormødre hjælper i særlig grad med børnepasningen, fordi de er mere sikre på, at børnebørnene bærer deres gener efter moderen. Farmødre ved ikke med samme sikkerhed, om deres søn virkelig er far til børnebørnene, og derfor vil de ubevidst ikke give lige så mange ressourcer til dem. På den måde er mormor genetisk mere værd for familien end farmor,« forklarer Birgitte Hollegaard, der er forfatter på afhandlingen. Du kan høre nærmere om mormor-hypotesen i ugens podcast, hvor journalist Ida Eriksen besøger Birgitte Hollegaard.

Er det farligt at koge vand flere gange? I denne uge modtog Spørg Videnskaben flere spørgsmål, der drejede sig om det samme. Mange bekymrede læsere havde mødt en nyhed på nettet, der hævdede, at det var farligt at drikke vand, der var blevet kogt ad flere omgange, og derfor forsøgte vi hos Spørg Videnskaben at finde hoved og hale i mysteriet.

Vi kan lige starte med at sige, at fem forskere uafhængigt af hinanden svarede, at det IKKE er farligt. I ugens podcast kan du høre journalist Charlotte Price Persson fortælle hvorfor, og hvor misforståelsen stammer fra i første omgang. Du kan altså roligt drikke en kop genkogt kaffe eller te, mens du lytter til ugens podcast, der også byder på historier om, hvorfor vi slår katten af tønden til fastelavn, hvorfor kvinder mister sexlysten, når de bliver mødre, samt høre om Anders Stjernholms, formand for ateistisk selskab, forhold til videnskaben.

Medvirkende:

Anders Stjernholm
Birgitte Hollegaard

Producer og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep4: Mmm! Fermentering skaber god smag

Videnskab.dk — Fri, 03 Feb 2017 14:34:00 +0000

I denne uge blev der afholdt Fermenteringsdag på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.

Fermentering, dvs. gæring eller forgæring, er en kemisk proces, styret af mikroorganismer og en ældgammel teknik, der har været udnyttet i fødevarer i årtusinder til at konservere og give smag.

Professor Lene Jespersen forsker i de mange mikroorganismer, der bruges i fermentering, og hun fortæller, at mikroorganismerne indgår i et komplekst samarbejde:

»Mikroorganismerne udgør til sammen, hvad man kan kalde et multietnisk samfund, hvor alle har forskellige funktioner,» siger hun.

I dagens podcast kan du komme med til Fermenteringsdagen, og du kan blandt andet høre, hvordan fermentering kan hjælpe en pølse til at holde sig i 100 år.
Dagens podcast har også set nærmere på Skolevalg 2017, der blev afholdt torsdag i denne uge. Skolevalg 2017 er et folketingsvalg for skolelever, der går i 8., 9. og 10. klasse. Valgforsker Jonas Hedegaard Hansen skal analysere en stor spørgeskemaundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med valget. Han mener, at Skolevalg 2017 handler om at give skoleeleverne en erfaring, de kan bruge, når de en gang bliver gamle nok til at stemme ved det 'rigtige' folketingvalg:

»Skolevalg 2017 handler i høj grad om at gøre de unge mennesker klar til at deltage i demokratiet, men om de stemmer på Liberal Alliance eller Venstre, det betyder ikke så meget. Det er vigtigere, at de unge mennesker bliver trygge ved at argumentere for deres politiske holdninger, og at de får en tro på, at de kan være en del af den politiske debat,« siger Jones Hedegaard Hansen.

Producer, tilrettelægger og vært: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Bagestrøm Koch

S1 Ep3: Sundhedsstyrelsen vil lytte til danskernes HPV-bekymringer

Videnskab.dk — Fri, 27 Jan 2017 14:03:28 +0000

Debatten om HPV-vaccinen fortsætter. I denne uge har Videnskab.dk skrevet om, at ny dansk forskning har vist, det er på tide at tilbyde vaccinen til drenge, og at det i øjeblikket kun er lægesønner, der bliver vaccineret. Diskussionen om bivirkninger har gjort, at antallet af vaccinerede piger er faldet dramatisk. Sundhedsstyrelsen anerkender nu, at de ikke har været gode nok til at gå i dialog med de bekymrede borgere, der er utrygge ved vaccinen:

»I sagen om bivirkninger ved HPV-vaccinen, har vi på sædvanlig vis forklaret om vaccinens sikkerhed og effekt ud fra de videnskabelige paradigmer, vi bruger, men det modsvarer ikke altid de individuelle spørgsmål folk kan sidde med,« siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg.

Dagens podcast har også set nærmere på en lyssky del af internettet, det såkaldte 'mørkenet' eller 'Dark Web', hvorfra der bliver solgt illegale stoffer.

Stofferne bliver solgt på krypterede og anonymiserede markedspladser, kaldet kryptomarkeder.

Lektor Jakob Demant og sociolog Rasmus Munksgaard har sikret sig adgang til de ulovlige markedspladser, og de har opdaget, at kryptomarkederne er bygget op ligesom almindelige platforme som eBay, hvor man i stedet for at købe bøger køber illegale stoffer.

I dagens podcast kan du høre Jakob Demant og Rasmus Munksgaard fortælle om:

Hvor nemt det er at få adgang til kryptomarkederne
Hvordan man som forsker bærer sig ad med at indsamle data på krypterede hjemmesider
Og at der også bliver solgt stoffer på det almindelige internet:

»Der er også salg af stoffer på den åbne del af internettet, som på for eksempel Facebook og Instagram, og der er ingen tvivl om, at salget på de platforme vil være stigende,« siger lektor Jakob Demant.

Medvirkende:

Bolette Søborg overlæge i Sundhedsstyrelsen
Jakob Demant lektor på Sociologisk Institut på Københavns Universitet
Rasmus Munksgaard forskningsassistent på på Sociologisk Institut på Københavns Universitet
Journalist Marie Barse

Vært, tilrettelægger og producer: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep2: Forskere bliver gjort til politiske modstandere

Videnskab.dk — Fri, 20 Jan 2017 14:04:04 +0000

Fredag 20. januar 2017, bliver Donald J. Trump taget i ed som USA's 45. præsident. I kølvandet på den for længst overståede amerikanske præsident valgkamp fulgte en lang række debatter om nyhedsmediers troværdighed, unøjagtige meningsmålinger og fremkomsten af en helt ny type nyhedsmedier.

I dagens podcast fortæller Mark Ørsten, professor i journalistik fra Roskilde Universitet, hvilken tendens, han mener, er den vigtigste at kaste sig over som medieforsker. Også andre humanistiske forskere har nok at se til for tiden, bl.a. politisk filosof Sune Lægaard, som medvirker i en af Videnskab.dk's artikler denne uge: Filosofisk analyse: Regeringens flygtningepolitik er hyklerisk.

Politisk filosofi beskæftiger sig med aktuelle, politiske spørgsmål, og Sune Lægaard fortæller, at der er nok at tage fat på i en tid med flygtningekrise, brexit og klimaforandringerne.
Et problem, når forskning bliver politisk

Netop humanistiske forskere som Sune Lægaard bliver ofte beskyldt for at politisere via deres forskning. I dagens podcast belyser Sune Lægaard problemstillingen og peger på, at både forskere og politikere bærer deres del af skylden.

Medvirkende:

Professor (MSO) i journalistik Mark Ørsten på Roskilde Universitet
Lektor i praktisk filosofi Sune Lægaard på Roskilde Universitet
Journalist Charlotte Price Persson fra Videnskab.dk

Vært, producer og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch

S1 Ep1: Teknologien har gjort det for let at udgive forskning

Videnskab.dk — Fri, 13 Jan 2017 12:45:52 +0000

Videnskab.dk har i denne uge bragt artiklen ’ Grundforskningskrise: Forskerne publicerer for meget’. Professor emeritus Heine Andersen er en af de medvirkende forskere i artiklen. Han mener, at der bliver udgivet for meget såkaldt ’salami-forskning’, hvor forskerne fristes til at skære deres forskningsresultater op i mange mindre og tyndere skiver, og at der er et for stort fokus på kvantitet frem for kvalitet.

I dagens podcast uddyber professor emeritus Heine Andersen sine pointer fra artiklen, og han kommer blandt andet ind på, at den digitale teknologi er medvirkende til, at der bliver udgivet for meget forskning.

Derudover kan du høre om:

En nyudnævnt professor med en særlig historie
Hvad vi stiller op med en asteroide, der har kurs mod Jorden
Om ny forskning i mammografiscreening, der deler vandene
Og en nyudviklet, effektiv slankekur baseret på matematik

Medvirkende:

Professor emeritus Heine Andersen
Journalist Charlotte Price Persson
Journalist Johanne Uhrenholt Kuznitzoff

Vært og tilrettelægger: Jais Baggestrøm Koch

Musik: Jais Baggestrøm Koch