Lesbiske var bredt accepteret for 100 år siden

Episode 5,  Jul 07, 01:17 PM

De fleste danskeres forestilling om livet som homoseksuel kvinde for 100 år siden skal formentlig skrives om. 
 
Adgang til nye arkiver viser, at det ikke kun var trist, ulykkeligt og undertrykt, som den gængse forestilling er. Den er nemlig baseret på mændenes historie. Når det kom til kvinderne, var det tilsyneladende ganske anderledes. Professor Rikke Andreassen fra Roskilde Universitet står i spidsen for projektet, der skal kortlægge tidlige lesbiske relationer.
 
I serien Det Store Spørgsmål taler Tor Arnbjørn, chefredaktør på Science Report, med ti passionerede forskere, der i foråret 2021 har modtaget bevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond. Målet er at få svar på, hvordan forskningsprojekterne kan gavne os som mennesker og det samfund, vi lever i.
 
Vært: Tor Arnbjørn. 
Musik: Christian Schødts-Sørensen
Programmet er produceret af Science Report for Danmarks Frie Forskningsfond.