Sulten på stranden? Kom med på jagt efter strandens agurk

Season 1, Episode 5,   Jun 23, 2023, 04:00 AM

Den lille, undseelige strandarve rummer en stor smag: en sprød, sød, bitter og salt oplevelse venter den, der putter den i munden. Strandarven kaldes for strandens agurk, og den er bare én af mange spiselige planter, der findes på de danske strande.
Emma og Niels Christian besøger i denne episode Dragør, hvor de sammen med biolog Klara Rask tager på en såkaldt sanke-tur; en tur, hvor man høster vilde planter, der lever i den danske natur.
De taler også med Louise Isager Ahl, som fortæller, hvordan strandarven overlever i det tørre sand på stranden. Strandarven er nemlig ‘sukkulent’, hvilket vil sige, at den er i stand til at lagre vand i sine blade, så den kan modstå tørke. 
Hør alt om sanketure, strandens spisekammer og sukkulenter i denne udgave af Plantejagten. 
God fornøjelse og god appetit. 
Plantejagten er lavet af Københavns Universitet i samarbejde med Videnskab.dk - støttet af Novo Nordisk Fonden. 
Medvirkende: 
  • Louise Isager Ahl, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum
  • Klara Rask, biolog og professionel sanker

Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af strandarven og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.
Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
Redigering: Jais Baggestrøm Koch
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Frithjof Toksvig