Sejr til Vingegaard, Gaudu i rødt, Mads P i grønt

Episode 383,   Aug 26, 06:02 PM

Subscribe
Den danske etapesejr kom tidligt i årets Vuelta, men måske var det lidt overraskende, at det var Jonas Vingegaard og ikke Mads Pedersen, der efter de første fire etaper står som dansk triumfator efter en flot spurt om sejren mod Giulio Ciccone på 2. etape. Mads P og Lidl-Trekt har ikke rigtigt fået det til at spille i massespurterne og på 3. etape blev han overhalet indenom af lille David Gaudu, som netop da feltet kom til Frankrig fra Italien, kunne iføre sig løbets røde førertrøje, som Jonas Vingegaard ikke havde ambitioner om at køre i på onsdagens holdtidskørsel. Dog kunne Mads P efter dagens etape iføre sig løbets grønne pointtrøje. Vi analyserer Vueltaen indtil videre og kigger frem mod nogle hårde etaper indtil rytterne søndag kan smutte på en velfortjent hviledag. Og nå ja, så kom der også lige en dansk sejr i ungdommens Tour de France, Tour de l'Avenir, hvor Carl-Frederik Bévort tirsdag stak solo og vandt løbets 3. etape.

Veloropa Podcast præsenteres af Bygma (bygma.dk), Aioss (brug rabatkoden Veloropa på aioss.dk) og elektronikkæden Power (avis.power.dk)