Sådan undgår du at sprede myter om kolesterol og fedme

Season 4, Episode 52,   Dec 02, 2020, 05:00 AM

Dette er andet afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som i løbet af tre afsnit undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. 

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand. 

Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i kolesterol og fedme, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel slankekure, kost og vægttab.

Svarerne leveres af forskerne Christoffer Clemmensen og Nina Geiker, der begge forsker i kolesterol og fedme.

Medvirkende: 
  • Christoffer Clemmensen, lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet
  • Nina Geiker, adjunkt ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
Værter: Marie Barse og Ida Donkin
Producer: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch