Kan små søer være et stort problem?

Season 10, Episode 11,   Feb 25, 05:31 AM

Subscribe

Lavvandede søer og moser kan i fremtiden få en langt større negativ rolle for klimaet, end deres størrelse antyder.

Når vi taler om drivhuseffekten, handler det ofte om store udledninger og globale processer. Men også små, lavvandede søer, moser og sumpede områder kan bidrage væsentligt gennem udledning af den potente drivhusgas metan.

I en ådal nær Silkeborg undersøger danske forskere, hvordan søerne reagerer på højere temperaturer og flere næringsstoffer som fosfor og kvælstof. Ved hjælp af kunstige forsøgsøer kan forskerne skille effekterne ad og se, hvordan varme og næringsstoffer hver for sig – og sammen – påvirker metanudledningen nu og i fremtiden.
 
Medvirkende:

  • Tom Davidson, professor, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
  • Jesper Riis Christiansen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

 Vært: Kasper Friis, Mediecentralen