Vov at Vide

Mange piger fravælger naturfag, fordi de undervurderer deres egne evner, mens drenge ofte overvurderer sig selv. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis være, og måske kan et nyt, dansk forskningsprojekt være med til at skabe bedre balance i kønsfordelingen inden for naturvidenskaben. Piger er lige så gode som drenge til naturfag som matematik, biologi, fysik og kemi, men det tror mange piger ...

I en almindelig dansk skoletime kommer en del af undervisningen som lyd fra læreren, men det er ikke altid, at lyden når hele vejen gennem elevernes ører og ind til deres forståelsescentre i hjernen. Men hvad skal der til, for at eleverne lytter efter? Og hvad får dem til at lade være? De svar indgår i ny ph.d.-afhandling. For at få noget ud af undervisningen i skolen kræver det ikke kun blyan...

Den danske folkeskole er konstant i udvikling. For hvordan kan skolen understøtte at alle børn lærer bedst? Et dansk forskningsprojekt undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre børns evne til at tilegne sig viden – helt ned i de yngste klasser. Hvilken effekt har det, at børn bevæger sig, når de skal lære noget i skolen? Lærer de mere, end når de blot sidder på deres rumpe og lytter ti...

Hver gang du trækker vejret, kan du indånde små partikler af plast. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, hvad der findes af mikroplast i luften og har pejlet sig ind på en måde, hvorpå det spredes til selv de mest afsidesliggende egne af Jorden. Spredningen kan have betydning for vores sundhed, men måske også vores klima. I havet, på toppen af de højeste bjerge, i ørkenen, på polerne. D...

Danske forskere har nærstuderet over 40.000 taler fra FN's Generalforsamling, og de viser, at der længe har været noget på vej i verdenspolitikken. Måske er det forklaringen på den turbulens, der har rystet den hidtil gældende verdensorden i 2025? Det er voldsomme mængder ord, som professor Daniel Finke har været i gang med at gennemtrawle for retorik og synspunkter. Tre årtiers FN-taler viser...

Nogle materialer får lys til at skifte bølgelængde, og den proces bruges i alt muligt fra tv-skærme til medicinske behandlinger. Danske forskere er nogen af de førende i verden inden for fluorescens og er i gang med at udforske fænomenets uopdagede potentiale. Fluorescerende stoffer opsluger noget af energien, når de bliver belyst, og sender derfor lys retur med en lavere bølgelængde. Det er e...

Organiske og oxide solceller er meget mere fleksible end de traditionelle silicium-solcelleplader, men også mere sårbare. På SDU i Sønderborg bliver der forsket i de nye typer solceller, og lykkes det forskerne at stabilisere og effektivisere dem, kan de revolutionere vores energifremtid. Selvom organiske og oxide solceller er blevet meget bedre i de seneste år, skal der lidt mere udvikling ti...

Tusindvis af danskere med handicap vil gerne bidrage på arbejdsmarkedet, men de møder ofte en usynlig barriere: arbejdsgivernes skepsis. Et dansk forskningsprojekt viser, at ansøgere med handicap skal sende dobbelt så mange jobansøgninger for at få en samtale. Personer med handicap er en uudnyttet ressource på arbejdsmarkedet, men mange møder modstand allerede ved ansøgningsfasen. Det har en f...

Danske forskere studerer tidligere tiders pandemier for at lede efter mønstre, der forklarer deres udvikling. Både Den Spanske Syge, mæslinger og Covid-19 er i fokus og kan ruste os til næste gang, en ubehagelig og smitsom infektionssygdom ruller ind over os. Vi bliver stadig klogere på pandemier og måske særligt i Danmark, hvor der før corona ikke blev forsket ret meget i den retning.  Lone S...

Figenplanter og figenhvepse er uløseligt forbundet i en perfekt symbiose. Danske forskere har kortlagt de to slægters stamtræ og dermed skaffet ny viden om, hvordan det unikke samspil har skabt en succeshistorie. Ved hjælp af nye DNA-tekniker har danske forskere fundet ud af en masse om de to skabningers enestående sameksistens, og hvordan den har udviklet sig gennem millioner af år. Det perf...

Nogle familier har medlemmer, der bliver markant ældre end gennemsnittet af danskerne, men skyldes det gener, vaner eller måske bare held? Hvorfor bliver nogle familier ældre end andre? Kaare Christensen, professor og leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, har i over 25 år forsket i, hvad der kendetegner dem, der lever længst. Ved at studere familier med mange æl...

Litteraturens kraft strækker sig langt ud over en bogs sider. Forsker Jessica Ortner undersøger, hvordan erindringslitteratur kan forme og styrke kollektive erindringer om historiske begivenheder som for eksempel blodige krige. Kan litteraturen hjælpe os med at huske rædslerne fra krigen i Bosnien, selvom den føles langt væk i tid og sted? Det spørgsmål har Jessica Ortner fra Syddansk Universi...

Mange danskere drømmer om at få børn, men alder kan være en afgørende faktor for, om drømmen bliver til virkelighed. På Rigshospitalets fertilitetsrådgivning hjælper eksperter tusindvis af par, der kæmper med aldersrelaterede fertilitetsudfordringer. Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling, og der er enormt behov for rådgivning om mulighederne for at få hjælp. Rigshosp...

Mange par har svært ved at få børn ved egen hjælp, men måske kan specielle RNA-stykker fortælle, om der er knas med mændenes sædproduktion. Et aktuelt forskningsprojekt har kig på molekylerne i blodbanen. En interessant opdagelse af små stykker RNA i blodet kan måske være et skridt på vejen ud af den fertilitetskrise, der har ramt os. Forskerne ser på, hvad molekylerne siger om sundhedstilstan...

Verden er i en fertilitetskrise, og også i Danmark har mange par problemer med at få børn. Forhåbentligt kan videnskaben finde forklaringer og løsninger, og en vej at gå er at se på, hvad fostre bliver udsat for før fødslen. Hvad din mor gjorde, mens du lå i hendes mave, kan have stor betydning for din fertilitet som voksen. Det viser dansk forskning, som du kan blive klogere på i dette podcas...

Allerede fra undfangelsen bliver vi udsat for PFAS, og det er til stor bekymring, fordi evighedskemikalierne mistænkes for at forringe vores sundhed på en række områder. Stofferne nedbrydes kolossalt langsomt, så der skal menneskeskabte metoder til, hvis vi skal undgå dem. Måske er forskere på Aalborg på sporet af en del af løsningen. Der skal nye ideer til, hvis vi skal slippe for konstant at...

Evighedskemikalierne mistænkes for at have en negativ indvirkning på vores sundhed, men den helt konkrete forbindelse er ikke endeligt påvist. Et dansk forskningsprojekt er gået på jagt efter en sådan årsagssammenhæng og vil samtidig pejle sig ind på, hvor meget PFAS vi kan tåle at blive udsat for, før det påvirker vores sundhed. PFAS er – formentligt - en trussel mod både vores genetik og for...

Stofferne i PFAS-familien bliver kaldt evighedskemikalier, for det tager enormt lang tid for dem at blive nedbrudt. De er nemlig helt uinteressante for bakterier som energikilde. Men måske kan nogen af dem alligevel lokkes til at hjælpe os med nedbrydningen af de ubehagelige stoffer. I en podcastserie på tre afsnit fokuserer vi på aktuelle forskningsprojekter, der forsøger at skaffe ny viden o...

Det går helt galt i cellerne, når folk rammes af den frygtede sygdom ALS. Men hvad er det, der går galt og hvorfor? Det er et mysterium, som danske molekylærbiologer forsøger at opklare ved at undersøge en relativt nyopdaget type af RNA. Og hvis de kan finde de to første svar, kan de måske også klare et spørgsmål mere; hvordan forhindrer man ALS? I celler findes der cirkulære RNA-strenge, og i...

Chimpanser og mennesker ligner på mange måder hinanden, men på celleniveau er der forskelle, der er usynlige for øjet. Et dansk forskningsprojekt forsøger at afklare om en af disse små forskelle, er forklaringen på, at vores hjerner udvikler sig forskelligt end vores abe-fætres. På ydersiden af celler sidder sukker-proteinet sialinsyre, og det har stor betydning for, hvordan celler spiller sam...

Der bliver skabt masser af ny teknologi, men det er ikke altid, at afsendernes ideer flugter med modtagernes behov. Mødet mellem udviklere og brugere er omdrejningspunktet for ny dansk forskning, der prøver at gennemskue, om teknologien gør som planlagt, eller om der måske er utilsigtede og usynlige konsekvenser. Bliver undervisningen bedre, hvis dansklæreren får hjælp af kunstig intelligens t...

Det er ikke nemt at være ung i landområderne. Der kan være langt til uddannelse og job, og en del af de unge, der bliver boende i hjemstavnen, har også andre problemer at slås med, viser et forskningsprojekt. Mange unge flytter til storbyerne i forbindelse med job eller uddannelse, men en del gør det også bare for at få del i det ungdomsliv, der opstår i byen. Tilbage i de tyndt befolkede bliv...

Når du downloader en app, kan det også være en åben invitation til internationale virksomheder, der gerne vil kigge med i, hvad du laver på mobilen. Forskere fra Københavns Universitet er i gang med at undersøge, hvem der kigger med, og hvornår de gør det. En stor gruppe danskere er blevet nøje fulgt i et helt år for at kortlægge deres mobilbrug, og hvem der kan følge med i, hvad der sker på d...

Plastikaffald er et stort problem, men danske forskere er i gang med at lede efter bakterier, der forhåbentligt kan begrænse strømmen af plastik i naturen. Deres søgning foregår blandt andet på lossepladsen. Alene i Danmark producerer vi 3000 tons plastik om dagen, så der er nok at tage fat på, hvis det lykkes et dansk forskningscenter at finde frem til bakterier, der effektivt kan æde sig ind...

Glas er ikke bare det glas, vi drikker af, eller det vindue, vi ser gennem. Glas kan bestå af mange forskellige kombinationer af grundstoffer, og forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at se på glassets bittesmå byggesten i håbet om at finde en måde at gøre det mere klimavenligt. Aalborg-forskeren Morten Mattrup Smedskjær og hans kolleger vil gerne lave stærkere glas. Det er nemlig vej...

I godt 60 år har sundhedsmyndigheder verden over anbefalet, at spædbørn får et skud k-vitamin for at undgå blødninger ved livets begyndelse. Selvom vitaminet kan have mange flere positive effekter, er det ikke undersøgt ordentligt, men det er danske forskere nu gået i gang med. Det var en dansker, der stod bag opdagelsen af K-vitaminet og den gode effekt, det har på blodets koagulation, og mås...

C02 er blevet en slags alternativt betalingsmiddel. Den tanke slog antropologen Steffen Dalsgaard, da han var på feltrejse til Papua Ny Guinea, og han besluttede sig for at undersøge fænomenet nærmere. Det har han gjort i et nyt forskningsprojekt. Folkekirken vil gerne gøre noget ved CO2-udledningen, men det er en svær opgave. Institutionen er bundet så meget op på både traditioner og gamle by...

Psykedeliske stoffer kan have en gavnlig virkning på sygdomme som depression og alkoholisme, og for at få undersøgt effekten nærmere har godt 80 danskere deltaget i forsøg, hvor de bliver overvåget nøje, mens stofferne sætter hjernen på arbejde. Det er typisk en god, men opslidende oplevelse, for de personer, der får den hallucinerende psilocybinsvamp på Rigshospitalet. Mens forsøgsdeltagerne ...

Overgangsalderen kan give kvinder svedeture, hovedpine og humørsvingninger og medfører også en øget risiko for knogleskørhed, hjerte-kar-sygdomme og fedme. Men hvad nu hvis en 3D-printet tepose fyldt med hormonproducerende biologi kunne modvirke, ja endda helt afskaffe overgangsalderen? Det er netop, hvad lektor og leder af forskningsgruppen ‘Tailored Materials and Tissues’ på Danmarks Teknis...

Hver gang man renser et maleri, risikerer man at ødelægge det. Faktisk er det lidt som at skulle fjerne syltetøjet fra en peanutbutter og syltetøj-mad, forklarer konservator og ph.d-stipendiat på Det Kongelige Akademi, Louise Husby. Derfor forsker hun i, hvordan man kan gøre det på en mere skånsom måde, så også fremtidens generationer kan nyde guldalderens skønmalerier. Og alle de andre histor...

For 13.000 år siden mørklagde et vulkanudbrud store dele af Europa. Men hvilke konsekvenser havde det egentlig for vores forfædre her i Sydskandinavien? Det kan du blive klogere på i denne podcast. Her fortæller professor i arkæologi på Aarhus Universitet, Felix Riede, blandt andet om, hvordan nogle forsvundne pilespidser, ballistiske undersøgelser og ældgammel vulkanaske ledte ham på sporet. ...

Et kæmpe spejl, der kan afvise nogle af solens mange stråler - eller hvad med en kunstig vulkan, der kan skygge for solen og køle jorden lidt ned? Begge er forslag til teknologiske indgreb, der potentielt kan fungere som en klima-håndbremse. Problemet er bare, at det er noget nær umuligt i praksis: Der er nemlig ingen hånd til at hive i bremsen, fortæller lektor på Institut for Statskundskab ...

Når vi skærer os i fingeren eller skraber huden af knæet, så reparerer det sig selv. Men sådan er det ikke med hjertet. Får du en blodprop i hjertet, går dele af dit hjerte i stykker og kommer sig aldrig igen. Altså: Medmindre du er en zebrafisk. Hvis en zebrafisk mister en god bid af hjertet, eller en finne for den sags skyld, så kan den nemlig reparere sig selv eller gro en ny finne. Det er...

Der er mange stopklodser på vejen mod et grønnere samfund. En af dem er den digitale skyttegravskrig, der foregår på sociale medier mellem virksomheder og grønne NGO’er. Hør hvorfor - og hvordan vi måske kan komme polariseringen til livs - i denne podcast. Her fortæller lektor på CBS Julie Uldam om skyttegravskrigen, der udspiller sig omkring virksomheders sociale og grønne ansvar på blandt an...

Alle vores celler er dekoreret med et lag af sukker og fedt. Men på kræftceller sidder der nogle specielle sukkerstoffer - og dem vil professor Mads Hartvig Clausen og hans kolleger på DTU gerne vil lære immunforsvaret at kunne genkende. Hvis det lykkes, vil de nemlig kunne lave en vaccine, der gør immunforsvaret i stand til at opspore og bekæmpe kræft. Hvordan en sådan sukker-vaccine fungere...

Isen i Arktis smelter. Meget hurtigere, end vi troede. Faktisk går opvarmningen tre-fire gange hurtigere her, end på resten af kloden. Men hvad betyder det egentlig for de dyr, der skal vænne sig til at leve i en klimaforandret verden uden is? Det er Eline Lorenzen, lektor på Globe Institutet på Københavns Universitet, i gang med at undersøge. I denne Vov at Vide-podcast fortæller hun, hvor...

Psoriasis har været kendt siden tiden før Kristi fødsel. Dengang kunne man dog ikke rigtig skelne mellem psoriasis og spedalskhed, men heldigvis er vi blevet meget klogere på hudsygdommen siden. Ikke mindst i de senere år, hvor det er blevet klart, at det faktisk ikke ‘bare’ er en sygdom, der sidder i huden. Det fortæller Lars Iversen, overlæge og professor på Aarhus Universitet samt medicins...

Når du scroller rundt på sociale medier på din telefon, er du måske faldet over opslag, hvor tykke kvinder viser deres kroppe frem. Opslag, hvor kvinder deler deres smertefulde erfaringer med at være tyk i det samfund, vi lever i i dag, og på personlig vis fortæller om, hvordan det er at blive set som forkert, mindreværdig – eller endda ulækker – på grund af størrelsen på sin krop. Men det er...

Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.  Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine. Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - p...

Hvorfor er nogle samfund rige og fredelige, mens andre er fattige og har en tumultarisk og konfliktfyldt historie? Eller formuleret mere præcist: Hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid? Det er et af de store, fundamentale spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs. Men måske er vi på vej til at løse ...

Nyt forskningsprojekt skal forbedre vores computer-forudsigelser af væskestrømninger. Og det kan både hjælpe Godzilla, vores vejrudsigter og den grønne omstilling. Hør hvordan i det nye afsnit af podcasten ’Vov at Vide’, hvor Johan Rønby Pedersen er gæst. Han er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet og forsker i simulering af væskestrømninger. Og det er neto...

10 millioner mennesker får hvert år tuberkulose, og af dem dør 1,5 millioner. Det er på trods af, at vi i over hundrede år har haft en vaccine mod tuberkulose. Derfor vil ph.d. i infektionsimmunologi, Rasmus Skaarup Mortensen, og hans kolleger nu forsøge at lave en ny vaccine og én gang for alle udrydde tuberkulose. Det er dog ikke så ligetil – og det er immunforsvarets skyld. Når kroppen an...

Teknologiske produkter driver den grønne omstilling herhjemme, men kan være roden til problemer i andre lande. Et nyt forskningsprojekt undersøger fænomenet miljøkriminalitet og stiller skarpt på, hvordan vores forsøg på at bedre miljøet undermineres af kræfter, der tjener stort på forurening og udnyttelse af de selvsamme løsninger. Der er enighed om, at den grønne omstilling på sigt skal udfa...

Den har mere protein end en bøf, er rig på omega-3 fedtsyrer og vitaminer og binder CO2 i stedet for at udlede det. Men er det realistisk at masseproducere mikroalger? I øjeblikket har vi ikke en bæredygtig måde at producere protein nok til, at vi kan møde vores behov i fremtiden, men mikroalger har potentiale til at blive en sund kilde til protein. Udover at kunne producere meget høje koncen...

Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtr...

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke a...

I 1840’erne fik pigerne deres menstruation, når de var 17 år gamle. I dag får de fleste menstruation, når de er blot 13 år gamle. Det største fald skete frem til 1970 og skyldtes primært, at folk levede sundere og fik bedre og mere optimal ernæring, fortæller professor på Institut for Folkesundhed Cecilia Ramlau-Hansen fra Aarhus Universitet. Men pubertetsalderen falder stadig, og det kan ikk...

Et todimensionelt materiale består af bare et enkelt lag af atomer, og det opfører sig helt anderledes end almindelige materialer. I sit sapere aude forskningsprojekt eksperimenterer Søren Ulstrup med forskellige 2D materialer for at forstå, hvad der sker med materialerne og deres egenskaber når de bliver så flade, at det svarer til bare et enkelt atomlag. Ifølge forskerne har 2D materialer ...

Lektor Karen Vallgårda har ved hjælp af en række historiske kilder - skilsmissepapirer, anonyme breve til brevkasseredaktører - undersøgt, hvordan synet på vold i familien har udviklet sig i løbet af de sidste 100 år. Lyt med og bliv klogere på, hvordan hemmeligholdelse af vold har udviklet sig siden starten af 1900-tallet og til i dag. Medvirkede: Karen Valgårda, lektor på Københavns Univers...

Lektor på CBS Christoph Ellersgaard har i sit sapere aude forskningsprojekt kortlagt den danske magtelite og de netværk, de er del af. I denne episode af Vov at Vide taler vi med Christoph Ellersgaard og Stine Bosse om magteliten i Danmark. Stine Bosse er tidligere administrerende direktør hos forsikringsselskabet Tryg. Hun er medlem af en række bestyrelser, og så er hun en del af den danske ...