Kærligheds-kemi: Hjerne-hormon gør, at du elsker din kæreste

Feb 11, 02:14 PM

Dette er ‘Brainstorm’, Videnskab.dk’s podcast-serie om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden

Amorinerne slippes løs i studiet, og tosomheden hyldes i denne udgave af Brainstorm, hvor Asbjørn overrasker Jais med en stor buket røde roser. I anledningen af valentinsdag dykker Videnskab.dk’s hjerne-podcast ned i kærligheds-kemi, og undersøger hvad der sker i hjernen, når kærligheds-hormonet oxytocin slippes løs.

Spørger man hjerneforskningen, sidder kærlighed nemlig ikke i hjertet men i hjernen. Vi undersøger hvordan den cocktail af hjerne-kemi, der gør dig forelsket, er forskellig fra den, som får dig til at forblive sammen med din kæreste. Og så en spoiler alert: hjerneforskerens bedste tip til et langt kæresteforhold er… mere sex!

Lyt med, når Brainstorm dykker ned i hjernens kærligheds-kemi.

Medvirkende:

  • Caroline Nyvang, seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek

  • Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Roskilde Sygehus og klinisk professor på Københavns Universitet

  • Mikkel Wallentin, lektor i kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet

Produktion og musik: Jais Baggestrøm Koch

Redaktion: Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch

Kontakt:

*Det er takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm, og Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed.