Kan hypnose fjerne fobier?

Mar 11, 03:10 PM
Asbjørn har flyskræk. Natten inden, han skal flyve, kan han ikke sove, og når flyet letter, krøller maven sig sammen og hjertet kravler op i halsen. Hvad kan Asbjørn gøre ved sit problem? Han kan besøge en hypnotisør!

I denne episode undersøger Brainstorm, om hypnose kan bruges til at behandle tilstande som angst, depression og fobier som for eksempel flyskræk.

Jais og Asbjørn har allieret sig med professor Bobby Zachariae, som i episoden fortæller, hvad hypnose går ud på, hvordan det virker på hjernen, og hvad evidensen viser, at hypnose kan behandle.

Du kan også høre Asbjørn blive hypnotiseret af hypnotisør Shin Mads Aggerholm Lange.

Til slut er Albert Gjedde klar med endnu en vinder af Ig-Nobel-prisen - prisen for kuriøs forskning - og denne gang handler det om vin og bananfluer. Eller rettere - Hvordan vinkendere er i stand til at opdage bananfluer helt ubevidst. Lyt med sidst i podcasten.

Medvirkende: 
  • Bobby Zachariae, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
  • Shin Mads Aggerholm Lange, hypnotisør

Til videre læsning:

Brainstorm er Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - støttet af Lundbeckfonden

Brainstorm er på Instagram! 

Redaktion: Jais Baggestrøm Koch, Asbjørn Mølgaard Sørensen, Jeppe Øvig, Anette Lilleøre og Mathilde Valsgaard Hansen.