Havana-syndromet: Kan placebos ‘onde tvilling’ gøre amerikanske diplomater syge?

Season 3, Episode 7,   Oct 14, 2021, 01:01 PM

Så skete det igen! Diplomater på den amerikansk ambassade i Colombia er blevet ramt af mystiske symptomer, ligesom det var tilfældet på ambassader i Wien, Berlin og i Cuba, hvor fænomenet i 2016 første gang blev registreret.

OBS! Denne episode er optaget dagen før, det kom frem, at ambassaden i Colombia også er blevet ramt. Det pågældende angreb omtales derfor ikke i episoden. 

Diplomaterne beretter om symptomer som hovedpine, kvalme og svimmelhed, og amerikanerne spekulerer i, om det er Rusland, der har angrebet ambassaderne med mikrobølge-stråle-kanoner. 

Men det kan også være diplomaternes egen hjerne, der står bag symptomerne. Fra forskningen ved vi nemlig, at personers egne negative forventinger til en situation kan udløse målbar, fysisk og psykisk sygdomsfølelse ved hjælp af den såkaldte nocebo-effekt - altså det modsatte af placebo, hvor postive forventninger kan have en helbredende effekt. 

Alt dette udfolder Lene Vase, der forsker i placebo- og noceboeffekter, i denne episode af Brainstorm, hvor du også kan høre Troels Wessenberg Kjær vurdere, om det overhovedet er muligt at gøre skade på hjernen ved hjælp af stråle-kanoner. 

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende: 
  • Lene Vase, professor på Psykologisk Institut Aarhus Universitet
  • Troels Wesenberg Kjær, overlæge på Sjællands Universitetshospital og klinisk professor på Københavns Universitet

Videnskab.dk-artikel om Havana-syndromet, hvor du finder en lydoptagelse: 

Seneste Brainstorm-artikel: