AI-psykologer: Hvorfor vi vender os mod kunstig intelligens for mental støtte?

Aug 07, 04:00 AM

Subscribe
Brainstorm er tilbage, og vi tager hul på sjette sæson ved at undersøge fænomenet AI-psykologer. Det er første afsnit i serien om AI-psykologer. 

Det er nemlig blevet populært at bruge AI-chatbotter som ChatGPT som en slags digital psykolog, man betror sine dybeste problemer til. 

Internettet flyder over med AI-psykologer. Inde på sitet det populære site Character.AI, hvor du kan chatte med alle mulige forskellige chatbots, er der for eksempel omkring 500 chatbotter med ‘therapy’, ‘therapist’, ‘psychiatrist’ eller ‘psychologist’ i navnet. 

Hvis du går ind på TikTok, florerer der desuden masser af videoer, der viser, hvordan man kan gøre sin chatbot til en personlig terapeut. 

Men hvordan foregår sådan en psykolog-time hos ChatGBT? Hvad er det ved digital terapi, der gør den så dragende for nogle? Og er der noget i hjernen, der gør os modtagelige for digital omsorg? 

Det undersøger vi ved at tale med en forsker i psykologi og med 23-årige Laura, som selv bruger ChatGPT som psykolog. 

Medvirkende:
  • Malene Flensborg Damholdt
  • Lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet
    Forsker i psykologiske reaktioner på kunstig intelligens og sociale robotter 
Redaktion: 
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen og Benjamin D'Souza
Tak til Ida, Magnus og Sara Oline for at låne deres stemmer ud til denne episode. 

*Laura fremstår kun med sit fornavn i episoden, men hendes fulde identitet er kendt af redaktionen. 

Studier, vi nævner i afsnittet:
Videnskab.dk-artikler der har inspireret os:
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.