Pip pip piiiip: Er fuglesang godt for psyken?

Aug 06, 04:00 AM
Subscribe

Det er blevet populært at kigge på fugle. Ariana Grande gør det. Jeremy Clarkson gør det. Vogue har udnævnt det til sommerens ‘Hot Girl hobby’, og fuglene er i høj grad fløjet fra trætoppene og helt ind på vores Instagram-feeds. 

Men udover at det er trendy, så er der også forskning, der peger på, at det er sundt for psyken - især at lytte til fugle.

Derfor har Brainstorm-værterne Nana og Anne Sophie i denne uge rykket podcaststudiet ud i det nærmeste stykke natur, og herfra undersøger de, hvad forskningen egentligt siger om, hvad fuglesang gør ved psyken. Og om de mon kan finde Danmarks næstmest almindelige fugl undervejs.

I episoden kan du blandt andet høre om et nyt tysk studie, der giver et særligt pip om, hvorfor det ser ud til at have en positiv effekt på vores mentale velvære at lytte til fuglekvidder. Og om to forskellige teorier, der måske kan lede os på sporet af, hvorfor det vores hjerne reagerer som den gør, når vi har fuglesang i øregangene. 

_

Medvirkende

  • Dorthe Varning Poulsen, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Redaktion
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza

Studier mv., vi nævner i afsnittet

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.