'Den indre stemme': Bliver du bedre til sport, hvis du taler med dig selv?

Season 3, Episode 11,  Nov 11, 2021, 03:26 PM

“Kom så, tag dig sammen, mand!”

“Uh, jeg kunne godt bruge et bad lige nu,”

Uanset hvad du siger til dig selv, når du dyrker sport, så har de fleste af os en indre stemme, som blandt andet kommer til udtryk, når vi sveder igennem.

I et nyere studie har Johanne Sofie Krog Nedergård undersøgt, hvad badmintonspillere og løbere hver især siger til sig selv. Og det viser sig, at der er en tydelig forskel.

I afsnittet kan du også høre, om den indre stemme kan forbedre din præstation, og om du kan træne den, og få et ekstra es i ærmet i sportshallen.

Der er også nyt fra vores allesammens Albert Gjedde, der har sat sig godt til rette hjemme i Aarhus for at skrive en kronik om Mark Zuckerbergs ‘Metavers’.

Sidst men ikke mindst, er der nyt på artikelfronten, og denne gang handler det om det spændende felt neurokriminologi - Er det etisk forsvarligt at ændre på morderes hjerner?

Velkommen til Brainstorm!

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. 

Medvirkende: 

  • Johanne Sofie Krog Nedergård, ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik på Aarhus Universitet.